107 / 287
net af Roskildevej og Fasanvej anlagde en Assistenskirkegaard,
der i Aarenes Løb bestandig er bleven yderligere udvidet.
I T iaaret omkring 1870’erne og 80’erne foregik betydelige For
andringer med
Frederiksberg
Kirke. E fter at
M a t t h æ u s k i r -
k e n i 1886 var
bleven rejst, blev
det omfangsrige
Vesterbrokvar
ter, der i h a lv
andet Aarhun-
drede i kirkelig
Henseende h a v
de hørt til F re
deriksberg Sogn,
henlagt
under
denne Kirke. Og
samme Aar blev
det ifølge kgl.
Resolution
be
stemt, at Bebo
erne af de C la s -
se n s k e A r b e j
d e r b o l i g e r , for
hvilke der var
hleven opført en
egen Kirke, frem
tidig skulde u d
skilles som selvstændig Menighed og have sin egen Præst. 11876
indviedes den af Diakonissestiftelsen opførte E m m a u s k i r k e ,
Københavns Vandforsynings Højde Reservoir
i Søndermarken, anlagt sammen med Københavns Vandværk 1856—1858.
Bassinet optager det formeget oppftmpede Vand, for atter at forsyne Byen om Natten, naar Maskinerne staa stille
(1860’erne).
bleven restaureret og bedre ind rettet men h ar dog i alle Hoved
træ k beholdt detsamm e Omfang, som da den blev bygget, og er
derfor, selv e fte rat Vesterbro blev fraskilt, altfor lille, hvilket
viser sig ved
mange Lejlighe
der, ikke m indst
paa de store Hel
ligdage.
K irken er saa
k endt af vore
Læsere, at en
næ rmere Beskri
velse maa synes
overflødig, og vi
skal da kun no
tere, at den har
en
Altertavle,
der er m alet af
E c k e r s b e r g, to
store M alm sta
ger, hvis In d
skrift fortæller
os, at de i 1654
skænkedes F re
deriksberg Me
nighed af Kalt-
liusets Ejer, kgl.
Tøj mester P eter
Kalthoff, og e n
delig, at Kirken
fremdeles ejer fire Malerier, forestillende Christi Fødsel, H immel
fart, Daab og Begravelse. Deres Plads var tidligere oppe paa
Bot. „Bør og N u“.
Samme Parti — 1920 — som paa ovenstaaende Billed,
efter at Bassinet i 1890—91 er omhygget og overdækket, og Springvandet opført oven paa Hvælvingen. Bassinet staar i Borhindelse med det paa næste Side
viste Vandtaarn. Borandringen har ikke virket forskønnende.
og i 1877 byggede endelig en Frimenighed M a r t i n s k ir k e n
ved Vodroffsvej.
Selve Frederiksberg Kirke er i Aarenes Løb gentagne Gange
Slottet, men i 1776 skænkedes de til Kirken her. Fra en langt
senere Tid skriver sig to Mindetavler, den ene til Minde om de
Faldne i Krigsaaret 1864, den anden til Minde om det Navn,