77 / 287
William Gerner og Anna Christensen, og de endnu levende Fre
derik og Elisabeth Christensen, Emil Helsengrén, Chr. Schrøder,
Victor Wulff, Jutta Lund, Viktoria Petersen og last not least
Frederik Jensen.
1911 tr a k Vilh. Petersen sig tilbage som Direktør, og hans to
Efterfølgere Fred erik Jensen og Anton Melbye flyttede efter
nogle faa Aars Forløb Sommerrevyerne over til Nørrebros Teater,
som nu er blevet deres Tempel.
Morskabsteatret havde imidlertid længe forinden, nemlig i
1904 u n d erg aaet den væsentlige Forandring, a t det ogsaa var
blevet et V interteater, ledet indtil 1910 a f Emil Wulff, som
samlede en udmæ rk et Stab om sig af unge Provinskræ fter
(Bewer, Seemann, G erhardt og Jacoba Jessen, Erhardt, Amelie
K irkegaard og Carl Alstrup). Da Emil Wulff fik sin Bevilling
flyttet ind til Circus Varieté (Centralteatret), rykkede først
Prospekt af København set fra Snapophuset (som var beliggen de paa det Sti
Emanuel Gregers ind som Direktør med Holger Hofman som
Sceneinstruktør, dernæ st Schnedler-Sørensen og P eter Fjelstrup,
derefter Wo nd t og A lbrecht Schm idt, og til Slut Fru Betty
Nansen, efter hvem T e a tre t nu bærer Navn, efter at være blevet
k ald et baade F r e d e r i k s b e r g T e a t e r og A l e k s a n d r a t e a t r e t
i Mellemtiden.
Allerede i 1888 skete den første Ombygning, hvorved den
gamle T ræ barak, der var ligesaa brandfarlig som et Benzinlager
i et Snedkerværksted, forsvandt og blev til et ganske godt
T eater opført af Sten og J e r n , men ogsaa denne Udgave af
T e a tre t er u nd erg aa et endel Om forandringer, indtil endelig
Fru Nansen har givet det den hyggelige og smagfulde Form,
hvori det nu pynter paa Frederiksberg By.
Nu træ n g er det blot til at komme ind under saa gode stabile
Forhold som i dets Velmagtsdage i Aarene fra 1895 til 1915,
hvor den røde Lygte næsten hver Sommeraften kastede sit hyg
gelige Skær ind mellem Alléens grønne Træer.
Carlsberg Bryggerierne.
Brygger J.
C.
J a c o b s e n s Fader C h r i s t e n J a c o b s e n var født
i Landsbyen Nørkjæ r i Dronninglund Sogn i Vendsyssel. I 1801
forlod han
sit Hjem og rejste til København forat gøre sig b e
kendt med
destørre Forhold i Hovedstaden.
Fra April til No
vember 1801 tje n te han som Arbejdskarl paa Kongens Bryghus,
men fra dette Tidspunkt til 1808 vides in te t om ham. I 1810
var han Bryggersvend i det Gyldenfeldtske Bryggeri og i 1811
kaldtes han Lejebrygger, dog uden a t have løst Borgerskab (dette
fik han først i1817) han boede i Knabrostræde Nr. 75 (nu Nr. 9)
og fra 1815 til1826 i samme Gade Nr. 115 (nu Nr. 13).
Den 24. Oktober 1810 blev han gift, og den 2. September 1811
fødtes Sønnen, som ved Daaben den 11. Oktober s. A. fik Navnet
J a c o b C h r i s t i a n J a c o b s e n .
Originalen, tilh. Overretssagfører Ole F. Olsen.
I, hvor C. C. Halls Statue Dlev rejst i Sønderm arken paa Valby Bakke, ca. 1828.
I 1826 købte C h r i s t e n J a c o b s e n Ejendommen Brolægger
stræde Nr. 76 (nu Nr. 5) for 23,240 Rdlr. og sam tidig Ejendommen
Nr. 1.15 (nu Nr. 13) for 9,555 Rdlr. og straks efter Købet søgte og
fik han den 10. Jan uar 1826 nyt Borgerskab, denne Gang som
virkelig Brygger og den 14. s. M. fik h an den nødvendige Kon
cession til at drive Bryggeriet, som han straks gik i Gang med
at udvide og forbedre. Fra 1826 til 1829 var han Direktør for
Kongens Bryghus og i 1830 valgtes han til R epræ sentant for
Bryghuset, hvilket Hverv han beholdt til sin Død, 1835.
Som man vil kunne forstaa lod C h r i s t e n J a c o b s e n ikke sin
Søn vokse op uden Undervisning. Han blev tidlig sat i det Bisse-
rupslce Institut, en den Gang a f M iddelstanden stæ rk t b en y ttet
Skole som laa i Læderstræde. Men selvfølgelig var det Meningen
at han skulde være Brygger, og da han var færdig med Skolen
kom han straks over i Bryggeriet, hvor han ikke blev skaanet,
men paa den anden Side ledet med Forstand. E fter Faderens
Tilskyndelse begyndte han i sit syttende Aar at høre H. C. Ø r s t e d s
populære Forelæsninger, og ved den polytekniske Læ reanstalt
fulgte han desuden Z e i s e og F o r c h h a m m e r . Og ingen Elev
kunde være ivrigere end han, Faderens levende Kundskabstrang
var ogsaa tilstede hos ham, ved Siden af de tekniske Discipliner
„Før og Nu“. G. Aarg. Nr.
4
.
73