80 / 287
derfra til Paris og besørgede de talrige Indkøb. B ryggeriet havde
k u n n e t brænde, men nu skulde det bygges saaledes a t det blev
umuligt, a lt blev af Sten og Jern, Trapperne af Jern, T ag væ rk e t:
Jernspæ rvæ rk og galvaniserede T agplader o. s. fr.
Midt under A rbejdet gjorde Murerne Strike, men heller ikke
h eraf lod J a c o b s e n sig anfægte, han anskaffede en Mængde
Murskeer og havde til Hensigt selv ved Hjælp af B e c k m a n n
og K o g s b ø l l e a t føre H jørnerne op, medens hans Bryggerfolk
skulde mure Flugterne. Heldigvis blev dog Striken bilagt, inden
det kom til denne Yd erlighed; men en saadan Energi sm itter.
K o g s b ø l l e og B e c k m a n n gjorde Underværker, ligesom alle
Mestrene der havde med Arbejdet at gøre, og det utrolige blev "Virke
lighed, der blev brygget p a a CARLSBERG den 1. September 1867.
1 1868 blev de to sidste
L agerkældere tilligemed en
stor Isbeholder opførte, og
Bryggeriet stod nu færdigt
som et a fslu tte t Hele, og
det færdige Bryggeri b e
gyndte nu at eksportere sit
01 til Udlandet. J a c o b s e n s
Søn var netop kommen til
England, hvor han indledede
Eksportforsøg, som lykkedes
over al Forventning. De
nødvendige Forbindelser til
Oprettelse af en virkelig
E k sportforretningblev k n y t
tede, og derved lagdes G run
den til den større Udførsel,
som senere udviklede sig
ogsaa til oversøiske Pladser.
I de to følgende Aar b e
søgte J a c o b s e n sin Søn i
England og fik herved L ej
lighed til a t se de b e ty d e
lige Bryggerier der.
Han
fandt her i den gamle Mr.
L o v i b o n d i Greenwich en
særdeles intelligent Kollega,
som drev sit Bryggeri efter
meget rationelle Principer.
Saa underligt det end
lyder havde J a c o b s e n in
gen fin Smag for 01, der
imod forstod han at vurdere
Fabriksmetoden. D ette var
vel Grunden til, at han i
Lovibonds 01, som efter
Londonerforhold vel var me
get godt, men dog stod langt
tilbage for Burtonøllet, saa
noget næsten idealt, og
stæ rk t udhævede at saale
des skulde overgæret 01
være. Det var sikkert under
Indtryk af Besøget hos L o v i b o n d , at han fa tted e Tanken om at
hans Søn i København skulde forsøge at brygge noget som lignede
d ette ideale 01, og med dette for Øje anlagdes NY CARLSBERG
i 1870—71.
Ny Carlsberg.
I E fte raa ret 1869 besluttede I. C. J a c o b s e n a t hans Søn, som
den Gang opholdt sig i Burton on Trent, skulde bygge et selv
stændigt Bryggeri.
E fter hans Mening var CARLSBERG, som
netop var bleven opført efter Branden i 1867, nu fæ rdigt og af
slu tte t
Selv var han en ligesaa aandelig myndig som legemlig
k ra ftig Mand, der, 58 Aar gammel, endnu følte sig ung, og dertil
havde h an den mest udmærkede og erfarne Medarbejder i
E. K o g s b ø l l e , som han et Aar efter gjorde til sin Kompag
non. Der var derfor in tet V irkefelt for C a r l J a c o b s e n .
Der m a a tte sigtes til et større Maal. Det københavnske Hvidt
øl som baade Fader og Søn ringeagtede, var selvfølgelig u deluk
ket, men Overgæring var i og for sig en n atu rlig Fabrikatio n s
form, n a ar den blev fornuftig anvendt, og Jacobsen tæ n k te sig
derfor, at der kunde skabes et Marked her i L an det for over
gærede Ølsorter, bryggede efter engelsk Metode.
C a r l J a c o b s e n havde den Gang opholdt sig fire Aar i F ra n k
rig, Tyskland, Østerrig og E ngland og havde læ rt sit F a g i de
bedste Bryggerier, og fra sin tidligste Barndom opvokset imellem
bestandige Bygningsarbejder, var hans Sans for Bygningskunst og
Bryggerikonstruktioner bleven stæ rk t udviklet.
Han skulde nu gøre P lanern e og, n a ar han i F o ra a re t 1870
kom hjem, lede B y ggearbejdet og selv have Bryggeriet til Leje
bag efter. B ryggeriet skulde have et sm u kt Udseende, der valgtes
i Modsætning til det ældre Bryggeri a t bygge det nye CARLS
BERG af røde Sten. Motivet i Kvaderstens-Underbygningen toges
fra R aadhuset i Piacenza. Gamle N. S. N e b e l o n g tegnede De
taillerne. Den strenge V in
ter 1869—70 sinkede A rbej
det noget, men gav sam tidig
bedre Tid til a t gennem
arbejde Planerne, og da
C a r l J a c o b s e n i S lu tn in
gen af Maj 1870 kom til
bage til Danmark, var Byg
ningen næ rved Jordhøjden.
Den blev opført b randfri
med alle B jæ lkelag af Jern
og Sten og T ag væ rk e t af
Jern.
Da B ryggerkedler
efte r „J. C. J a c o b s e n s Sy
stem “, lu kkede og ophedede
ved Damp, ikke egnede sig
til engelske Ølsorter, blev
de udførte p aa alm indelig
Maade af Kobber uden Laag
og ophedede ved aaben Ild.
Bryggeriet forsynedes n a
turligvis med de bedste Ma
skiner, og Planen blev in d
r e tte t saaledes at det ved T il
bygning kunde udvides efter
en meget stor Maalestok.
I Begyndelsen af Aaret
1871 stod det hele færdigt,
og C a r l J a c o b s e n over
tog B ryggeriet i Leje og
drev det for egen Regning.
Det første Bryg blev gjort
af bajersk Lagerøl den 17.
..Februar. For en Sikkerheds
Skyld var B ryggeriet nemlig
in d re tte t saaledes, at der i
Nødsfald
kunde brygges
1 Det viste sig ogsaa snart,
at de p aa engelsk Maade
bryggede
Ølsorter
ikke
kunde vinde et saa stort
Marked, at der derpaa
kunde baseres en tilfredsstillende Forretning. Derimod blev P or
teren, som fremkom samme Aar h u rtig en yndet Drik, men det
hele Forbrug deraf vilde dog have væ ret for lille til dermed at
holde et saa stort Bryggeri i Gang. Men NY CARLSBERG, som
Bryggeriet kom til at hedde, skulde dog ikke komme til at savne
Virksomhed. Netop ved den Tid tog Forbruget af bajersk 01 et
mægtigt Opsving. Den stigende Velstand og ikke m indst de a r
bejdende Klassers forbedrede K aar tillod dem nu, i Stedet for
det opblæsende halvt uforgærede Hvidtøl og dertil nødvendige
Snaps, at drikke det sunde Lagerøl.
Skønt det, navnlig n a ar m an saa hen til alle de andre Lande,
hvor det bajerske 01 efterhaan den fortræ ng te næsten alle de lo
kale overgærede Ølsorter, m aa tte være klart, at denne Udvikling
ogsaa vilde gøre sig gældende hos os, kunde J. C. J a c o b s e n
dog kun modstræbende gøre sig fortrolig med denne Tanke. Det
var i Overensstemmelse hermed, at NY CARLSBERG kun var
in d rettet paa i Nødsfald a t producere u n d ergæ ret 01; hverken
dets Gæringskældere eller navnlig dets L agerkæ ldere vare ind
re tted e til at kunne holdes paa den fornødne kolde T emperatur;
Bryggergaarden, Brolæggerstræde Nr. 5.
76