91 / 287
Aaret efter at h an var bleven Student. Paa. denne Rejse dvælede
de syv Uger i Rom.
Han læ rte a t glæde sig ved Kunstindtryk,
men Kunsten var for ham mere end blot til E nkeltmands Glæde.
Den havde en Samfundsmission, der ikke m indst kunde udøves
paa Gader og Stræd er overfor den store Mængde. Det var der-
store Gave som for Giverens Kærlighed til Kunsten og til sin
Fødeby. Som bek en dt er det navnlig Ørstedsparken, der hidtil
har nyd t godt af Legatet.
Allerede Aaret efter stod J a c o b s e n paany som Giver overfor
Københavns Kommune, idet han i 1880 tilbød at skænke Byen en
for næ sten selvfølgeligt, at han, saasn art hans Virksomhed gav
h am Midlerne ihænde, oprettede L eg atet A l b e r t i n a , der ikke
alene bæ rer Navn efter Thorvaldsens „romaniserede1- Fornavn,
men er d a te ret e fter dennes Fødselsdag den 19. November, lige
som det indeholder den Bestemmelse, at Bestyrelsens Møder, om
muligt, skulle afholdes i Thorvaldsens Museum.
Da Sagen den 17. November 1879 forhandledes i Københavns
Borgerrepræsentation, lød der udelt T ak og Anerkendelse for den
af Th. S t e i n udført Statue af A s m u s J. C a r s t e n s , med til
hørende Fodstykke, med et, dog ikke officielt udtalt, Ønske om
at den m aa tte blive opstillet paa Plænen foran Thorvaldsens
Museum.
Havde der væ ret enstemm ig Anerkendelse overfor hans Gave
Aaret før, var dette ikke T ilfæ ldet nu. „Fæ d reland et“ rejste det
almindelige Spørgsmaal, hvorvidt E nkeltm and burde have Ret til
at beslutte og bekoste Oprettelsen af et Mindesmærke p aa offent
87