98 / 287
Ny Carlsberg Glyptotek paa Vestre Boulevard, opført efter Tegning af Etatsraad Dahlerup.
Indviet 1. Maj 1897.
Frederiksberg.
F r e d e r i k s b e r g s Oprindelse er af lang t yngre Daturn end
sik k ert de fleste Københavnere har Anelse om, idet denne Bydel
i Virkeligheden skriver sig fra et saa
forholdsvis sent T idspunkt som Mid
ten af det syttende Aarhundrede, —
ja, selv N avnet Frederiksberg end-
ogsaa fra Begyndelsen af det attende.
P aa det Sted, vi nu k alder F re d e
riksberg, laa i de ældste Tider L ands
byen S o e l b j e r g , der i Begyndelsen
af det syttende Aarhundrede blev
nedlagt og Jordene overdraget den
Ladegaard, som hørte ind under
Københavns Slot, og hvis Beliggen
hed var den samme, som den alm in
delig bekendte „Københavns L ad e
g a ard “ senere havde. I Midten af
det syttende Aarhundrede var det
vordende Frederiksberg Sogn altsaa
egentlig kun Marker, der tilhørte
den ovennævnte Slots-Ladegaard.
Antagelig er det vore Læsere be
kendt, at den første Grundvold, som
lagdes til Frederiksberg og dens
Befolkning, skyldtes Kong Frederik
den Tredje, der i 1651 overdrog den
n edlagte Landsby Soelbjergs' Arealer
— altsaa de senere Ladegaards-Mar-
k er — til en Snes brave Am ager
bønder, der var Efterkommere af de
hollandske Familier, som Christian
den Anden i 1516 havde ind k aldt til
D anm ark og foræret Landsbyen Store
M a g l e b y med tilhørende Marker
sam t Øen Saltholm i den Hensigt, at
de som en Taknemlighedens Gengæld
skulde frugtbargøre disse Jorde og sæ tte dem istand til i T ider
nes Løb at blive en Slags Køkkenhave i stor Stil for Hovedstadens
voxende Befolkning.
Disse Amager-Hollændere viste en stor og lykkelig Formerings
evne, som paa en Maade h ar faae t sin litteræ re Stadfæstelse i
Jesuskirken i Valby, opført efter Tegning af Etatsraad Dahlerup,
1885—1891.
Indviet 16/u 1891. Taarnet blev dog først opført 1894—95.
en af Holbergs berøm teste Komedier. I første Akts første Scene
af „B arselstuen“, hvori Troels anstiller sine højst nøgterne Be
trag tn in g er i Anledning af den lykkelige Begivenhed, at Fatter
har fa ae t en Arving, siger han imod Slutningen af den bekendte
Monolog: „Her skal et hundrede
Mennesker gives til Kende, som et
stort Vidunder, at Hans Hansen eller
Jespersen h a r gjort det Mesterstykke
ved sin Kone, som enhver Bonde paa
Amager k an gøre ham e f te r “, — en
Bemærkning, der tyd elig t viser, at
Amagerbøndernes F ru g tbarh ed var
saa rigelig, a t den som et Ordsprog
v ar kommen i Folkemunde. Nok er
det ialfald — disse Amager-Hollæn
dere formerede sig i Tidens Løb saa
stæ rkt, at Pladsen i Magleby blev
dem for snever, og af T h u rah ’s „Be
skrivelse over Am ager“ erfarer vi
da, a t Frederik den Tredje tog tyve
Hollænderbønder fra Amager og gav
dem „Gaard og Jo rder p a a Køben
havns L ad eg aardsm ark er“, og a t det
Kongebrev, ved hvilket denne Over
dragelse skete, er d a te re t Juni 1651.
Disse tyve Bønder skulde derefter
forpligte sig til „ a t o p b y g g e e n
B y p a a t y v e G a a r d e , h v o r i m o d
d e n n e m og d e r e s E f t e r k o m
m e r e s k a l v æ r e t i l l a d t a t n y d e
d e r d e P r i v i l e g i e r , s om d e og
d e r e s F o r f æ d r e u d i d e n h o l
l a n d s k e B y p a a A m a g e r n y d t
o g h a v t h a v e r “.
De skal ikke
paalægges nogen „ T y n g e e l l e r
B e s v æ r i n g m e d T i e n d e a t u d
g i v e
a f d e r e s K o r n
e l l e r
Q v æ g , m e n d e s k a l om S o m
m e r e n v æ r e f o r b u n d e n t i l a t g r æ s s e d e Ø x e n og L a m ,
s o m t i l v o r H o f h o l d n i n g s F o r n ø d e n h e d i n d k j ø b e s
o g
e f t e r h a a n d e n s l a g t e s s k a l , d o g a t v o r K j ø k k e n s k r i v e r
l ø n n e r o g b e t a l e r d e n n e m , s om f o r n æ v n t e Q v æ g v o g t e
o g i a g t t a g e “.
94