7 / 121
IV
uen sartede Gjenstande.
Der skulde gaa lang Tid h e n , inden en mere videnskabelig
Erkjendelse af Samlingens Formaal og r e tte Beg ræn sn ing kunde gjøre sig gjældende,
og de brogede Masser skulde sigtes tiere Gange, inden den historiske Hovedtanke
som en ledende Traad allevegne kunde skinne igjennem.
Allerede i Slutningen af forrige Aarbundrede synes Regjeringens Øje at væ re
blevet aabnet for Nødvendigheden af en bed re Ordning og et skjøn sommere Valg af
de Gjenstande, der skulde opbevares paa Rosenborg. Saaledes blev det f. Ex. paalagt
den Kommission, der efter Kristiansborgs Brand blev nedsat i Aaret 1795 , at den
skulde tage særligt Hensyn til, om de reddede Sager efter deres Beskaffenhed maatte
have dere s naturlige Plads i den kronologiske Samling. Ved samme Lejlighed var det
sandsynligvis, at Ro senbo rg fik en ny og sæ regen nationalhistorisk Betydning derved,
at dette Slot blev b e s tem t til det fremtidige Opbevaringssted for d e k o n g e l i g e
R e g a l i e r * ) .
I den første Halvdel af vort Aarhundrede fremkom der liere Gange, næ rm e s t
fra de i Anledning af indtraadte Kommandantskifter ned satte Kommissioner, Forslag til
at ordne Samlingen efter en hen sig tsmæ ssige re Plan, navnlig til, at der blev taget et
s treng e re Hensyn til Tidsfølgen, end der tidligere var gjort.
Heri, som i saa meget
andet Godt, havde den af alle vore olfenlige Samlinger saa højt fortjente Gransker,
nys afdøde Konferensraad T h om s e n , en fortrinlig Andel.
Heller ikke skal det paa
dette Sted glemme's, at Samlingen i den i Aaret 1851 afdøde Kommandant paa R o s e n
b o rg , Oberstløjtnant S omm e r, havde en In spek tø r, der med mange Kundskaber for
bandt en levende In te resse for dens bedre Indretning.
Men det laa dog i Sagens
Natu r, at en Samling, som næ rm e s t altid var bleven forestaaet af de paa Slottet an
satte Kommandan te r, altsaa af Mænd, der ifølge deres tidligere Livsstilling og vante
Virksomhed ikke med Billighed kunde fo rud sæ ttes at væ re i Besiddelse af den f o r
nødne sæ regn e videnskabelige Indsigt og Sagkundskab, maatte i flere Hen s e end e r bæ re
P ræge t af en vis Mangel paa historisk Klarhed, og det var derfor et sto rt Held, at
det efterat Kong F rederik VII i sin første Regjeringstid havde skjænket Danmark en
fri Forfatning og det, som en Følge af de forandrede Forhold, var blevet taget unde r
Overvejelse, hvorledes Alt, hvad der angik Statens Kunst- og videnskabelige Samlinger,
kunde ordnes paa bedste Maade, ogsaa blev gjort til Gjenstand for en nøjagtig og
samvittighedsfuld Prøvelse, hvad der burde gjøres, for at Ro senbo rg kunde komme til
sin fulde Ret.
Den første F rug t hera f var kg l. R e s o l u t i o n a f 1 4 d e J u n i 1 8 5 4 ,
der b e s t emm e r , at »Kroningsinsignierne med Kronjuvelerne og Diamanterne sam t de
øvrige G jenstande, der opbevares i de saakaldte Regalieskabe, den egenlige k rono lo
giske Samling, adskillige til Afbenyttelse ved højtidelige Lejligheder be stem te Apparater,
saavelsom andre forskjeilige Sager, saasom Floradanica-Stellet, Glassamlingen m. m. d.,
s am t det egenlige S lo tsbygn ing s-Inventarium , skulle udgjøre een Samling, der skal
betrag tes som det kongelige Huses uafhændelige E jendom , arvelig fra Konge til Konge«.
Sam lingen , der ved en ny kgl. Resolution af 28de Dec ember 1858 fik Navnet d e
*) Disse synes tidligere at være bievne opbevarede paa Kristian sb o rg , jfr. blandt Andet »Kjøbenhavns
Adressecontoirs Efterretninger o af 17de Marts 1766.
*