76 / 287
Morskabsteatret.
(Se Billedet Side 59).
I A aret 1857 opførtes paa Mo rskabstheatrets senere Plads i
Fred erik sb erg Allé (nuv. Nr. 57) en Pavillon, hvis Lokale agtedes
anvendt som Concertsal. Pavillonen døbtes „Odeon“, og dens
Formaal gennem førtes onder skiftende Skæbner, hvor Held og
Uheld afløste hinanden, hovedsagelig onder Mosikdirektør C. C.
Møllers Ledelse, indtil den efter en Udvidelse den 4de Joni 1869
aabnedes som Morskabsteatret.
Odeons Sal var forblevet saa
temmelig oforandret, men der var bygget en b rugbar lille Scene
i Salens Baggrond. Aabningsforestillingens Program — 4 Smaa-
stykker — gjorde megen Lykke, navnlig „Ulla i V inden“, en
P e n d a n t til Hejbergs „Ulla skal p a a B al“, med Frk. Julie Claesen
— Prim adonnaen — i Hovedrollen, D irektør Ferd. Schm idt som
Movitz, hans Broder Frederik som Mollberg og Hy lto ft som
stegende Hede fyldte T heatret, livor der var h enlag t V ifter i de
franske Farver paa alle Bordene til Publikum s „behagelige A f
b e n y tte lse “, et Udtryk, der blev lidt m isforstaaet, idet altfor
mange tog V ifterne med hjem som Souvenirs.
Men trods Ferd. Schm idt var som sk ab t til at føre an i den
lette Genre, T e a tre t dyrkede, tog Besøget dog i 71 og 72 endel
af, og da D irektøren tilm ed ikk e var nogen dreven Disponent,
gik det tilsidst saa galt, a t h an blev sat i Gældsarrest, og han
nød som saadan den tvivlsomme Æ re a t være den sidste danske
Gæ ld sarrestan t, da denne mæ rkelige In stitu tio n blev ophævet
netop som hans A rrestation ophørte. Han fik im idlertid Lov til
a t spille om A ftenen og o p traad te i den Anledning som Ingomar
i en ka ad Farce „Ingomar og P o rth e n ia “ af Sven Søvant (Valde
m ar Corfitzen). Ingomar var en ung Mand, der forfulgtes af sine
Kreditorer, og Schm idt vakte selvfølgelig stor Morskab ved at
Gammel R estaurationshave P ilealle Nr. 16.
Et af de faa Steder, hvor man endnu kan medbringe Madkurven og faa „Mand paa M askine“.
Fader Berg. — Det var første Gang, at d ram atisk e Forestillinger
blev givet herhjemme, mens der serveredes og blev røget i Salen,
saa Aabningsforestillingen var jo lidt a f en Sensation.
„Dagbladet“ skrev i sin elskværdigt anerkendende Anmeldelse
Dagen efter Prem iéren, at det var forbausende at bemæ rke den
Ro og Lydhørhed, som var paa Tilskuerpladsen trods Serveringen
og spaaede a lt godt for det nye Foretagende, naar Programmet
stadig som den første Aftens holdt sig indenfor Smagens og
Velanstændighedens Grænser, selv om Lystigheden var nok saa kaad.
Besøget var ogsaa godt de to første Sæsoner, navnlig i Som
meren 1870, i hvilken dels en Travesti paa Casinos store Succes
„Alt for Fæ d re lan d e t“, det første af de mange Smaastykker, der
under Pseudonymet „Peter Vilh“ (daværende Skuespiller, senere
T ea te rd irektø r Vilhelm Petersen) er blevet opført paa dette
T eater, og dels det flotte Danseensemble „les clodoches“ fyldte
Huset i flere Maaneder.
Disse „clodocher“ var 4 kvikke Franskmænd, som vak te enorm
Furore ved deres eksentriske Danse, men ikke m indst naar den
fikseste af dem, Hr. Robert, svingende en mægtig fransk Fane,
sang Marseillaisen med en glødende Begejstring, der særlig i
August — altsaa før Frankrigs Uheld i den skæbnesvangre Krig
1870 var begyndt, vak te stor Jubel hos Publikum , som trods den
indflette adskillige aktuelle H entydninger til sit eget Privatliv
som forfulgt Debitor.
I 1878 traa d te N. F. Svendsen til istedetfor Schm idt som
T eatrets Direktør og blev der ogsaa i 1874, men fra hans
Direktionstid huskes egentlig kun den senere saa feterede Chri
stian Zangenbergs Debut.
1875 blev davæ rende Skuespiller ved Folketlieatret Vilhelm
P etersen T ea tre ts Direktør, kun 28 Aar gammel, og dermed flyt
tedes „Sommerrevyerne“, en hel ny Genre, der havde sin første
Prem iére paa Vesterbros T ea te r 1873, ud til Morskabsteatret,
hvor de — kun afbrudt af en lille T ivoliafstikker i 1884—85 —
holdt sig 40 Somre, og upaatvivlelig har spillet en vis Rolle
ikke blot i Byens Forlystelsesliv, men ogsaa og navnlig i de
p olitisk-bevæ gede Provisorieaar i Firserne har væ ret et godt
Kampmiddel i Fremskridtsmændenes Haand.
De første Revyer blev skrevet af Skuespiller Carl Wulff, D a
tidens enestaaende Bonvivant, og Vilhelm Petersen.
Senere
tra a d te Poul Marcussen ind i Firmaet, indtil helt nye F o rfattere
Joh’s. Buntzen, Axel Henriques og den endnu udholdende Anton
Melbye overtog F orfa tte rsk a b et fra 1886.
I disse Revyer har ikke fa a af Københavnernes Yndlinge tje n t
deres Sporer. Vi skal blot nævne de to altfor tidlig afdøde
72