Det er øjensynlig hans hidtidige Stilling som Vognmand, der
virker stødende. Man mener, han har glem t sine pædagogiske
Lærdomme i de Aar, da han ikke har beskæ ftiget sig med Skole
væsen, hvad man dog re ttest burde have b etæ nkt, før m an gav
ham Embede. Alligevel foreslaar den højæ rværdige Provst, a t han
nok m aa fungere som Skoleholder, men at han bør antage sig en
H jælpelærer. Og denne Ordning holdt sig da frem tidig — hvilket
vi iøvrigt e rfarer gennem Oehlenschlågers E rindringer — lige in d
til 1813. Degnen bliver Skoleholder imod at have en Assistent
ved sin Side. Og den første H jæ lpelæ rer er S ø r e n K j ø l s i n g ,
som faar det Skudsmaal, at han »er en from og kristelig S tu
dent«. Denne for Degnen Weischer noget ydmygende Ordning
u d try kk es i Kaldsbrevet i følgende diskrete Vendinger:
„Vi have allernaadigst besk ikk et og forordnet, saa og hermed
beskikke og forordne J o h a n W e i s c h e r til at være Degn og
Skoleholder ved Friederichsberg Kirke og Menighed, saafrem t han
ellers til samme Embede dygtig befindes, men saasom han ikke
kan forestaa Skolen saa tilstrækkeligt, som fornødent gjøres, deels
formedelst a n d r e O m s t æ n d i g h e d e r s S k y l d , saa have vi
allernaadigst resolveret, at Studiosus K j ø l s i n g skal være hans
Medhjælper. Vi have og allernaadigst bevilget, at Hand aarlig
m aa nyde af Vores p articulaire Casse otte Rigsdaler til Brænde i
Skolen, og skal bemeldte Weischer være os huld og troe, Vores
og Vores kgl. Arveliuses Gaun og Beste søge, vide og ramme,
Skade og Fordærv af yderste Magt, Evne og Formue hindre, fore
komme og afvæ rge.“
Da Kaldsbrevet giver et morsomt Billede af hine Dages Skole
forhold, vil vi yderligere citere enk elte af dette mærkelige Doku
ments Forskrifter, der gør Rede for Forholdet mellem Degnen og
hans Assistent.
„Degnen skal være til Stede i Skolen dagligen fra først til
sidst, fornemmelig at begynde Skolen med Sangen og siden i Sær
deleshed skrive og regne for Børnene, uden alene hans Degne-
Embede det forhindrer.“
I en af de paafølgende P aragraffer læser m an mellem Linierne
den Mangel p a a Tillid, man næ rer til Degnen Weichers Evner til
a t varetage Embedets alvorligste Forretninger. Det hedd er n e m lig :
„Degnen skal fornemmelig forestaa Sangen, a t skrive og regne
med Børnene, men S tu den ten skal være forbunden a t c a t e c h i s e r e
med Børnene og ellers ved alle forefaldende L ejligheder a t tale
og handle med dem og deres Sjeles Tilstand, hvorudi Degnen ej
i nogen Maade m aa hindre, corrigere eller mestre h am .“
Endvidere hedder det i Kaldsbrevet, at „til Logemente skal
S tudenten have Skoleværelset og den Stue, som Børnene læser
udi (hvorfor man m aa haabe, at Hr. Kjølsing ikke h ar forsømt
daglig at lufte godt ud), og Degnen har at forskaffe ham en for
svarlig Jern-Kakkelovn, et Bord og tvende Stole, en forsvarlig
Seng og et Spejl. S tudenten skal og nyde sin frie Kost ved Deg
nens Bord med 01 og Mad til al Fornødenhed, saa godt som Deg
nen nyder det selv, og noget Thevand om Morgenen. Degnen og
I Studenten paa hver sin Side forpligter sig til a t skikke og for
holde efter d e foreskrevne Poster, og om Uenighed skulde fore
falde, andrages det først for velærværdig Sognepræst Hr. Kinast,
som da enten med det Gode fa ar alle Ting til Enighed eller giver
et Vidnesbyrd til Øvrigheden om den Skyldiges Ubillighed mod
den anden!«
I den første Tid gik det helt fortræffeligt med Sam arbejdet
mellem Weischer og den unge Kjølsing, som endogsaa nød den
store Æ re at komme i Præ stens Hus og endda staa Fadder til
hans Børn, — men desværre, — Hr. Kjølsing holdt for meget af
den ædelige Brændevin. R entud sagt, h an forfaldt, hvorefter Deg
nen bad sig befriet for hans tvivlsomme Medhjælp, saa meget
mere som det fald t ham meget besværligt a t udrede Lønnen til
ham, hvad m an ^ jo nok begriber, n aar m an af Datidens Doku
m enter erfarer, at Degnen som Skoleholder kun oppebar et V eder
lag af — — 2
p
ugentlig for hvert Barn, og hele Degneembedets
Indtæ gt knap beløb sig til 100 Rdlr.
Den stakkels Weischer m a a tte im idlertid beholde den uheldige
Hjælpelærer, indtil man kunde se Udveje til at skaffe denne en
lille Pension, hvorefter Degnen ansøgte om at faa sin Søn A l b e r t
Frederiksberg Slot, set fra Søndermarken (ældre Billed).
Tilh. Overlæge Halks Samling.
106