45 / 121
33
Først var der en Mercurius i blaa Kjortel og rød Kaabe. Paa Hovedet havde han en
rød Stormhat (aff Pap samlet) med Hanekam og tvende smaa Vinger; i Haanden bar han en
af Slanger oxnsnoet Stav og paa Fødderne bevingede Halvstøvler. Saa to ridende Patriner (Vaaben-
bærere); den ene, hvis Hoved var tildannet som en forgyldt Sol, var iført en brandgul Silkekjortel,
tilskaaren »effter de gamle Forfædris Maniere«, og bar en med Sølv og grøn Farve overstrøgen
Rendestage; den anden, hvis Hoved var som en Sølvmaane, var iført en blaa Kjortel, over-
saaet med Sølvstjerner, og bar i Haanden en rød og hvid Rendestage. Dernæst en stadselig
Rytter, i blaa og rød, udskaaren Kjortel, Hjelm paa Hovedet og Halvstøvler paa Benene.
I Haanden holdt han et brændende Hjerte, hvori der var et Fyrværkeri, som »gaff fra sig en
stor sussen Røg og Damp«, medens Toget bevægede sig op og ned ad Banen.
Dernæst de
tre »Charites«, klædte som fagre Jomfruer, ridende paa store Strudsfugle og legende paa Luth,
Harpe og Fiol. Strudsfuglene, der hver førte en forgyldt Hestesko i Næbet, trak en liden let
bevægelig Vogn, hvori Hofjunker Jakob Lykke agede som Gudinden Venus.
Hun bar en
Fruerkjortel af rødt blommet Fløjl, paa Hovedet sad Kronen af Guld og blinkede i Solen, og
ned over Skuldrene fløde de gule Lokker.
Ved hendes Side red Kammerjunker Frederik Ro-
senkrants som Guden Mars paa en graa Ganger; han var iført Guldbrynje og Hjelm, og i
Haanden holdt han et draget Sværd, hvormed han truede at sønderhugge den Guldkjæde, hvori
Venus holdt ham fangen. Bagefter Vognen red Jupiter, i blaa Kjortel, med Krone paa Hovedet
og gyldne Tordenstraaler i Haanden, og hos ham red Saturnus i gul Kjortel, med en Sølv
morshue paa Hovedet og bærende et Barn paa Haanden. »Aldelis paa den vjs, som mand vdi
herlige gamle Malninger disse Planeter eller Hedniske Guder pleyer at male eller see affmalede.«
Derefter kom en Skikkelse, Dagen, i lange, hvide, sølvvirkede Klæder og med et Hoved som
en Hane; den trak en sort Hest med brandgul Opsadling, og endelig sluttedes Toget af nok
en formummet Skikkelse, Natten, i lange, sorte, sølvvirkede Klæder; denne trak ligeledes en
sort Hest, men med rød Opsadling. —
Stor var Jubelen, da dette Tog drog op og ned ad Banen, og mangt et Smil og ven
ligt Blik belønnede Junkerne for deres artige Opfindsomhed; men vandt de paa denne Maade,
saa tabte de igjen derved, at de paa Grund af de noget snevre Dragter, der vare mere til
Stad s, end til Nytte, bleve meget hindrede i alle Bevægelser og et let Bytte for deres høje
Herre, Kongen.
Denne hævdede i fuldt Maal sit ridderlige Ry: i de to Kampdage rendte han 340
Gange og nedtog Ringen 206 Gange, deriblandt endog 17 Gange itræk.
Intet Under altsaa,
at han ved denne sin store Dygtighed bestandig blev Gjenstand for de unge fremmede Fyrst
inders lønlige Sukke og for deres Brødres lydelige Beundring.
Søndagen den 5te September blev der først holdt Gudstjeneste og siden indtaget et
kongeligt Maaltid oppe paa Slottet.
Derpaa bleve Æresskjænkene uddelte af de høje Damer,
efterat Dommerne havde afsagt deres Kjendelse.
Da Hans Majestæt, hvem Dommerne vilde tilkjende Prisen for den største Færdighed,
høvisk undslog sig for at modtage den, blev den enstemmig tilkjendt Administratoren afMagde-
burg. De øvrige Hædersbelønninger bleve tilkjendte Markgrev Kristian af Brandenburg, Grev
Hieronymus Slick og de tvende Herrer, Kammerjunker Frederik Rosenkrants og Hofjunker
Jakob Lykke.
A f skjønne Hænder modtoge de Lykkelige deres Belønning; der blæstes i
Trompeter og sloges paa Trommer, og der var en Glæde og Jubel over al Maade.
Et Minde om denne Ringrenden er det her afbildede Drikkebæger, der forestiller
Kristian IV som Ringrender.
Det bestaar af Kongens 28 Tommer høje Rytterstatue.
Han
er iført Harnisk, har en Fjederhat paa Hovedet og en Rendestage i Haanden, hvormed han