67 / 287
T erain et til venstre for Hovedbygningen. Man har indforskrevet
den senere m eget bekendte D irektør M. V. B r u n fra Odense til
a t a rrang ere T heaterforestillingerne og vel tillige for at drage
N y tte af hans folkelige Skribenttalent, m an engagerer F ransk
m anden C a r r e y , hvis Døttre, den mørke L e o n t i n e og den
smukke blonde F a n n y , senere blev Københavnernes udkaarne
Yndlinge, til a t lede B alletterne og Pantom imeopførelserne paa
det aabne Theater, og man træffer nu p aa Alhambras P la k a t et
Navn, der mange Aar efte r skulde fa a B etydning for dansk
Ballet, N a v n et: V a l d e m a r P r i c e ! Og sam tidig ser man et
senere berøm t Skuespillernavn, F r e d e r i k M a d s e n , k n y tte t til
Forestillingerne p a a T heatret. Hans første Rolle var dog neppe
egnet til at vise R etningen af hans originale T alen t som den
mest glimrende Farcør, D anm ark h ar ejet, idet han debuterer
som — J o k u m i „ E n S ø n d a g p a a A m a g e r “. Og endnu et
stød gennem Aarene, og her udspilledes af og til T r u m f e r , der
gjorde Epoke og m a a tte besejre de træ ge Københavnere. Saa-
ledes blev Saisonen 1866 m indeværdig ved et Besøg af den store
L a n n e r ’s k e B a l l e t fra Wien. De to Primadonnaer, K a t h a r i n a
L a n n e r og B e r t h a L i n d a , gjorde fænomenal Lykke, den første
ved sin glimrende Danseteknik, den sidste ved sin Skønhed og
henrivende Ynde. Og Balletterne, hvori de optraadte, frem førtes
med en P rag t og Straaleglans, man ikke forhen havde kendt.
Men — hvad kunde det nytte ? Det var kun Lysglimt i Mørket.
A lhambra gik sn art igen paa Pumperne. Til T heaterforestillin
gerne k n y tted e man i Løbet af de sidste Saisoner stadig nye og
dygtige K ræfter, oftest hentede ind fra Provinsen, og vi træffer
a tte r Navne, der senere skulde faa Klang, f. Ex. C e t t i og den
udmærkede S o p h u s N e u m a n n , ■— Skæbnens Lod var kastet, og
1869 blev Alhambras sidste Leveaar, da alle E tablissementets
„Sommerlyst“, Musikpavillonen, set fra Frederiksberg Alle 1912.
Pavillonen er bygget ca. 1885 efter Tegning af Arkitekt Stilling, men er i Aarenes Løb flere Gange udvidet og forandret. Etablissem entets oprindelige Navn
var „Ratzenborg“, hvilket fremgaar af et Skøde fra Aaret 1805, da Tracteur Ratz’ Enke solgte Matr. Nr. x., y., z. kaldet Tracteurstedet „Ratzenborg“ til
Sølvpop Lange for 10,000 Rdl. I Aaret 1845 købte en Restauratør Thorup „Ratzenborg“. Den nye Ejer havde som Restauratør faret paa et af Postdamp
skibene, og efter Overtagelsen besluttede han at opkalde Etablissem entet efter sin forhenværende Chef Kaptajn Sommer, og saaledes fremkom Navnet
„Sommerlyst“, som jo tillige antydede dets Bestemmelse som Sommer-Eorlystelsessted. I 1868 solgtes Etablissem entet til Firmaet Minni og Bistrup og senere
har Chokoladefabrikant Cloétta i nogle Aar været Ejer. Nu huser Bygningen „Phønix Teatret.
tredje Navn, C a r l W u l f f , der skulde blive Københavns Theater-
publikum k æ rt i Halvfjerserne og Firserne, tilhører denne Alham-
brasaison. Endvidere forsøgte man sig med Ballonopstigninger
af Hr. M o y e l , Børneoptog og en Mængde andre A rrangementer,
der alligevel ikke havde det forønskede R esu ltat: at fylde Penge
kassen og fjerne alle økonomiske Sorger. Som en truende Torden
sky sta ar K ra k ’et stadig over de ulykkelige Aktionærers Hoved,
og, som nævnt, lader det ikke vente længe „paa sig. Lyn og
Torden kan rense L uften og give Plads for Solskin og Magsvejr
— men saaledes skulde det nu ikke ske for Alhambras Vedkom
mende. E fte ra t E tablissementet i 1861 er solgt ved Auktion til
Hr. H o r n e m a n n , en Søn af Emil Hornemann, der var Grundens
oprindelige Ejer, tag er man fat paany for af Asken a t udklække
en Fugl Phønix, — men Forsøgene glipper bestandig. A lhambra
var og blev født under en uhyggelig Stjerne, og tiltrods for alle
Anstrengelser, der viser sig i gode Ideer, der ofte realiseres
med Held, var det dog kun i enkelte Perioder, at Indtægterne
holdt Skridt med Udgifterne og fik Regnskabet til at balancere.
Det store rummelige T h eater var E tablissementets bedste Ryg-
Herligheder, den stolte Hovedbygning med de skønne Spir, Con-
certsalen og de mange Pavilloner, m aa tte falde for Øxen, og
Materiellet spredtes for alle Vinde. Endnu en halv Snes Aar
efter kunde man saaledes bag T r o m m e s a l e n finde en af Al
hambras brogede Pavilloner som et h e n k astet Vrag, der stod
vind og skæv og drøm te om en h enfaren Ungdom, tilbrag t i
Fest og Glæde, med brusende Musik og straalende Illuminationer!
Sic transit gloria mundi,
— saaledes forgaar Alverdens G la n s!-----------
E t betydeligt Terræn paa venstre Side af Alléen kom i Be
gyndelsen af Aarene 40 til Anvendelse paa en ligesaa smuk som
hensigtsmæssig Maade. Det nogle Aar i Forvejen stiftede Have
selskab tilkøbte sig d ette T erræn for en billig Pris og lod her
anlægge en Have med det Hovedformaal at opelske sjældne
P la n te r og derved udbrede Sansen for Havekulturen sam t tillige
at afgive et behageligt Samlingssted om Sommeren for Havesel
skabets Medlemmer og deres Familier. Denne Have blev under
dygtige Gartneres Tilsyn et sandt Mønster for H a v ek u n sten ; de
her jævnligt afholdte Blomster- og Frugtudstillinger med til
hørende Udlodninger var i Almindelighed meget smukke, og det