109 / 287
der uadskilleligt er k n y tte t til hele Egnen herude: A d a m
O e h l e n s c h l a g e r . — P r æ s t e b o l i g e n og D e g n e b o l i g e n ,
som alle n u
levende Køben
havnere m in
des klart, op
førtes i Pile-
Alléen i Aar et
1787 ved Siden
af K irkegaar-
den, dengang
Frederi ksbergs
første Sogne
præst, den u n
ge J o h a n n e s
K i n a s t , in d
sattes i sit Em
bede. Han in d
gik strax sam
me Aar med
underdanigst
Bøn til Kongen
om at give F re
deriksberg By
en Skole for
de om trent 100
Børn, som han
efter et h u rtig t
Overslag for
modede var i
Skolealderen,
og han motive
rede sit A ndra
gende med de
modløse Ord, at
„Blindhed og
Vankundighed
har i min lej ære
Menighed tag e t
Overhaand“.—
Han mente,
a t denne Skole
passende k u n
de opføres ved
Degneboligen.
Og da Degnen,
ligesom efter
r
forudgaaet Af
tale, netop sam
me Dag som
P ræ sten Kinast
a n raa b te Maje
stæ ten om Op
rettelsen af en
selvstændig
Skole, lyttede
Landsherren
med velvilligt
Øre til Ønsket,
og allerede i
Marts 1737 fo-
re la a den lcon-
*,
gelige Resolu
tion, om at en
Skole
skulde
indbygges m el
lem
Præste-
gaarden og
Degneboligen,
— og saaledes
skete det. Det
Hele blev en
sammenhængende Længe paa 40 Fag, hvoraf de 7 hørte til Skolen
og 8 til Degneboligen. Præ stegaarden blev senere afløst af en ny
Bygning, men den i 1737 opførte Skole- og Degnebolig stod som
bekendt indtil for ikke ret længe siden paa deres gamle P la d s .—
Naar vi i det Følgende dvæler lidt udførligere ved hin gamle
Skolebygning,
sker det, dels
fordi Oehlen-
sohlagers Navn
er k n y tte t saa
inderlig t til
Stedet, dels
fordi B e tra g t
ningen af For
tidens Skole
forhold utvivl
somt vil have
vore Læseres
Interesse.
Den første,
der drog ind i
den lange, lave
Længe som
Degn og Skole
holder, var J o-
h a n n e s W e i -
s c h e r , der var
velmeriteret
Student, men
efter at have
væ ret Substitut
hos Degnen i
Herstedvester i
tre Aar havde
fristet Lykken
som Fuldmæg
tig ved „det
kgl. S tenb ræ k
k e n paa S alt
h olm “ og der-
paa var endt
som — Vogn
mand paa F re
deriksberg.
Han sad i sam
fulde 40 Aar i
Degneembedet.
Af hans H isto
rie ved vi kun,
a t han strax
den første Vin
ter indgiver en
Ansøgning til
Kongen om at
faa Brænde til
delt, da „Sko
len i nogen Tid
h ar været ledig
for de fleste
Børn forme
delst Kulden“.
Denne Ansøg
ning bliver An
ledningen til,
at hans Forhold
næ rm ere skal
undersøges, og
Hofpræsten
B l u h m e giver
h am da den
noget
b e tin
gede Ros, at
han vel syn
ger nogenlunde
taaleligt og
ikke fører noget forargeligt Liv, „ a b e r z um S c h u l h a l t e r s e i e r
n i c h t g e s c h i c k t , w e i l e r d i e G a b e n i c h t l i a b e d i e g o t t l i c h e n
W a h r h e i t e n d e r l i e b e n J u g e n d r e c h t e i n z u s c h å r f f e n . “
Frederik VI og hans Familie.
„Den høje elskede Famille".
(Efter C.
W .
Ekkerbergs Maleri).
Rahbeks tager Afsked med P. A. Heiberg paa Frederiksberg Bakke i Anledning af hans Landsforvisning Aar 1800.
105