S_FørOgNu

For J a c o b s e n stod P a s t e u r som Autoriteten, der umuligt

k unde overgaas. Han kunde ikke tro a t de „vilde“ Gæ rarter

kunde fremkalde Sygdomme i Øllet, og heller ikke at en enkelt

Gæ rart var tilstræ k k e lig til a t fuldføre den hele Gæringsproces,

saavel Hovedgæringen i Gæ ringskæ lderen som E ftergæ ringen i

Lagerkæ lderen. Skønt Carlsberg Øllet p a a den Tid led af Kvali

tetsm angler, var han dog af sidstnævnte Grund i stor Tvivl om,

hvorvidt han turde imødekomme H a n s e n s Ønske. Endnu i Sep

tem ber 1883 skrev han til sin frem ragende Medarbejder D irektør

K ü h l e , der den Gang var i München, at han skal skaffe CARLS

BERG en ny Gær fra et af de store Münchener Bryggerier. Men

da skete et Omslag. J a c o b s e n , der ved fo rtsatte Forsøg havde

faae t Syn for Sagen for a t de vilde Gærceller kunde gøre Øllet sygt,

besluttede at forsøge den Hansenske Gær, og nu blev første Gang i

Verden en virkelig re n d yrket Gær anvendt som Paasæ tningsgæ r i et

Bryggeri. Det skete den 12. November 1883 p a a GAMLE CARLS

BERG. To stæ rke N a tu rer havde her sta ae t overfor hinanden, ingen

af dem med Villighed til at bøje sig i de ofte skarpe Brydninger,

og trods det vundne R esultat kom de to N atu rer aldrig til at

sta a hinanden virkelig nær.

H a n s e n skrev lang Tid e fter:

„Carlsberg har altid væ ret et uroligt og for os (Medarbejdere)

tillige vanskeligt F a rv a n d “ ; men d esuagtet erkendte han J a c o b

s e n som „vor store B erøm thed“. J a c o b s e n var efter H a n s e n s

sagkyndige Dom „ubestrideligt sin Tids berøm teste B rygger“, og

med den rene Gær for Øje skriver han anerkendende: „Næppe

noget andet Sted vilde man have b rag t saadanne Ofre, som dem

J a c o b s e n nu b r a g te “.

1883 var et stort Aar for Carlsberg Laboratoriet. Fra begge

dets Afdelinger udgik der i d e tte Aar epokegørende Opfindelser,

der b rag te dets Navn saa vidt ud i Verden som Videnskaben, de

k n y tted e sig til, havde Dyrkere. Dets to Ledere samlede Berøm

melse om sig, J o h a n K j e l d a h l ved sin betydningsfulde Kvæl

stof bestemmelsesmetode og E m i l H a n s e n ved sin her om talte

rene Gær. J a c o b s e n sendte snart efter Prøver af denne rundt

til en Række Bryggerier, og der blev nu Europa over foretaget

Prøve p a a Prøve med Carlsberg Gæren, men de faldt ikke alle

tilfredsstillende ud, saaledes som det kom frem i Datidens Fag

littera tu r. Medens det i München udkommende „Zeitschrift für

das gesamm te B rauwesen“, paa hvis T itelblad stod Navne som

Dr. C a r l L i n t n e r , Dr. L. A u b r y og Dr. G e o r g H o l z n e r , med

Begejstring sluttede sig til den, blev den bekæmpet af den b e r

linske „Wochenschrift für B ra u ere i“, der redigeredes af Dr. M.

D e l b r ü c k og Dr. M. H a y d u c k . Ja d ette T idsskrift søgte i Be

gyndelsen af 1885 at slaa fast, a t Carlsberg Gæren overalt var

prøvet med uheldigt Resultat.

Herimod tog J a c o b s e n selvføl

gelig ufortøvet Ordet. Han sendte straks T id ssk riftet en Artikel

— den er d a te re t den 18. F eb ru a r 1885 — og i den imødegik

han k ra ftig t Dr. D e l b r ü c k s Udtalelser, men ved Siden af at

ud tale sin levende Anerkendelse af Carlsberg L ab oratoriets For

tjenester og af den rene Gærs smukke Beskaffenhed blev Tids

sk riftet dog ved sin Mening. Da J a c o b s e n i en om trentlig sam

tidig A rtikel i Münchener T idsskriftet k a ld te a lt 01, der ikke

tilvirkedes med ren Gær for „ u re n t“, skriver det berlinske Tids

sk rift: „Bisher war die gesamm te W e lt darin einig, dass der

Geschmack des deutschen Bieres ein guter war, von dieser Über

zeugung wird auch Hrr. Jacobsen nicht ab b rin g e n “. I det lange

Løb fik J a c o b s e n dog Ret.

Sagen var at der skulde Tid til før det gik op for Brygger

verdenen, a t saa vist som der kunde fremstilles ren Gær med

forskellige Egenskaber, saavist kunde den rene Gær, der svarede

til de Fordringer i Retning af Smag og Holdbarhed, der stilledes

til f. Eks. Carlsbergs 01, ikke passe for alle Bryggerier. Det gjaldt

for de enkelte Bryggerier om at vælge den A rt rene Gær, der

passede til de Egenskaber, der krævedes af deres 01. Herefter

m aa tte den fremkomne Modstand ganske selvfølgelig i Tidens

Løb svinde, hvad den da ogsaa gjorde. Den rene Gær gik sin

stolte Sejrsgang og bar paa een Gang H a n s e n s , J a c o b s e n s og

CARLSBERGS Navne ud over Verden. Hvorledes J a c o b s e n per

sonlig blev hyldet, k an ses bl. a. a f følgende lille Begivenhed.

Da han i Juni 1884 besøgte Bryggeren J o h a n v o n G ø t z i

Okoczim ved Krakau, tr a k om Aftenen hele det store Bryggeris

samlede Personale med klingende Spil op for ham, og i en med

k ra ftigt Bifald fulgt Tale blev han hilst som Bryggerverdenens

store „A ltmeister“ !

Da den østerrigske Brygger F r a n z C h o d o u n s k y i 1884 be

søgte GAMLE CARLSBERG, fortæ ller h an i sin B eretning herom,

hvorledes han og hans Ledsager „mit ehrerbietigster Hochachtung“

nærmede sig det berøm te Bryggeri „als zu unserm M ekka“, og

om hvorledes de i Gæringskælderen overfor den rene Gær „stumm

neigten unsere H äupter vor dem T riumphe der W issenschaft“.

J a c o b s e n staar for ham som „ein strahlende Stern am Brau-

h imm el“, og det er for ham noget selvfølgeligt, at „der deutsche

Det første Carlsberg Bryggeri. Opført af J. C. Jacobsen, Aar 1847.