6 / 121
FORORD.
i l a r man end ingen klare og paalidelige E fte rretn inge r om den første Oprindelse til
d e d a n s k e K o n g e r s k r o n o l o g i s k e S a m l i n g paa Ro senbo rg , kan man dog med
nogenlunde Sikkerhed sige, at Spiren til den maa søges i Midten af det 17de Aar-
hund rede.
Der e r nemlig et saa sto rt Misforhold imellem Kongernes personlige
E fterladen skaber før og efter Kristian IV, at der herved ligesom afsæ ttes en be stem t
G ræn se , der angiver os Kong F rederik
111
som den første egenlige Samler, som Den,
de r først bar havt et klart Blik for den historiske Betydning af, at hvad der har tjent
til en Konges personlige Brug og altsaa i høj Grad kan bidrage til hans Karakteristik,
bliver opbevaret for kommende Tider.
At ju s t F rederik III skulde lægge Spiren til
den historiske Samling paa Ro s enbo rg , finder iøvrigt sin naturlige Forklaring i flere
Omstænd igheder.
Ikke blot var han selv en læ rd Mand, og næ red e en levende
I n te resse for Kunst og Videnskab i Almindelighed, hvilket han ved mange Lejligheder
viste i G jern ingen, f. Ex. som Stifter af K u n s t k a m m e r e t , d e t s t o r e k o n g e l i g e
B i b l i o t h e k m. M.; men der laa j o , dels i den stæ rk e Lysglans, som altid i Folke
bevidstheden har
omgivet Kong Kristian IV’s hele Personlighed, dels i den nys ind-
traadte Forøgelse af Kongemagten, en sæ regen mægtig Opfordring for Kong Frederik,
baade som Søn og første Enevoldskonge, til at frede om alle den henfarne Konges
personlige Minder og derved ligesom bæ re hans daglige Livs Historie frem i Tiden.
Denne Tanke, ved Bevarelsen af en Konges E fterladenskaber at fæste Mindet
om hans personlige O p træ d en , blev ej siden opgivet, men vandt tvertimod mere og
me re i Styrke, og Rosenborg, der fra første Fæ r d af var Hovedopbevaringsstedet for
slige G jenstande, blev e fterhaanden, samtidig med at det til visse Tider tjente som
Bolig for den kongelige Familje, et Slags
Mu sæum , der voxede, ikke blot naar en
Konge af den oldenborgske S tamme døde, men ogsaa ved Indtrædelsen af andre Be
givenheder. Saaledes bleve f. Ex. efter Slottene Amalienborgs og Krisiiansborgs Brand
(1689 og 1794), mangeaf de reddede Gjenstande bragte til Ro senbo rg , for at ind
lemmes i de de rvæ rende Samlinger, naar
de efter deres JNatur næ rm e s t maatte b e
tragtes som den kongelige Familjes p e r s o n l i g e Ejendele.
Men det var atter en Følge af denne sidste Betragtningsmaade, at Samlingen
efterhaanden fik
en mere og me re broget og uen sa rtet Mangfoldighed, jo mere den
overalt blandt Eu ropas F y rste r i et vist Tidsrum herskende almindelige Samlerlyst
ogsaa fik Indpas ved det danske Hof.
Herved tabte den selvfølgelig særdeles meget
i historisk Anskuelighed og Klarhed og blev til et Slags »Kunstkam.mer«, hvori den
egenlige historiske Grundtype mere og mere forsvandt i Massen af de opsamlede