S_FørOgNu

Det vilde her blive for vidtløftigt a t meddele de øvrige Be

tingelser, Nybyggerkolonien m a a tte gaa ind paa, men de var

alle lige saa lemfældige som de nævnte, og det varede da heller-

ikke længe, før de 20 Gaarde var opførte dér, hvor den nuvæ

rende Allégade er beliggende, 10 paa hver Side af Gaden, og til

Beboernes aandelige Behov blev der tillige opført en Kirke med

sin egen Præst. Byen blev almindeligvis kald et med det gode,

nærliggende N avn : N y -H o llæ n d erb y , ligesom dens Indbyggere

gik under Navn af Ny-Hollændere eller Ny-Amagere, men den

fik desværre foreløbig k un en kort Tilværelse. Under Køben

havns Belejring blev Byen og K irken afb ræ n d t af Svenskerne.

Da Krigen

var forbi, op

førtes im idler

tid baade Byen

og Kirken paa-

ny, men i Mel

lemtiden

var

den forrige

Præst, der lige

som Præ sten i

Hollænderbyen

paa Amager

prædikede paa

Plattysk, b le

ven ansat som

tysk Kapellan

ved Frelserens

Kirke paa Chri

stianshavn, og

i en længere

Aarrække ved

blev derefter

Kapellanen

ved Frelserens

Kirke tillige at

være Præ st i

Ny-Hollænder

by.

I A. E b e r -

l i n s fortræffe

lige og instru k

tive Bog „Fre

deriksberg“,

som vi kan

tak k e for ad

skillige væ rdi

fulde Oplysnin

ger, paavises et

snurrigt Exem-

pel paa, i hvor

høj en Grad

den

ny o pret

tede Landsby

Ny-Hollænder

by paa F rede

riksberg i det

almindelige

Omdømme og for Folkebevidstheden var k n y tte t til den

gamle 0 Amager. I den ovennævnte „Th urah ’s Beskrivelse“, der

try ktes 1758, altsaa næsten et Aarhundrede e fterat Ny-Hollænderby

var omdøbt til Frederiksberg, findes nemlig et Prospekt af Ama

ger, tag e t fra Østsiden, saa a t man ikke ser Vandet mellem Sjæl

land og Amager, og paa dette Billede er Navnene Dragør, Store

Magleby, Taarnby, Kastrup og — Frederiksberg anført i én fort

løbende L in i e !

Am tsregnskaberne for Aaret 1663 om taler for første Gang en

af Ny-Hollænderbyens Gaarde under Navn af „Prinsessernes

G aard“, — og dette er saaledes de første Antydninger af den

nære Forbindelse, der i Løbet af den paafølgende Tid skulde

indtræde mellem Kongehuset og Frederiksberg, og som førte til,

a t den elskede L andsfader tilsidst lod sig bygge et Sommerslot

paa den høje Bakke ved Valby, hvor navnlig den senere Frederik

den Sjette baade som Kronprins og som Konge skulde henleve

saa mange lykkelige Somre.

„Prinsesserne“, hvem den om talte Gaard tilskødedes, var F re

derik den Tredjes fire Døttre. De benyttede den vistnok neppe

til Beboelse men kun til smaa korte, glade Besøg for at adsprede

sig og fryde sig over de pyntelige Haveanlæg og den morsomme

Samling afKaniner ogFugle,

der hørte til Stedet. Man véd

endvidere, at„Prinsessernes Gaard“

erbleven anvendt som m id

lertidig Modtagelsesplads for Kongehusets fremmede, højfornemme

Gæster. I Juli 1668 fortælles det saaledes, at Dronningen og

Prinsesserne tog ud til Ny-Amager, hvor de modtog Hertugen af

Gottorp og hans Gemalinde. Fra Voldene affyredes ved denne

Lejlighed 9 Kanonskud, og samme Aften gaves der en „Collation“,

og begge de

høje Fam ilier

diverterede sig

til ud paa N a t

ten og kørte

derpaa i Stil

hed ind til S ta

den, kun led

sagede af Hof-

fets Folk og

G a rd ekom p ag

niet.

Man tør ro

lig gaa ud fra,

a t „Prinsesser

nes G aard “

ikke h ar u d

mæ rket sig

hverken

ved

Størrelse eller

Pragt. Den gik

ofte under det

folkelige Navn

„K anin g aar

d en“, og i Re-

sens Atlas paa

det store, kon

gelige Biblio

th ek finder den

kun en kort og

ren t forbigaa-

ende Omtale.

„Lidt længere

borte fra By

e n “, hedder

det, „ligger et

den Kongelige

Familie tilhø

rende

L and

sted, Prinsesse-

Gaarden. Her

er et Fuglehus,

i hvilket der

holdes Fugle af

næsten enhver

Art, endvidere

en Kaningaard

og andre til Fornøjelse tjenende T ing “. — E fter de Beskrivelser,

vi har fra Datiden, er det ikke ganske let at angive det Sted,

hvor Prinsesse-Gaarden h ar ligget, nøjagtigt. Men fra Midten af

det attende Aarhundrede, da Gaarden faktisk endnu existerede,

har vi Oplysninger, der viser os, at baade den nuværende Have-

inspektørbolig og det ligeoverfor beliggende „Laurier-Hus“, i hvil

ket der nu er in d rettet Lokaler for Haveselskabet, er Sidebyg

ninger til den oprindelige, gamle Gaard. Det er altsaa fejlagtigt,

naar det er bleven paastaaet, at Prinsessegaarden i sin Helhed

blev nedrevet, da man begyndte Opbygningen af Frederiksberg

Slot.

Dengang den sidste af Frederik den Tredjes Døttre i 1680

blev gift og derfor forlod Landet, sker der en Forandring ogsaa

med Prinsessegaarden. I Am tsregnskabet et P a r Aar senere a n

gives nemlig nu Kronprins F rederik, den vordende Frederik den

Fjerde, som Gaardens retmæssige Ejer, og den har vel sagtens

ogsaa p aa dette Tidspunkt faaet det Navn, hvorunder den senere