87 / 287
ende som en tom Skal med nøgne Mure og raa Bjælkelag, eller
skulde de ledige Rum en Gang friste til et eller andet tilfældigt
Brug for at spare en Udgift til Lokaler andetsteds? Spørgsmaalet
paatrængte sig Ja c o b s e n . Slottet var et historisk Mindesmærke,
der burde holdes i Ære, K r i s t i a n IV’s Tid var en stor Tid, som
det gjorde godt at erindre, men — det samme kunde siges om
en Række andre Minder, som det var værd at bevare og som det
danske Folk altid burde have Rede paa, og saa kom Tanken om
at
disse
Minder
maatte kunne sam
les og ordnes i det
tomme Slot. Hermed
var Tanken om et
nationalhistorisk Mu
seum paa Frederiks
borg Slot født, Tan
ken om et Museum,
der kunde have løf
tende Indflydelse paa
den danske Folke-
aand.
Den første J a c o b
s e n henvendte sig til
herom, synes at have
været E ta tsra a d Mel-
d a h l . Som Slottets
A rk itek t m a a tte han
udarbejde en Plan
med tilhørende Over
slag til Kongefløjens
formaalstjenlige In d
retning. Der m a a tte
ske en Henvendelse
til Kom itéen for Fre-
deriksborgs Genopfø
relse ;
den skulde
lade Sagen gaa videre
til Indenrigsm iniste
riet, der igen skulde
forelægge
Kongen
den. Og a lt u dvik
ledes nu hurtigt, den
14. April 1877 forelaa
M e l d a h i s
Planer,
den 19. April tilskrev
J a c o b s e n Slotsko-
m itéeen og tilbød den
200,000 Kr. til Konge
fløjens Istandsæ ttelse
under Forudsætning
af, at den tiltraa d te
hans Plan om Opret
telsen af et n a tio n a l
historisk
M u seum ;
under 15. Maj a n be
falede Komitéen Sa
gen til Indenrigsm ini
steriet, og den 25. Juni
udfærdiges en konge
lig Resolution, der
i Overensstemmelse med den skete Indstilling bemyndigede Komi
téen til at modtage J a c o b s e n s Tilbud. Slottets Kongefløj skulde
frem tidig kunne anvendes „dels til Festlokale ved større Høj
tideligheder i Kongehuset, dels til Anbringelse af et na tio n a l
historisk Museum, under Forudsætning af at der ikke derved paa-
drages S taten nogen Forpligtelse til at bringe pekuniære Ofre i
den Anledning“. H erefter var Spørgsmaalet om Museets Lokale
løst, men nu gjaldt det Museets Plan og Bestyrelse, og her øn
skede J a c o b s e n at b enytte Carlsbergfondet.
J. C. J a c o b s e n havde under 25. September 1876 stillet et
Fond paa een Million Kr., sikret ved Prio ritet i Bryggeriet, til
Raadighed for bestem te videnskabelige Opgaver under en Besty
relse, der valgtes af Videnskabernes Selskab. Carlsbergfondet
skulde fortsæ tte og udvide Virksomheden i det af J a c o b s e n op
retted e Carlsberg-L&bOJ'fttorium, og dernæst skulde det fremme de
forskellige N aturvidenskaber sam t Matematik, Filosofi, Historie
og Sprogvidenskab ved Uddeling af Rejsestipendier, Honorarer,
livsvarige Æ resgaver sam t Bidrag til videnskabelige Arbejders
Fremme. Til disse to Opgaver, som han tidligere havde stillet
Carlsbergfondet, vilde han nu have k n y tte t en tredie, Oprettelsen
og Udviklingen af et nationalhistorisk Museum paa Frederiksborg,
og herom tilskrev han under 1. Ja n u a r 1878 Videnskabernes Sel
skab, idet han tilsagde det en ny P rio ritet p aa 200,000 Kr. i
Bryggeriet Carlsberg,
hvorved der sikredes
Museet en aarlig Ind
tæ g t paa 10,000 Kr.
Selskabet gik ved
Skrivelse af 30. Marts
1878 gerne ind herpaa,
og Kongen godkendte
ved et Reskript af 5.
April den trufn e Ord
ning, hvorefter Muse
ets Bestyrelse kom til
a t bestaa af et af
Kongen valgt Medlem
i Forbindelse med
Direktøren
for de
danske Kongers kro
nologiske Samling paa
Rosenborg sam t et af
V idenskabernes Sel
skab valgt Medlem
af
Carlsbergfondets
Direktion. Bestyrel
sens første Møde fandt
Sted den 15. Juli 1878,
og i det vedtoges en
Indstilling til Kongen
om, at Stifteren, Kap
ta jn J a c o b s e n , fik
Sæde i Bestyrelsen
som Tilforordnet. De
derpaa af Bestyrelsen
udarbejdede S ta tu te r
for Museet underskre-
ves den 7. Oktober
1878 af Kong C h r i
s t i a n .
E fterh aand en som
Sagen skred frem,
blev man klar over,
at Kongefløjens Rum
ikke vilde blive til
strækkelige til det
nationalhistoriske
Museum, saaledes som
det tæ nk tes formet.
Prinsessefiøjen m a a t
te tages ind med, og
J a c o b s e n erklærede
sig straks villig til at
gøre dette muligt. Til
en Istandsættelse af
denne Fløj i Stil med Kongefløjen, tilbød han i 1880 at ville yde
200.000 Kr., naar Museet m aa tte faa samme Raadighed over denne
Fløj som over Kongefløjen, og det fik den; i November 1880 fore
laa Sagen bifaldet af Kongen. Im idlertid saa J a c o b s e n ogsaa,
a t den Indtægt, han havde sikret Museet, 10,000 Kr. aarligt,
umuligt kunde slaa til.
Da Museet paa denne Tid gjorde op,
hvilke Forpligtelser der paahvilede det paa Grund af Indkøb og
gjorte Bestillinger, viste de sig saa store, at Museet hos de to
andre Afdelinger af Carlsbergfondet m aa tte søge et Laan paa
22.000 Kr.
N aar det ikke i en for fjern Frem tid skulde opnaa
et Indhold, der kunde give det den Betydning for det danske
Folk, som var tilsigtet, m aa tte det kunne raade over større
Midler, og da ogsaa navnlig Carlsbergfondets videnskabelige Af
deling kunde træ nge til en Forøgelse, tæ n k te J a c o b s e n paa at
ville sikre Fonden endnu een Million, saaledes at dets tre Afde
J. C. Jacobsen.
83