S_Thorvaldsen

1805 paa Montenéro udkastede Komposition. Titanen har fuldendt sin Del

af Skabelsesværket og formet Mennesket i Ler; nu træder Visdomsgudinden

til for at gjøre sin Gjerning; Sommerfuglen, hun sætter paa Mandens Isse,

er Symbolet paa det Liv og den Aand, hun bringer; derfra udstrømmer

Kraften, som faar Brystet til at hæve sig til det første Aandedræt, Musk

lerne til at svulme og Lemmerne til at røre sig. De tre andre Medailloner

bleve rimeligvis skitserede allerede i 1807, om de end først noget senere

modelleredes i fuld Størrelse. I »Herkules og Hebe« — »Styrken« — se

vi den vældige Heros, der nu efter Jordelivets Kampe og Møje har fundet

Hvile i Olympen; siddende paa en Klippeblok modtager han Udødeligheds-

drikken, der skjænkes ham af den fagre Ungdomsgudinde, hvem Gudernes

Fader har givet ham til Hustru. A t Kunstneren til Anlæget af sin Herkules-

figur har støttet sig til den berømte vaticanske Torso , er tydeligt nok;

ikke mindre iøjnefaldende er dog den Friskhed og Selvstændighed, hvormed

Motivet er udnyttet som Led i en Komposition, der i mærkelig Grad forener

Grandiositet og Ynde.

Det tredje Relief, »Sundhed«, fremstiller Læge

dommens Gud, Æskulap, og Sundhedsgudinden, Hygæa; om Gudens Stav

snor sig den hellige Slange, hvis Gift — »Farmakon« er det græske Ord

saa vel for Gift som for Lægemiddel — Hygæa opsamler i en Skaal.

Det fjerde Relief, »Retfærdighed«, blev ligesom de tidligere modelleret med

to Figurer, en siddende mandlig og en staaende kvindelig Skikkelse:

Nemesis, den strenge Gjengjældeisens Guddom, oplæser Menneskenes Gjer-

ninger for Jupiter.

Som man véd, var Thorvaldsen ved den Tid en ivrig Deltager

i det Selskabsliv, der i Rom førtes af den derværende Fremmedkoloni, og

vi kjende adskillige af de Venner, med hvem han i Særdeleshed færdedes.

Et af de Huse, hvori han oftest kom, var den preussiske Minister, Carl

Wilhelm von Humboldts. Denne, som havde opholdt sig i Rom fra 1801,

var en fint dannet Videnskabsmand, fremragende navnlig paa Sprog

forskningens Omraade, men ogsaa en varmtfølende Kjender af Poesi og

Kunst; hos ham mødtes til Stadighed en stor Del af Tidens betydelige

Mænd og Kvinder, saaledes, foruden Thorvaldsen, Canova og Zoéga,

Billedhuggeren C. D. Rauch (født i Berlin 1777), Landskabsmaleren J. C. Rein-

hart og den gamle navnkundige Malerinde Angelica Kauffmann. Samtidig

havde ogsaa Thorvaldsens trofaste Veninde, Fru Frederike Brun, født Munter,

paany taget Ophold i Rom med sin Ægtefælle og sin femtenaarige Datter