211 / 484
1 3 4
end d e tte op fa ttes i deres form elle S k jø n h ed , o g hvis Indhold man m ed
større M ag eligh ed tilegn er sig . Men blandt alt, hvad han har frembragt, er
»Haabet« i sæ rlig Forstand »G u d eb illed e t« ; ingen a f hans S ta tu er kan som
denne g iv e hans saa ofte m isbrugte T iln a v n , »den sild ig fød te H ellen e r« ,
M en ing;det er
den a fdem a lle ,
somman b ed st kunde tænke s ig op stille t
i engræ sk T em p e lc e lle . O gGrundenhertil er ikk e forn emm elig
d en , at
»Haabet« udvortes se t slutter s ig saa nær til en b e stem t g ræ sk O riginal —
m e g e t m ere den, at Kunstneren
i det, han har la g t til o g sk ab t
fra nyt, v irk e lig har arbejdet ud
fra en F ø le ls e , der var i S læ g t
med de oramle H ellen e r es. Thor-
o>
va ld sen s »Haabet« er en sund
o g naturlig U d v ik lin g a f den
æ g in e tisk e Kun st; at han fik
L y k k e til at udføre denne S ta
tue , var v e l den d yrebareste
D e l a f den Løn , der b lev ham
forundt for A rb ejd et med de
gam le Marmorværker.
I Foraaret 1817 kom den
e n g e lsk e D ig te r Lord Byron til
R om , o g sk jøn t han kun havde
kort T id at ofre paa sit O p
hold d ér , to g han d o g L e jlig
heden i A g t til at b e s ø g e T hor-
vald sen o g formaa denne til at
m odellere hans Buste.
K un st
neren har selv fortalt, o g H. C. Andersen i sit »Livs Æ ven tyr« refereret,
hvad der tildrog s ig m ellem de to sto re Mænd
»D e t var i R om ; da j e g
sku lde g jø re Byrons B illede, sa tte han s ig op for m ig, men b eg y n d te strax
at stille et gan sk e andet A n sig t o p , end han p lejede.
»»Nri, vil D e ikke
sidde ro lig « « , sa g d e j e g ; » »D e maa ikke g jø re de M iner««.
» »D e t er m it
U d tryk «« , sa g d e Byron.
»»Saa!«« sa g d e j e g , o g saa g jord e j e g ham , som
j e g vilde, o g alle M ennesker sa gd e , da det var færdigt, at det lign ed e, men
Byron saa' paa det; »»det ligner slet ik k e« « , sa g d e han , » » jeg ser m ere
B. A. Guérard: Portræt af Thorvaldsen.