93 / 287
P aa lignende Maade fik et tilfæ ld ig t Køb Aaret efter af en
Del af H. V. B i s s e n s og J e r i c l i a u s originale Gibsmodeller
videregaaende Konsekvenser.
Ønsket om at bevare de bedste
Prøver p aa en „ efter T h o r v a l d s e n s Impuls frembragt Billed
huggerkunst“ førte til Skabelsen af „Ny C a r l s b e r g s G l y p t o
t e k “.
Jacobsens S kulptursam ling synes oprindelig at skulle blive et
Hjem for dansk B illedhuggerkunst fra Tiden efter Thorvaldsen,
men allerede i dens
lille Katalog fra 1882,
— den blev nem lig
straks offentlig til
gængelig — nævntes
foruden tredive d a n
ske Arbejder, to An
tiker og fem franske
Skulpturer. E t Besøg i
Paris .1878 under V er
densudstillingen, h a v
de vakt Jacobsens In
teresse for den mo
derne franske B illed
huggerkunst;
denne
Interesse
steg
og
gav efte rh aa n d en N y
C a r l s b e r g s h u rtig t
voksende Glyptotek en
anden og mere stor-
slaaet Karakter.
Med en næ sten m i
rakuløs Vækst forøge
des Samlingen.
Til
det danske G rundlag
kom ikke alene en
stolt Samling franske
Skulpturer, men en
fortrinlig Række an-
tike P o rtræ tb u ster og
Sarkofager, en ene-
staaende Suite Skulp
turer fra Palmyra, en
rig Samling ægyptisk
Kunst m. m. I faa Aar
fik Ny Carlsbergs Glyp
totek europæisk Ry og
Betydning, og den lille
Katalog fra 1882 vok
sede til et helt k u n st
historisk Værk paa
flere Hundrede Sider.
A tter m eldte J a c o b
s e n sig som Giver,
denne Gang dog ikke
blot overfor Køben
havn, han tog nu S ta
ten med.
Men inden vi gaa
ind herpaa, skal det
nævnes at J a c o b s e n
og Hustru i 1883 havde
stiftet fire L egater paa
ialt en Million Kroner,
som de havde sat
under Københavns Magistrats Tilsyn under Navnet N y C a r l s -
b e r g s L e g a t e r .
Det er, som man ser, store Foretagender, der er udgaaet fra
H jemm et paa Valby Bakke, men J a c o b s e n havde ogsaa, da han
den 24. September 1874 ægtede O t t i l i e S t e g m a n n , en Datter
af Købmand S t e g m a n n i Edinburgh, faaet en Hustru, der
mødtes med ham i stort anlagte Interesser. Hendes Navn staar
med under de fire „Ny Carlsberg L eg ater“, der oprettedes d. 13.
Marts 1883: et A r b e j d e r i e g a t , et K i r k e le g a t , et M u s e u m s
l e g a t og et K u n s t l e g a t .
A r b e j d e r l e g a t e t , der falder i to Afdelinger, henholdsvis for
Boliger, Stiftelser og Understøttelser, kommer særlig Arbejderne
paa Ny C a r l s b e r g tilgode, i Forbindelse med Arbejdere af Byg
nings- og Konstruktionsfagene, som have været knyttede til Virk
somheden. For dets første Afdeling er der opført en Række gode
Arbejderboliger i Nærheden af Ny C a r l s b e r g .
K i r k e l e g a t e t s Forma,al var Opførelse af en Kirke i Valby
„med den skønnest mulige Dekoration“. Etatsraad V. D a h le r u p
blev dens Arkitekt, og i Løbet af faa Aar stod Kirken der med
sine
82
bærende Granitsøjler, og den
15.
November
.1891
indviedes
den med stor Højtide
lighed som „Jesuskir-
k e n “ i Valby.
Der
manglede kun Klokke-
taarn et, som kom et
Pa r Aar efter.
M u s e u m s l e g a t e t s
Renter skulde a n ven
des til Indkøb af
Kunstværker,
A rki
tek tu rd ele og k u n st
industrielle Frem b rin
gelser i den Hensigt,
at de skulde indlem
mes i henholdsvis to
Museer, hvis Opret-
, telse forudsattes, n em
lig et Kunstmuseum og
et Museum for K u nst
industri og dekorativ
Kunst. Det af den højt
fortjente
Museums
mand, Konferensraad
C h r. J. T h o m s e n
skabte Museum for
Kunstflid var sikkert
Stifternes Forbillede,
og ved Industrifor
eningens
T iltræden
skabtes nu „Det d a n
ske Kunstind u strimu
seum“, som indviedes
d. 20. Juli 1894 og
endelig aabnedes d.
12. December 1895.
Tilbage a t omtale
staar endnu det fje r
de Legat, K u n s t l e
g a t e t , hvis R enter
skulde anvendes til
Indkøb
af frem ra
gende Kunstværker,
der skulde danne en
selvstændig Samling.
Ved d ette kommer vi
tilbage til det ovenfor
nævnte N y C a r l s
b e r g s G l y p t o t e k ,
thi ved Fo rhan dlin
gerne om d ette med
Københavns Magistrat
blev Kunstlegatets K a
pital (250,000 Kr.) gan
ske n atu rligt regnet
G lyptoteket tilgode.
Efter kun fem Aars Forløb var det af J a c o b s e n og Hustru
grundlagte Glyptotek blevet et af Europas betydeligste Sk ulp tu r
museer, saaledes at de i deres Skrivelse af 8. Marts 1888 til
Københavns Magistrat med Rette kunde lægge Vægt paa, at det
burde bevares som Helhed. De tilbød i Henhold hertil at skænke
Glyptoteket til deres Fædreland som en offentlig Samling, der
skulde have Hjemsted i København, n a ar S tat og Kommune, til
Opførelsen af en monumental Bygning for den, hver vilde b i
drage 500,000 Kr. og Kommunen tillige give den nødvendige
Grund. I saa Fald tilsagde Stifterne endnu 500,000 Kr. til yd er
ligere Anskaffelser og 250,000 Kr. til Bygningens endelige U d
styrelse.
„Elefanttaarnet“ paa Ny Carlsbergvej, opført Aar 1901, efter Etatsraad Dahlerups Tegning.
Taarnet indeholder Afsvalingsrnm for Øl-Urten samt Vandbeholder.
89