50 / 121
38
men Tronen i Salens ene Ende var den Sol, hvor alle disse Straaler havde deres Brændpunkt.
Her sad Kongen, omgiven af sin glimrende Hofstat, Rigets Stordignitarier, Landets høje Adel
og det mægtige Rigsraad.
Ved Siden af Tronen stod Hofmarskalken, bærende det endnu i
Skeden hvilende Ridderslags-Sværd, og
foran stode tvende pragtfuldt klædte He
rolder med Stave i Hænderne og Øjnene
uafbrudt fæstede paa Kongen, agtende
paa hans Vink.
Det gaves — Hofmarskalken drog
Sværdet afSkeden og rakte det til Kon
gen, der nu, efterat den vordende Ridder
under Navns og Rangs Nævnelse af He
rolden var kaldt frem for Tronen og
havde lagt sig paa Knæ paa Ridder
skamlen, sagtelig berørte den Knælendes
venstre Skulder, sigende: »Jeg slager
Dig til Ridder udi Nafn Gud Faders,
Søns og den Helligaands: Stat op, R id
der!«
Derpaa rakte han ham Ordenen,
som Ridderen selv bandt om sit Bryst.
Efterat dette var sket, forlod Ridderen
sin Plads foran Tronen, for at give Plads
for den Næ ste, og medens han stillede
sig hen blandt de ældre Riddere — som
den Yngste, nederst i Rækken — for
kyndte Herolden udaf Vinduet, hvilken
Værdighed den stormægtigste Fyrste og
Herre, Kong Kristian IV, Danmarks og
Norges &c., havde forundt »den højædle,
strenge og mandhaftige Herre« N N,
hvilket Budskab derpaa de nede i S lo ts-
gaarden opstillede Trompetere og Paukere
ved Hjælp af deres Sølvinstrumenter lode
gaa videre ud i Verden*).
Afbildningen viser os her et af den
kronologiske Samlings skjønneste Vaaben,
Kristian IV ’s saakaldte R i d d e r s l a g s -
Kaarde.
Klingen er en af de berømte
Toledoklinger, der i det 16de og 17de
Kristian IV’sRidderslags-Kaarde.
Aarhundrede stode i saa høj Pris paa
alle Europas Vaabenmarkeder, men Fæ
ste t, derher ses i halv
Størrelse, er efter alSandsynlighed udført her i Landet.
Det er af
Guld, men Knappen og Bøjlen er overtrukken med en saare skjøn blaa Emajlle, der atter
brydes af en fin og smagfuld Tegning i Guld og en rig Besætning af skinnende TafFelstene.
*) Jfr. Niels Slanges Kristian IV ’s Historie, IV, S. 782 og flg.