218 / 484
1 3 7
o g sen t kom han i A lm ind eligh ed til R o ; var han ikke i S elsk ab , sad han
gjerne om A ften en et Par T im er med g o d e Venner paa et eller andet
O steri, o g hans L ev em aad e var i det hele alt andet end regelmæssig.
E g en H u sh o ldn in g førte han ikke.; han havde hos en S ignora Buti én lidet
h y g g e lig L e jligh ed paa tre Væ relser, a f hvilke det ene blev brugt som
A telier.
H er stod S taffelierne med p aab egynd te Relieffer rundt omkring;
Gulvet, B ordene o g S to len e vare b edæ kk ed e med Sm aa figurer; om mindste
H en syn til n o g e t, der kunde ligne B ekvemm eligh ed , var der ikke Tale;
knap nok kunde den b e sø g en d e finde en S to l at sæ tte sig paa.
S o v e
kamret var m e g e t lille , men alligevel var der o g saa i det lige op ad
S en g en skaffet P lads til en M od e ller e sto l, hvorpaa det Arbejde sto d , som
Kunstneren g a v s ig i Færd m ed , saa snart han var staaet op. Bag dette
Kammer var der et n o g e t større Rum med Malerier, som Thorvaldsen
havde k jø b t, til D e ls for at understøtte trængende Kunstnere; paa Bordene
flød det m ed alle S la g s udgravne S a g e r , V a ser , Mynter, Broncer o. s. v.
Foruden T h o rva ld sen b o ed e i samm e Hus o g D ø r om D ø r flere Kunstnere,
nem lig B illedhu ggeren S ch a d ow , Maleren W a ch , der senere blev Direktor
for K un stakadem iet i B e r lin , o g Maleren o g Kobberstikkeren Senff.
1
)isse
fire sam t Fru von Hum bold t, den preu ssiske Minister W ilhelm von Humboldts
H u stru , o g dennes to D ø tr e sp iste som oftest til M iddag samm en ; Maden
b e sø rg ed e S ign o ra Buti.
H o s Anna Maria, hvem han tilligemed Barnet
havde lejet ind h o s en tarvelig romersk F am ilie, vedblev Phorvaldsen
jæ vn lig at komm e, men B e sø g e n e ho s hende skulde næppe virke styrkende
eller op livend e paa ham ; hun p la g ed e ham idelig med sin Sk in syge o g med
sine Anfald a f »R abb ia« , der undertiden g ik saa v id t, at hun kastede ham
alsken s B rug sg jen stand e i H ov ed e t. Intet Under da, at hans Venner mangen
G ang m aatte tæ nk e paa det øn sk e lig e i, at han fik andre borhold at leve
under, o g at man i deres Kreds ofte drøftede Sandsynligheden for at iaa
ham g o d t gift.
O g netop i den her omhandlede Periode syntes d et, som
om der kunde væ re U d sig t til n o g e t saadant.
I F ø lg e m ed forsk jellige kvindelige Slægtn inger kom nem lig i
B egynd elsen a f A a ret 18 18 en sk o tsk D am e , Miss Frances Mackenzie
S ea fo r th , til R om .
Hun var anbefalet til I horvaldsen a f en at dennes
Venner; snart b lev hun, der var stærkt b egejstret for Kunsten o g selv,.gav
sig a f med at m od elle re , en stad ig G jæst i hans A telier, o g i Løbet at
Foraaret fik hun L ejligh ed til at slutte sig nærmere til ham. Et heftigt
¡8