S_FørOgNu

men d esuagtet gik det h u rtig t over til a t blive et L agerølsbryg

geri. Dets Salg af dette 01, som i 1872 var ca. 4,300 Tdr., steg

i 1873 til ca. 9,400 Tdr., hvilket var lan g t ud over, hvad det var

beregnet til.

Malt kunde let købes, Kældere til at lagre Øllet i fandtes ikke.

Den lille Kælder i Volden blev a tte r tag e t i Brug, men forslog

ikke noget til denne Omsætning. Den blev ogsaa snart efter

revet ned, men J. C. J a c o b s e n var stadig ligesaa utilbøjelig til

at foretage nogen Udvidelse p a a NY CARLSBERG som paa sit

eget Bryggeri, skønt K apital i overflødigt Maal var til Stede.

Først i 1873 paabegyndtes Bygningen af et Malteri og 6 nye vir

kelige L agerkæ ldere med tilhørende Isrum paa NY CARLSBERG,

af hvilke han dog beholdt den ene til sit eget Brug. I 1874 op

stilledes et nyt Bryggeri med

lukkede Kedler og D ampkog

ning efter „Jacobsens System “.

Og 1876 var Omsætningen ste

get til 38,000 Tdr. Det var

baade godt og ondt, thi J. C.

J a c o b s e n var stadig utilbøje

lig til at foretage Udvidelser

af Kældrene, som det nu mer

end nogensinde skortede paa.

I Stedet derfor blev 1876 by g

get et Kornmagasin, og først i

1877 lod h an sig bevæge til at

bygge fire nye L agerkæ ldere

sam t en Gæringskælder. Til

denne anskaffedes nogle Skifer

kar af den Slags, som i England

anvendtes i stort Omfang, og

som senere indførtes i større

og større Udstræ kning i GAMLE

CARLSBERG Bryggeri.

CARLSBERG havde nu et til

Produktionen af 40,000 Tdr.

afpasset Lagerrum, men alle

rede inden de nævnte Kældere

var færdige, var Salget i 1878

steget til 54,000 og steg i 1879

yderligere til 65,000 Tdr.

J. C. J a c o b s e n havde im id

lertid besluttet at NY CARLS

BERGS Plan ikke m aa tte over

skride de 40,000 Tdr., hvortil

den var beregnet. Det var gan

ske vist den letteste Sag af

Verden at udvide Bryggeriet,

hvilket h an da ogsaa gjorde,

da han et P a r Aar senere selv

overtog det, men derom vilde

han den Gang ikke høre Tale.

I November 1879 fan d t han en

Maade, hvorved han kunde

fastholde sin Yndlingsidé, at

NY CARLSBERG skulde be

holde sin normerede Størrelse af 40,000 Tdr. Salg og C a r l J a

c o b s e n dog beholde sin Omsætning.

Sidstnævnte havde netop den Gang købt Bakkegaarden og det

meste af, hvad der var til Rest af dens Jorder, og J. C. J a c o b

s e n foreslog ham nu at bygge sig selv et n y t Bryggeri paa Bak-

lcegaardens Mark, for n aar d ette var færdigt a t fordele Prod u k

tionen saaledes, a t der paa det ældre Bryggeri, som Sønnen

stadig skulde have i Leje, kun produceredes 40,000 Tdr. Skønt

det var en noget kunstig Maade at løse Spørgsmaalet paa gik

C a r l J a c o b s e n ind herpaa, og gik straks i Gang med Planerne,

og Bygningsarbejdet, som overtoges af Murermester S. P. B e c k

m a n n , fremmedes af al K raft i Aarets Løb, Professor V. D a h

i e r u p leverede Facadetegningerne, og Bryggeriet som var det

største her i Landet blev hovedsagelig opført af Jern og Sten,

for saa vidt som det var muligt at forhindre Ildebrande.

NY CARLSBERGS Omsætning vedblev alt imedens at stige saa

ledes at den i 1881 naaede 95,000 Tdr., hvilket var noget mere

end CARLSBERGS.

P a a d ette Tidspunkt besluttede J. C. J a c o b s e n im idlertid

ogsaa at henlægge det oprindelige NY CARLSBERG under CARLS-

BERG FONDEN, i hvilken Anledning han i Juli 1881 opsagde

Sønnens Lejemaal. Denne som havde bygget det nye Ny CARLS

BERG som et Anneks til det ældre, m aa tte nu straks tage fat

paa at udvide dettes Rammer til det yderste for at kunne e rstatte

T abet af det ældre Bryggeri, og det hele m aa tte være fæ rdigt til

den 30. September 1882, da L ejem aalet udløb.

Bryggeriet fik d a"et nyt Værk, som endnu er det største her i

Landet. Der blev i n d r e tte t'e t stort pneumatisk Maltgøreri, Damp

k ra ft og Maskiner blev fordoblede, Ismaskiner og elektrisk Anlæg,

det første'^som anvendtes til B ryggeribrug her i Landet, blev ind

lagte, mennavnlig m aa tte der bygges et n yt Kompleks af L ager

kældere, saa a tdisses Antal nu blev 60 med et Rum fang af lidt over

75,000 Hectoliter, og fremfor

a lt m aa tte der ikke spildes Tid.

Pladsen var ikke beregnet til

at huse alle de Bygninger, som

nu skulde anbringes derpaa,

men det lykkedes C a r l J a c o b

s e n at erhverve en Del Nabo

grunde, og ved ihæ rdigt A r

bejde fra Haandvæ rkernes Side

lykkedes det at faa alt færdigt,

saaledes at da det første NY

CARLSBERG den 1. Oktober

1882 blev a n n ek tere t af J. C.

J a c o b s e n , stod det nye NY

CARLSBERG fuldt færdigt, og

sam tidig blev J. C. J a c o b s e n

opmærksom paa, hvor godt det

ældre NY CARLSBERG egnede

sig til U d v idelse; det blev nu

forsynet med alt, hvad det

hidtil havde manglet, de gamle

Gæringskældere erstattedes af

nye og bedre, ligesom der i

B akkegaardens Have blev op

ført et meget stort Kompleks

af Lagerkældere.

Ved disse Udvidelser blev

CARLSBERG BRYGGERIERNE

endelig i Stand til a t levere

ikke blot det fornødne Kvantum

01, men ogsaa at fremstille

det med al den Fuldkommen

hed, som Tiden havde udvik

let, og hvortil Bryggerierne

ikke m indst selv havde b id ra

get i rigt Maal.

Carlsberg Laboratoriet.

P a a denne Tid skete der en

Forandring i Carlsberg Labo

ratoriet. Forstanderen for dets

fysiologiske Afdeling R a s m u s

P e d e r s e n gik i 1879 over til Universitetet, og i hans Sted konsti

tueredes en Mand, hvis Virksomhed her sn art skulde blive af den

største Betydning, Plantefysiologen E m i l H a n s e n , der efter en

streng Ungdom sent var bleven Student og havde vundet Univer

sitetets Guldmedaljeved et Arbejde over de danske Gødnings

svampe. P a a Anbefalingaf Professor J a p e t u s S t e n s t r u p havde

J a c o b s e n s Søn anvendt ham ved det Laboratorium, han havde

anlagt ved det af ham drevne NY CARLSBERG, og nu gik E m i l

H a n s e n fra dette m indre Laboratorium over til det store Carlsberg

Laboratorium . Samme Aar han konstitueredes her erhvervede han

Doktorgraden ved en Afhandling om „Organismer i 01 og Ø lurt“,

og det var særlig Gæringsorganismerne han viede sit Studium. Han

u dfandt en Metode til Gærcellernes Rendyrkning, der stod betydelig

over P a s t e u r s , og han paaviste at P a s t e u r s rene Gær vel var

fri for Bakterier, men indeholdt en Blanding af forskellige Gæ r

svampe, b landt hvilke nogle indvirkede uheldigt paa Øllet. H erefter

var det hans Ønske at kunne komme til at gøre et Forsøg i det

Store med at brygge 01 ved Hjælp af en enkelt virkelig ren Kultur-

gærart, men her mødte han ikke den ønskede Imødekommenhed.

Vaskekedlen, hvori J. C. Jacobsen 1 1837 gjorde sine første Forsøg paa

at brygge bajersk 01.