72 / 287
Kgl. Skuespiller Nicolai Peter Nielsens Gravsted.
Anders Sandø Ørsteds Gravsted.
len fra lians egen Haancl et Digt, som altid vidnede om et
betydningsfuldt Talent. Han var ikke en a f hine D igtere med
G lacéhandsker paa, der skrive med Guldpen paa Velinpapir
og blive tru kn e frem ved Kammeraderiets og Coteriets M a g t ;
lian hørte ikke til hine privilegerede Væsener, der med det
akadem iske Borgerbrev til Vaabenskjold b eny tte dette til Folie
for deres egen Ubetydelighed. Men derfor var ogsaa hans Vej
tornefuld, og han blev gammel under Savn og Møjsommeligheder.
Glaudius Rosenhof er ikke den eneste Digter, som h ar k a a re t
Frederiksberg Allé til sit Opholdssted. Herude paa den modsatte
Side h ar C. Brosbøll eller, som han helst kald te sig, Carit Etlar,
boet- i mange Aar. Ogsaa han var en folkelig Digter, skønt i en
anden Retning. Han var en dansk A lexandre Dumas, og hans
Væ rker voksede op til en anselig Mængde og læses med Interesse
i de videste Kredse. Dog vi skal ikke her fungere som lite ræ r
Anmelder, men ku n bemærke, at hans Virksomhed ikke alene var
Digteren Jens Christian Hostrups Gravsted.
Kgl. Skuespiller Emil Poulsens Gravsted.
Grave paa Frederiksberg KIrkegaard.
Han førte et stille og ubemæ rket Liv, og kun sjæ ldent mindedes
man om ham ved at se et C. R. under en eller anden lille Op
sats, mest af astronomisk Indhold, thi han var ikke blot D igter;
som sin afdøde faderlige Velynder J. L. Heiberg havde han en
stor Forkærlighed for Astronomien og for a t studere de him
melske Kloders Gang. Men selv om han kun sjældent gav et
Livstegn, var ha n dog ikke glem t, han fandt altid en venlig
Erindring hos dem, der vidste at sk a tte hans Værd som folkelig
Digter, der forstod at erkende D iamanten, om end Støv og Taare-
dug har blegnet dens Glans. Den, der kunde skrive „En Faders
T estam ente til sin Søn“, vil altid kunne gøre Regning paa at
tælles iblandt dem, der har Krav paa en værdigere E rk en dtlig
hed end dem, der nok for en sta k k et Stund k a n blive blændende
Ephemerider tildel.
helliget L iteraturen, men at han tillige var Kunstner, og at han
idetm indste i sin Tid optraadte som p ra k tisk Arkitekt. F ra ham
udgik aaben b art Impulsen til, at Frederiksberg Allé blev bebygget
med smukke Lyststeder. Ikke alene gav han T egning til og fore
stod Opførelsen af sit eget smukke og velindrettede Sted, Nr. 39,
men han var tillige Vejleder eller rettere Bygmester ved flere
andre af de Ejendomme, som under Byggeperioden rejste sig i
Alléen. En ren Smag og en hensigtsmæssig Indretning er i Reg
len Sæ rkendet for de Lyststeder, ved hvis Opførelse ha-n h ar m ed
virket.
Ved Enden af Frederiksberg Allé tilhøjre eksisterede i mange
Aar et Beværtningssted, bekendt under Navnet „Ratzeborg“ eller
„Rat-zen“, som det ogsaa for Kortheds Skyld kaldtes. Dette Sted
var ejendommeligt i sin Art og gav et godt Billede af B evæ rt
08