RosenborgDeDanskeKongreskronologiskeSamling

haandværkets Vedkommende, i hine Dage h a r vidst at hæve sig.

Ikke en eneste lige Linje,

ikke en eneste lige Skabsdør eller Skuffe, og dog Alt afpasset saa omhyggeligt, saa mathe-

matisk nøjagtigt, at det endnu den Dag idag maa vække vor Beundring og aftvinge selv den

mest Kritiske hans Anerkjendelse af den sjeldne Dygtighed, her er viist. — Det er 6 Alen

8 Tommer højt.

Fo r Rosenborgs kulturhistoriske Samling ere begge de her afbildede Sk ab e, som i høj

Grad karakteriserende den nævnte Periode, betydningsfulde Musæumsstykker.

Hirschkolmsbægeret.

Hirschholm — hvilke Minder knytte sig ikke til dette N avn , hvilke Billeder fra en

blændende og straalende, men dog i al sin Herlighed uhyggelig og lyssky Periode fremkalder

det ikke for vore Tanker! I Aarene

1733—1744

rejstes den prægtige Borg, dengang tilfreds

stillende selv en Sofie Magdalenes højtflyvende Ønsker — i Aarene 1810—

blev den jevnet

med Jorden, og nu, j a nu fortæller den vemodige Sang:

»Slottet, man nedrev i uhyre Masser,

Vidner Kirken om, lig et Kors paa en Grav«. —

Med hvilken næsten æventyrlig P ra g t og Ødselhed Sofie Magdalenes Borg var udstyret,

faar man et Begreb om af den Skildring, en af vore Digtere*) giver af Riddersalen:

»Den store Sal var umaadelig høj, idet den hvælvede sig op under Taget;

de høje,

store Vinduer gjorde den luftig og lys. Tre store Glasdøre, som alle tre stode aabn e, gik ud

til en A ltan, hvorfra man havde en flere Mile vid Udsigt over den lavere Fløj, paa begge Sider

af det store Po rttaarn , til et venligt Landskab af Skove, Marker og Bønderbyer. Midt i Salen,

hvis Gulv var indlagt med sorte og hvide Marmorfliser, kastede et Vandspring sine S traa ler ti

Alen højt i Vejret; de mange tusinde nedfaldende Draaber, som modtoge Gjenskinnet fra G a r

diner, Malerier og Forgyldning, lignede enuhyre Buket af mangefarvede Ædelstene.

Straalen var saa høj, foraarsagede de adspredte Draabers Nedstyrten i Basinet kun en svag

P iasken, der lød som en melodisk Susen.

Væggene vare smykkede med smaa Vandspring i

Nicher, med kostbare Tapeter og med Malerier af de fleste dalevende Konger og Dronninger.

Loftet bugnede af Stukkaturarbejde og Forgyldning, i alle Hjørner var Sofie Magdalenes Navne

chiffer anbragt med den kongelige Krone over. P a a begge Sider af Salen vare uhyre Marmor

kaminer, over den ene var Kristian V F s , over den anden Sofie Magdalenes Billede i Legems

størrelse.

Pa a Væggen ligeoverfor Altandørene bare to Karyatider en Baldakin af Fløjel,

smykket med det danske Vaab en , over et uhyre Spejl af slebet, venetiansk G las, der gik lige

ned til Gulvet og optog Billedet af det store Vandspring indenfor sin Ramme.

En Mængde

Spejllampetter mangfoldiggjorde denne P ra g t i det Uendelige«. —

A lter forbi!Som Avner forV inden

spredtes Hirschholms Minder, og faa ere de Gjen-

s ta nd e, som nu bestemt kunne paavises som Ting, der engang have hørt til SofieMagdalenes

pragtfulde Sommerhjem.

* ) Carl Bernhard: »Gamle Minder«.

Se forøvrigt J. P. Traps Afhandling: »Om Bygningsformerne i

Danmark«, hvor et Parti af Hirschholms Riddersal findes afbildet.