Previous Page  103 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 103 / 287 Next Page
Page Background

Saa skete det i Juni 169?, a t Byen hjemsøgtes af en sørgelig

Skæbne. Halvdelen af F rederiksberg ødelagdes ved Ildsvaade,

hvad der i hine Tider,

da

Brandforsikring

var et ukend t Begreb,

betød en lan gt større

Ulykke for de B ran d ­

lidte end nu, og som

naturligvis gav An­

ledning til store Om­

væltninger, som vi

ikke her i E n k e lt­

heder kan fordybe os

i. Nok er det, a t i

1699 tog man fa t paa

Opførelsen af Slo ttet

oppe paa Valby B a k ­

ke, og da Christian

den Sjette var b e ­

gyndt at residere om

Vinteren paa F re d e ­

riksberg Slot, blev

der afgivet en ko n ­

gelig Resolution om

Opførelse af en ny

Kirke, — den, vi alle

kender, og som fik

sin Beliggenhed ved

Runddelen p a a Pile-,

Alléens nordlige Side.

I Aaret 1734 —

Hellig-Tre-Kongers

Dag — indviedes den

nuværende Fred eriks­

berg K irke med t i l ­

hørende Kirkegaard.

Og to Aar efte r blev

det resolveret, a t F re ­

deriksberg By skulde

have sin egen Præst,

hvilket ikke før havde

været Tilfælde, idet

den havde væ ret un ­

derlagt Sjælesørgeren

i Brønshøj. F ra nu

af — i 1736 — a n ­

sattes en P ræ st spe­

cielt for F re d e rik s­

berg Sogn, under hvil­

ket ogsaa Beboerne

paa Vesterbro henlag­

des. „Thi som de søge

Byens K irk e r“, h e d ­

der det i Resolutio­

nen, „saa giver det

ikkun Anledning til

Stadportens stadige

Aabning om Søn- og

Hellige Dage, og det

vil tillige være V e­

sterbroens Beboere til

stor Bekvemmelighed,

helst om N atte- og

andre Tider, n a ar S ta ­

dens P orte ere tillu k ­

kede og de behøve

enten i Sygdom eller

Døds-Angst at trøstes

af Guds Ord, men ej

kan faa Bud til nogen

af Præ sterne i S ta ­

d en“. — Denne H en­

læggelse under Frederiksberg var dog for Vesterbros Vedkommende

kun sket i k i r k e l i g t Øjemed. Ogsaa frem tidig hørte Vesterbro

som hidtil adm inistrativt ind under den københavnske Jurisdiktion.

Endnu skal her kun tilføjes, at sam tidig med at man rejste

den nye Kirke, opførte man paa den tilgrænsende Grund i Pile-

Alléen baade Præste-

gaarden og den Deg­

nebolig og Skolebyg­

ning, der for ikke

længe siden nedreves

og derfor endnu staar

k lart i den nulevende

Generations E rin ­

dring, og som blev

berømt og b e tra g te ­

des med stor P ie te t

af alle Danske, fordi

Digterkongen A d a m

O e h l e n s c h l å g e r i

sine tidligste Drenge-

aar taltes b lan dt dens

Disciple, og ikke m in­

dre fordi han senere

til forskellige Tider

opslog sin Sommer­

bolig bag dens lave,

uanselige Mure og

her bl. a. digtede sin

udødelige „ H e l g e “.

Til disse Bygninger

vender vi nedenfor

tilbage. —

E fte rat vi med vore

Læsere i de foregaa-

ende H efter af „Før

og N u “ h ar gennem-

vandret Vesterbro og

Frederiksberg Allé,

standsede vi ved

„Runddelen“, der

danner den fo rjæ t­

telsesrige Indgang til

det egentlige F re d e ­

riksberg — det vil

sige: den Del af F re ­

deriksberg By — H a ­

ven, Slottet og Søn­

d erm arken — som vi

Alle føler os saa

s tæ rk t kny tted e til,

fordi vi Alle, Høje og

Lave, Gamle og Unge,

h erfra h ar Minder,

der er os dyrebare,

og fordi Egnen h e r­

ude taler sit eget,

stille Sprog til E n ­

hver, der har Interesse

for dansk K ulturhisto­

rie. Den Kærlighed,

som paa en Maade,

der vel lettere kan

føles end forklares,

binder os Københav­

nere til Frederiks-

bergs skønne E nemæ r­

ker, er vistnok ret b e ­

set af en inderligere,

intimere N a tu r end

den, der k n y tte r os

til andre Dele af vor

Hovedstad og dens

nærmeste Omegn. Vi

Tilh. Overlæge Haiks Samling.

beundre Langelinies

herlige

Promenade

langs Sundet, som neppe nogen anden By i Verden kan opvise Mage

til, og vi er stolte over vor dejlige Dyrehave, men Forholdet til den

Frederiksbergske Idyl er dog ligesom hjerteligere. Mon det ikke

Tem plet i Sønderm arken.

Tilh. Overlæge Halks Samling.

K ugle-Hytten i Sønderm arken.