S_FørOgNu

Det er øjensynlig hans hidtidige Stilling som Vognmand, der

virker stødende. Man mener, han har glem t sine pædagogiske

Lærdomme i de Aar, da han ikke har beskæ ftiget sig med Skole

væsen, hvad man dog re ttest burde have b etæ nkt, før m an gav

ham Embede. Alligevel foreslaar den højæ rværdige Provst, a t han

nok m aa fungere som Skoleholder, men at han bør antage sig en

H jælpelærer. Og denne Ordning holdt sig da frem tidig — hvilket

vi iøvrigt e rfarer gennem Oehlenschlågers E rindringer — lige in d

til 1813. Degnen bliver Skoleholder imod at have en Assistent

ved sin Side. Og den første H jæ lpelæ rer er S ø r e n K j ø l s i n g ,

som faar det Skudsmaal, at han »er en from og kristelig S tu

dent«. Denne for Degnen Weischer noget ydmygende Ordning

u d try kk es i Kaldsbrevet i følgende diskrete Vendinger:

„Vi have allernaadigst besk ikk et og forordnet, saa og hermed

beskikke og forordne J o h a n W e i s c h e r til at være Degn og

Skoleholder ved Friederichsberg Kirke og Menighed, saafrem t han

ellers til samme Embede dygtig befindes, men saasom han ikke

kan forestaa Skolen saa tilstrækkeligt, som fornødent gjøres, deels

formedelst a n d r e O m s t æ n d i g h e d e r s S k y l d , saa have vi

allernaadigst resolveret, at Studiosus K j ø l s i n g skal være hans

Medhjælper. Vi have og allernaadigst bevilget, at Hand aarlig

m aa nyde af Vores p articulaire Casse otte Rigsdaler til Brænde i

Skolen, og skal bemeldte Weischer være os huld og troe, Vores

og Vores kgl. Arveliuses Gaun og Beste søge, vide og ramme,

Skade og Fordærv af yderste Magt, Evne og Formue hindre, fore

komme og afvæ rge.“

Da Kaldsbrevet giver et morsomt Billede af hine Dages Skole

forhold, vil vi yderligere citere enk elte af dette mærkelige Doku

ments Forskrifter, der gør Rede for Forholdet mellem Degnen og

hans Assistent.

„Degnen skal være til Stede i Skolen dagligen fra først til

sidst, fornemmelig at begynde Skolen med Sangen og siden i Sær

deleshed skrive og regne for Børnene, uden alene hans Degne-

Embede det forhindrer.“

I en af de paafølgende P aragraffer læser m an mellem Linierne

den Mangel p a a Tillid, man næ rer til Degnen Weichers Evner til

a t varetage Embedets alvorligste Forretninger. Det hedd er n e m lig :

„Degnen skal fornemmelig forestaa Sangen, a t skrive og regne

med Børnene, men S tu den ten skal være forbunden a t c a t e c h i s e r e

med Børnene og ellers ved alle forefaldende L ejligheder a t tale

og handle med dem og deres Sjeles Tilstand, hvorudi Degnen ej

i nogen Maade m aa hindre, corrigere eller mestre h am .“

Endvidere hedder det i Kaldsbrevet, at „til Logemente skal

S tudenten have Skoleværelset og den Stue, som Børnene læser

udi (hvorfor man m aa haabe, at Hr. Kjølsing ikke h ar forsømt

daglig at lufte godt ud), og Degnen har at forskaffe ham en for

svarlig Jern-Kakkelovn, et Bord og tvende Stole, en forsvarlig

Seng og et Spejl. S tudenten skal og nyde sin frie Kost ved Deg

nens Bord med 01 og Mad til al Fornødenhed, saa godt som Deg

nen nyder det selv, og noget Thevand om Morgenen. Degnen og

I Studenten paa hver sin Side forpligter sig til a t skikke og for

holde efter d e foreskrevne Poster, og om Uenighed skulde fore

falde, andrages det først for velærværdig Sognepræst Hr. Kinast,

som da enten med det Gode fa ar alle Ting til Enighed eller giver

et Vidnesbyrd til Øvrigheden om den Skyldiges Ubillighed mod

den anden!«

I den første Tid gik det helt fortræffeligt med Sam arbejdet

mellem Weischer og den unge Kjølsing, som endogsaa nød den

store Æ re at komme i Præ stens Hus og endda staa Fadder til

hans Børn, — men desværre, — Hr. Kjølsing holdt for meget af

den ædelige Brændevin. R entud sagt, h an forfaldt, hvorefter Deg

nen bad sig befriet for hans tvivlsomme Medhjælp, saa meget

mere som det fald t ham meget besværligt a t udrede Lønnen til

ham, hvad m an ^ jo nok begriber, n aar m an af Datidens Doku

m enter erfarer, at Degnen som Skoleholder kun oppebar et V eder

lag af — — 2

ugentlig for hvert Barn, og hele Degneembedets

Indtæ gt knap beløb sig til 100 Rdlr.

Den stakkels Weischer m a a tte im idlertid beholde den uheldige

Hjælpelærer, indtil man kunde se Udveje til at skaffe denne en

lille Pension, hvorefter Degnen ansøgte om at faa sin Søn A l b e r t

Frederiksberg Slot, set fra Søndermarken (ældre Billed).

Tilh. Overlæge Halks Samling.

106