78 / 287
kastede han sig over Matematik, Oldtidens Historie og tysk Li
teratu r.
Han fik im idlertid ikke Ro til noget egen tlig Studium, som
ovenfor næ vnt døde hans Fader allerede i 1835, og ikke 24 Aar
gammel m a a tte han overtage Bryggeriet, først 5 Aar som Be
styrer med Borgerskab som Lejebrygger og derpaa som Ejer. Han
kunde nu for Alvor begynde paa sin Livsopgave, Brygningen af
bajersk 01. Det gjaldt dog om at arbejde saa sparsommeligt som
muligt, og han ben ytted e derfor til Forsøgsbryggeri sin Moders
Vadskerkedel, hvori han kunne gøre sine Prøver med smaa Mæng
der ad Gangen. Det første Forsøg blev gjort i 1837, men m is
lykkedes ganske. D ette nedslog ham en Del uden at han dog
tab te Modet, han gentog Forsøget i 1838 og denne Gang gik det
noget bedre, uden dog a t falde tilfredsstillende ud, men han fik
nu a tte r Tiltro til sig selv. Ved Rejser til München læ rte han
vel selve F a b rikatio n en i S e d l m a y r s berøm te B ryg
geri, men Vanskeligheden laa i a t faa en v irk e
lig Undergæ r i Hænde.
Han forsøgte først at omdanne sit alm in
delige Hvidtø'.s Overgær til Undergær,
hvilket skete p a a den Maade, a t han
ved kold Gæring søgte at formere
den ringe Mængde Undergær, som
altid findes iblandet Hvidtøls-
gæren, og som afsatte sig paa
Bunden af Gæ ringskarret. Ved
vedblivende at ben y tte denne
Bundgær lykkedes det v irk e
lig at frembringe en brugelig
Undergær. Han var forøvrigt
ikke den eneste som prø
vede paa at brygge bajersk
01 her i Landet.
Et Forsøg blev, vistnok i
Begyndelsen a f Fyrrerne,
gjort paa Kongens Bryghus,
livor en tysk B raumeister i
den Anledning var bleven
indforskreven. Denne havde
faaet en virkelig ty sk U n d e r
gær, formodentlig fra Hamborg,
og det var en hel Begivenhed da
*
denne i stor Hemmelighedsfuldhed
skulde tilsæ ttes Urten. J a c o b s e n
var næppe velset, da han om N a t
ten ubuden kom tilstede. H an holdt
im idlertid gode Miner tilT y skeren s H um
bug, da denne med megen Vigtighed hæ ldte
en Flaske Champagne i Gæren „for a t give
den S ty rk e “ !
Champagnen hjalp dog ikke,
Forsøget p a a Kongens Bryghus mislykkedes.
Skønt J a c o b s e n s hjemmelavede Undergæ r
ikke var fuldt tilfredsstillende, kunde han dog
fremstille et sælgeligt 01. En nogenlunde dyb
og kold Kælder, der til Nød kunde bruges til Lagerkæ lder, havde
han fundet hos en V inhandler i V ingaardsstræde.
I 1844 døde hans Moder, og han havde nu faaet saa megen
Tillid til sit Værk, a t han turde vove a t bruge sin Arv, 11,000
Daler, til at bygge en Kælder i Volden for Enden af Teglgaards-
stræde. Den opførtes i 1845 og bestod af to Hvælvinger, hver til
ca. 700 Tdr. sam t en lille Isbeholder. Til at brygge virkeligt
b a je r s k ø l manglede der ham nu blot en ægte bajersk Gær; men
hvorledes skulde han faa den hertil?
Der var endnu næsten
ingen Jernbaner, og Rejsen med Deligensen varede en Ugestid.
Han lavede sig da en Blikdaase, som kunde indeholde nogle
faa Pund Gær, og som han kunde føre med i sit Hattefu teral,
d ette kunde han have med sig paa Deligensen og ved hver Station,
hvor denne holdt, m aa tte han ved Dag og Nat ud med sit H a tte
fu tte ral og hen til den nærmeste Vandpost for at overhælde Blik-
daasen med Vand og derved holde Gæren sval. Det lykkedes at
faa Gæren u skadt til København, og det er denne Gær, som den
Dag idag anvendes som Stamgær i Carlsberg Bryggerierne, baade
i „Gam le“ og „Ny“, og med hvilken den aldeles overvejende Del
a f alt det i Danmark bryggede 01 er bleven produceret.
Nu havde han alle Midler i Hænde, og i F o ra a re t 1846 bragte
74
han v irkeligt bajersk 01 i Handelen. Det lykkedes saa godt, at
han straks tæ n k te p aa a t bygge et eget Bryggeri, blot han kunde
finde en Plads, som var højtliggende nok til de nødvendige dybe
Kældere, og hvor m an var sikker p a a at have rigeligt Vand.
E fte r a t have set sig om flere Steder, d erib land t Ejendommen
Kildevæld p aa Strandvejen, valgte h an Valby Bakke, hvor d a
væ rende V andm ester S. forsikrede ham a t V andet var u udtømm e
ligt.
De m anglende Penge lykkedes det ham a t fa a hos S u h r s .
Han fik her et L aan p a a 45,000 Daler. Nu købte h an for 7,000
Daler en stor Grund p a a ca. 3 Tdr. L and af Bjerregaardens Mark,
og i F o ra a re t 1847 b egyndte Arbejdet. En Sommerdag hejsedes
to Rejsekranse med Initialerne J. C. J. og C. J. i Fløjene paa he n
holdsvis Bryggeribygningen og Lagerbygningen, og idet h an udgød
et Glas Vin over Skorstenen, som stod m idt i Bryggeriet, kaldte
han d e tte efter sin femaarige Søn CARLSBERG.
Facad en lod h a n tegne a f A rk itek t S t i l l i n g , og
da der ved Siden a f B ryggeriet var bygget en
smuk Bro over Je rn b an e n af gule Sten med
røde Buer, blev B ryggeriet bygget paa
lignende Maade i Harmoni med Broen.
Det blev forsynet med en lille Damp
maskine p a a nogle faa Hestes Kraft.
L agerkæ lderen bestod a f fire Af
delinger, hver ligesom Voldkæ l
d eren p a a ca. 700 Tdr. med
sm aa Isrum til 30 Læs Is.
Kælderne vare 14 Alen dybe.
Om E fte ra a re t stod Bryg
geriet færdigt, bereg net paa
en P roduktion af ca. 5000
Tdr. 01, og den 10. Novem
ber 1847 gjordes det første
Bryg. I nogen Tid gik alt
vel; men Brønden som V an d
mesteren havde betegn et
som uudtømmelig, blev h u r
tig t tom. Den stod i Sand
og blev sænket dybere og
dybere, men det varede ikke
re t længe før man var nede
paa L eret og saa kom der slet
in te t Vand. En ny Brønd blev
g ravet i den indre Gaard, men
ogsaa den blev sna rt udtøm t, og
en Tid m a a tte J a c o b s e n hjælpe
sig med a t sprøjte Vand op fra Je rn
banegrøften til Brug i Bryggeriet. Han
var næ r ved at fortvivle, thi kunde han
ikke faa Vand, var det hele Anlæg m islykket
og han en ruin ere t Mand. Han gravede en tredie
Brønd nede i den ny anlag te Have, og den reddede
foreløbig Situationen ; men da ogsaa den blev tom,
lod han bore ned i Kalken og der fandtes en rig
Vandaare, som var tilstræk k elig for lange Tider.
Skønt Salget stadig gik fremad og Bryggeriet kunde træ nge til
Udvidelse, tu rd e han ikke foretage denne saalænge han var i
Uvished o m V a n d e t; men da nu d e n n e S te n var le tte t fra H jertet,
foretog han i 1855 en Rejse til Tyskland, hvor han besøgte en
Række Bryggerier i W ien og München, men særlig B a r d i l i s i
S tu ttg art, og begyndte i E fte ra a re t Bygningen a f fire nye L ag er
kældere sam t en Isbeholder, indtil da havde han ikke k u n n e t
regulere Gæringen med Is.
Nu blev denne Forbedring indført,
ligesom der ogsaa blev indsat en Mæskemaskine efter Bardilis
System i Mæskekarret, hidtil var der bleven mæ sket med Haand-
kraft.
I 1857 byggedes Malthuset med de tilhørende Køller, de blev
byggede efter e t af J a c o b s e n forbedret System og h a r tje n t til
Model for en Mængde Køller h er i Landet. I 1858 byggedes nye
L agerkældere, med Isbeholdere over sig, ogsaa d e tte var en „Ja-
eobsensk“ Ejendommelighed, som ligeledes h a r t je n t til Forbillede
for L agerkælderbygning her i Landet, medens Bryggerne i U d
landet i Reglen er bleven staaende ved det ældre ufuldkomne
System med Isbeholdere bagved Ølkælderne.
Sam tidig blev d e t
ældre Bryggeriværk og et nyt, med B ryggerkedler i Form af lig
gende Cylindre, indrettet. De opvarmedes ved et alm indeligt Ild
B rygger Jacob
Christian
Jacobsen.
(Efter Daguerreotypi fra 184G).