Saa skete det i Juni 169?, a t Byen hjemsøgtes af en sørgelig
Skæbne. Halvdelen af F rederiksberg ødelagdes ved Ildsvaade,
hvad der i hine Tider,
da
Brandforsikring
var et ukend t Begreb,
betød en lan gt større
Ulykke for de B ran d
lidte end nu, og som
naturligvis gav An
ledning til store Om
væltninger, som vi
ikke her i E n k e lt
heder kan fordybe os
i. Nok er det, a t i
1699 tog man fa t paa
Opførelsen af Slo ttet
oppe paa Valby B a k
ke, og da Christian
den Sjette var b e
gyndt at residere om
Vinteren paa F re d e
riksberg Slot, blev
der afgivet en ko n
gelig Resolution om
Opførelse af en ny
Kirke, — den, vi alle
kender, og som fik
sin Beliggenhed ved
Runddelen p a a Pile-,
Alléens nordlige Side.
I Aaret 1734 —
Hellig-Tre-Kongers
Dag — indviedes den
nuværende Fred eriks
berg K irke med t i l
hørende Kirkegaard.
Og to Aar efte r blev
det resolveret, a t F re
deriksberg By skulde
have sin egen Præst,
hvilket ikke før havde
været Tilfælde, idet
den havde væ ret un
derlagt Sjælesørgeren
i Brønshøj. F ra nu
af — i 1736 — a n
sattes en P ræ st spe
cielt for F re d e rik s
berg Sogn, under hvil
ket ogsaa Beboerne
paa Vesterbro henlag
des. „Thi som de søge
Byens K irk e r“, h e d
der det i Resolutio
nen, „saa giver det
ikkun Anledning til
Stadportens stadige
Aabning om Søn- og
Hellige Dage, og det
vil tillige være V e
sterbroens Beboere til
stor Bekvemmelighed,
helst om N atte- og
andre Tider, n a ar S ta
dens P orte ere tillu k
kede og de behøve
enten i Sygdom eller
Døds-Angst at trøstes
af Guds Ord, men ej
kan faa Bud til nogen
af Præ sterne i S ta
d en“. — Denne H en
læggelse under Frederiksberg var dog for Vesterbros Vedkommende
kun sket i k i r k e l i g t Øjemed. Ogsaa frem tidig hørte Vesterbro
som hidtil adm inistrativt ind under den københavnske Jurisdiktion.
Endnu skal her kun tilføjes, at sam tidig med at man rejste
den nye Kirke, opførte man paa den tilgrænsende Grund i Pile-
Alléen baade Præste-
gaarden og den Deg
nebolig og Skolebyg
ning, der for ikke
længe siden nedreves
og derfor endnu staar
k lart i den nulevende
Generations E rin
dring, og som blev
berømt og b e tra g te
des med stor P ie te t
af alle Danske, fordi
Digterkongen A d a m
O e h l e n s c h l å g e r i
sine tidligste Drenge-
aar taltes b lan dt dens
Disciple, og ikke m in
dre fordi han senere
til forskellige Tider
opslog sin Sommer
bolig bag dens lave,
uanselige Mure og
her bl. a. digtede sin
udødelige „ H e l g e “.
Til disse Bygninger
vender vi nedenfor
tilbage. —
E fte rat vi med vore
Læsere i de foregaa-
ende H efter af „Før
og N u “ h ar gennem-
vandret Vesterbro og
Frederiksberg Allé,
standsede vi ved
„Runddelen“, der
danner den fo rjæ t
telsesrige Indgang til
det egentlige F re d e
riksberg — det vil
sige: den Del af F re
deriksberg By — H a
ven, Slottet og Søn
d erm arken — som vi
Alle føler os saa
s tæ rk t kny tted e til,
fordi vi Alle, Høje og
Lave, Gamle og Unge,
h erfra h ar Minder,
der er os dyrebare,
og fordi Egnen h e r
ude taler sit eget,
stille Sprog til E n
hver, der har Interesse
for dansk K ulturhisto
rie. Den Kærlighed,
som paa en Maade,
der vel lettere kan
føles end forklares,
binder os Københav
nere til Frederiks-
bergs skønne E nemæ r
ker, er vistnok ret b e
set af en inderligere,
intimere N a tu r end
den, der k n y tte r os
til andre Dele af vor
Hovedstad og dens
nærmeste Omegn. Vi
Tilh. Overlæge Haiks Samling.
beundre Langelinies
herlige
Promenade
langs Sundet, som neppe nogen anden By i Verden kan opvise Mage
til, og vi er stolte over vor dejlige Dyrehave, men Forholdet til den
Frederiksbergske Idyl er dog ligesom hjerteligere. Mon det ikke
Tem plet i Sønderm arken.
Tilh. Overlæge Halks Samling.
K ugle-Hytten i Sønderm arken.