79 / 287
sted ligesom de ældre aabne Kedler, men havde den Fordel ikke
at fylde L okalet med Damp.
Mæ skekarret fik nu ogsaa en for
træffelig W ienerm askine i Stedet for den noget simplere Bardili-
ske. I 1859 byggedes et nyt Svalehus sam t Gæringskældei og
der blev sat en E tage paa den ældre Bryggeribygning. I 1860
byggedes a tte r 4 L agerkældere.
E fter i et Aarstid at have h a ft en Medhjælper i Cand. pharm.
G o t t l i e b , der nedsatte sig som Brygger i Næstved, blev i 1850
Cand. pharm. A. V o g e l i u s ansat som Inspektør paa
CARLSBERG.
Denne livlige og fremadstræbende
Mand ønskede dog sn art at komme i selvstændig
Virksomhed, og da J a c o b s e n under den h u r
tige Udvikling af CARLSBERG havde mere
end nok at tage Vare paa der, gav han det
gamle Hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde
i Leje til V o g e l i u s .
I Stedet for V o g e l i u s m aa tte J a c o b
s e n søge en ny Medhjælper, og han a n
tog i Begyndelsen af 1856 E. K o g s b ø l l e ,
og sjældent har Lykken trofastere ra k t
J a c o b s e n Haanden end da den førte
denne unge Mand til Inspektørpladsen
paa CARLSBERG. Han havde i sig alle
de Egenskaber som behøvedes paa denne
Plads, og som nu fik Lejlighed til at u d
vikle sig. Særdeles p rak tisk anlagt i al
Almindelighed, havde h an en ganske sær
lig Evne til at lede de store Bygningsfore
tagender, som fulgte Slag i Slag; dertil for
stod han i en ualm indelig Grad at omgaas
Bryggeriets Arbejdere med den fornødne Alvor
og Venlighed, og n aar CARLSBERG Bryggerierne
altid havde bevaret et godt Forhold til deres Arbejdere,
skyldes det ikke m indst den gode Aand, som under
K o g s b ø l l e s Ledelse udviklede sig og senere er bleven
Tradition. — I Aaret 1865 gjorde J a c o b s e n en Rejse til Tysk
land og Frankrig, særlig Elsass og Paris. Han saa der meget nyt
og fandt bl. a. flere Bryggerier, hvor Kogning ved Damp var ind
ført. Dette gav ham Mod til at forandre sine Bryggerkedler og
gøre CARLSBERG til et Dampkognings Bryggeri.
Det var et voveligt Skridt, thi Dampkogning var i Vanry m el
havde bru d t sig om at anbringe Brandgavle, og Bryggeriets hele
Brandvæsen bestod i et P a r Brandhaner. Lynafledere var der
selvfølgelig ikke Tale om. Bryggeriet stod ogsaa i mange Aar
saa godt som uassureret, og det var først i Begyndelsen af
1860erne at han bekvemmede sig sig til at assurere det hele, —
en Lykke, at det ikke var for sent.
Den 6. April 1867 om Morgenen Kl. 5 udbrød der (formodentlig
ved Selvantændelse af noget olieholdigt Bomuldstvist) Ild paa
Mølleloftet, som laa m idt i Bryggerigaarden. Da der
ikke fandtes Brandgavle, omspændte Ilden i et Øje
blik T agvæ rket over det hele, som i Løbet af
nogle Timer n edbrændte til Grunden. De senere
Aars Anskaffelser sam t det ny store Korn
magasin var naturligvis ikke assurerede, og
det um iddelbare P engetab var noget over
100,000 Daler.
Det var et Held i Uheld at Brygningen
var ophørt nogle Dage før. Den Gang
bryggedes der nemlig endnu ikke i Som-
mersaisonen. I Gæringskælderne stod der
vel en Del 01 endnu i Gæring, men Hvæ l
vingerne holdt, Øllet fik rigtignok en
Smag af Røg, men blev dog solgt.
Det gjaldt nu om at faa Bryggeriet
tidsnok fæ rdigt til at Brygningen kunde
begynde til sædvanlig Tid om E fteraaret,
J a c o b s e n erklæ rede a t der skulde b ryg
ges den 1ste September. Han spildte ikke
et Øjeblik, endnu medens B randen rasede
gav han Murermester B e c k m a n n , der var
kommen til Stede, Ordre til straks at købe Mur
stenog ufortøvet tage fat paa Arbejdet. Men Op
gaven var vanskelig, der skulde først udarbejdes nye
Planer og Lejligheden skulde benyttes til en hensigts
mæssig Forandring af de indre Rum. Selve Bryggeri
værket, som var i et hvælvet Lokale, var nogenlunde bleven
skaanet ved Branden og kunde have nøjedes med en Reparation,
men J a c o b s e n besluttede at rive det ned og bygge det op igen
efter en anden Plan. Han havde p aa sin Rejse i 1865 set hvor
ledes man overalt i Frankrig byggede Husene med tru kn e J e r n
bjæ lker og Gulvene af Murværk, spændt eller ophængt imellem
Brygger Carl Jacobsen.
Brygger Erhard Kogsbølle.
Professor Emil Christian Hansen.
Direktør S. V. v. d. Aa. Kühle.
lem de mest fremadstræbende Bryggere, og det var ingenlunde
givet at det der kunde gaa i Marseille og Paris hvor Øllets Kva
litet var en anden, ogsaa kunde bruges overfor det almindelige
bajerske 01. Men L ykken svigtede ham ikke, Øllets Kvalitet blev
ikke ringere og Fremgangsmaaden blev ved Dampkogning billigere
og lettere.
I 1866 byggede han et nyt Kornmagasin, ligeledes af hans egen
Konstruktion, og Bryggeriet dannede nu et mønstervæ rdigt Hele,
som i fortræffelig Indretning ikke stod tilbage for noget paa
Europas Fastland. Men der var dog en Skavank ved det. Han
havde den fikse Ide at det ikke kunde brænde, hvorfor han ikke
disse.
Fremgangsmaaden var ikke aldeles ukendt herhjemme,
H e r h o l d t havde anvendt noget lignende i Universitetsbiblioteket,
men vore A rkitek ter og Murermestre var dog ikke her fulgt med
Tiden, og det er ikke den mindste af J a c o b s e n s Fortjenester,
at han her gav et Eksempel i det store paa, hvorledes denne ny
Bygningsmaade skulde udføres. Im idlertid var man aldeles ikke
in d rettet herpaa, T eglvæ rkerne var end ikke i Stand til at levere
de hule Sten, som skulde bruges, og baade disse og Bjælkerne
m aa tte forskrives fra Frankrig.
De forøgede Vanskeligheder afskrækkede dog ikke J a c o b s e n .
Hans Søn opholdt sig netop den Gang i Strasbourg; han rejste
75