95 / 287
For Statens Vedkommende kom Sagen h u rtig t i Orden, hvor
imod B o rgerrepræ sentationen sendte den i et Fællesudvalg, hvis
Betænkning først forelaa efte r I 1/* Aars Forløb. Man var fuld
af Anerkendelse overfor den store Gave, men man ønskede dens
Fremtid sikret ved til enhver Tid at have R enterne af en Mil
lion Kroner til Bygningens Vedligeholdelse og Samlingens Drift.
Dette naaedes ved, som ovenfor nævnt, at disponere over Ny
C a r l s b e r g K u n s t l e g a t og dertil lægge Halvdelen af Kommu
nens Bidrag sam t endelig de 500,000 Kr., som Stifterne havde
tilsagt til yderligere Anskaffelser.
Hermed var Sagen gennemført. E ta tsraa d D a h i e r u p , hvem
Bygningens Opførelse paa den fortræffeligt beliggende Grund ved
Vestre Boulevard betroedes, kunde begynde at arbejde, og den
1. Maj 1897 indviedes Glyptoteket.
Foruden det allerede nævnte, har C a rl J a c o b s e n sat sig
uforgængelige Mindesmærker i den Mængde smukke Monumenter
Fra det brede, firkantede Fodstykke med de Huitfeldtske Kanoner
paa Hjørnerne, skyder en slank Granitsøjle i V ejret som Bærer af
en i Bronce støbt kvindelig Figur, Udødelighedens Genius, der i den
ene Haand holder en Palmegren, medens hun med den anden peger
mod Himlen; — og sidst men ikke m indst ved det i sin Tid m eget om
stridte Nikolai Taarns Spir, og havde Døden ikke bortrevet h am
var Frue Kirkes Spir uden Tvivl ogsaa bleven virkeliggjort, hvilket
fremgaar af følgende Udtalelse af nu afdøde Professor A m b e r g
til „Før og N u “ :
„Medens Spiret paa Nikolai T aarn næ rmede sig til dets Fuld
endelse, stod C a r l J a c o b s e n og betragtede h e rfra Vor Frue
Kirkes Taarn, som altid havde m ishaget ham, ikke alene paa
Grund af dets Form, men ogsaa, som han herom skrev til Kon
sistorium, „at han ikke m indst ønskede at genrejse Spiret for at
udslette det sørgelige Minde om den største Ulykke, der vel
nogensinde har ram t vort Land, og som det kullede Taarn, be-
Brygger Carl Jacobsens Villa opført 1890—93, efter Tegning af Professor Hack Kampmann, paa den gamle Bakkegaards Grund.
Villaen blev sammen med Bryggeriet skænket til Carlsbergfondet i 1002. Den bcboes nu af Direktør Vagn Jacobsen.
og Afstøbninger, hvormed han har prydet Hovedstadens Gader og
Anlæg,— b lan dt hvilke der maaske er særlig Anledning til at nævne
Huitfeldts Monument paa Langelinie. En Del i 1873 og 1875 i
Køge Bugt opfiskede Kanoner paa Søheltens Skib Dannebrog, for
anledigede at Opmærksomheden blev henledet paa den heltmodige
Begivenhed i 1710, der gjorde Huitfeldts Navn berømt. I Jan u ar
1879 afbildede Kommandør P. F. G j ø d e s e n i „Illustreret T idende“
et paa Holmen, ved Sammenstilling af nogle af de nævnte Kanoner
tilligemed et Anker fra Skibet, dannet lille M in d e ; heraf tog
J a c o b s e n Anledning til i „ Fæ d relan d et“ at foreslaa Oprettelsen
af et virkeligt Minde for ham. En Komité traa d te sammen, og en
Konkurrence blev aabnet. E ta tsraad V. D a h l e r u p sejrede med
Forslag til et Søjlemonument; og Rigsdagen bevilgede de ønskede
Huitfeldtske Kanoner, men med Bidragene fra privat Side saa det
kun d aarligt ud. Skulde Monumentet være reist for dem, vilde
det have ha ft lange Udsigter; men opfyldt af den Huitfeldtske
Storhed og den vedtagne Models Skønhed, var dette uden Betyd
ning for J a c o b s e n , og ved hans Bestræbelser stod Monumentet
færdigt i Sommeren 1880, stolt knejsende ved Indløbet til Køben
havns Havn.
standigt og pinligt m inder os om.“ P a a Grund af en farlig Syg
dom, m a a tte han beslutte sig til en Operation, og fra Klinikken,
hvor han var indlagt, kunde han se Frue Kirkes Taarn, og skrev da,
faa Dage før hans Død, et Brev, hvori han u d talte sin Sorg, hvis
Tanken om at pryde København med Spiret, ikke kom til Udførelse.
Havde han levet 2 Maaneder endnu, vilde Arbejdet have været
i Gang.“
Carlsbergfondet, der som nævnt oprettedes 1876 af J. C.
J a c o b s e n , er siden 1888 Ejer af Gamle Carlsberg og siden .1902
af Ny Carlsberg. Ved dets Midler opretholdes Carlsbergs Labo
ratorium , det und erstø tter alle Grene af Videnskaben og yder
Frederiksborg nationalhistoriske Museum rige Gaver, ligesom
det gennem Ny Carlsbergfondet stø tter Kunsten og opretholder
Glyptoteket.
Videnskaben i det praktiske Arbejdes Tjeneste og det praktiske
Arbejdes Udbytte som Støtte for Videnskaben — saaledes var
J. C. J a c o b s e n s Tanke.
91