Previous Page  222 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 222 / 484 Next Page
Page Background

1 3 9

Miss M ackenzie ikk e; sen ere h en , da j e g lærte hende at kjende, mindede

hun m ig altid om en F la g g e rm u s.

A f Statur var hun lang , mager o g

kn og le t; det vare hendes Hænder o g F ødd er og saa . I Øjnenes Udtryk og

i A n sig tstræ k k en e var der im idlertid n o g e t rart o g tiltrækkende; et Præg

a f H jerten sgodh ed forson ed e m ed den for øvrigt overmaade uanselige,

heller ikke læ nger helt u n g e D am e . D a Thorvaldsen tidligere var falden

i Hænderne paa en g a n sk e ordinær, y p p ig o g ilter Romerinde, Anna

Maria Magnani (gift med en Berliner P rofessor, der nu helt havde opgivet

h end e), saa kunde det ikk e væ re and et, end at han stærkt maatte føle

K ontrasten m ellem de to K vinder, o g at Samm enligningen maatte falde ud

til Gunst for den sk o tsk e D a m e .

Miss Mackenzie havde, da Thor­

valdsen i A lb an o v irk e lig var letsind ig nok til--at tilbyde hende sin Haand,

ikke Mod til strax uden sin F am ilies Sam tykk e at m odtage den. D et var

en L y k k e for T h o rv a ld sen , thi selv en blind maatte kunne skjønne, at hun

ikke var d en , der kunde forson e Kunstneren , hvis Personlighed jo var saa

ejendomm elig u d v ik le t, med Æ g te sk a b e ts A a g ; selv vilde hun være bleven

den u ly k k e lig ste i F o rh o ld et. D e kom da b e g g e til Rom ; Miss Mackenzie

indførte strax T h o rva ld sen ho s sine en g e lsk e Bekjendte, i hvis Aftenselskaber

Kunstneren im idlertid k jed ed e s ig saa grund ig , at de inden føje Tid bleve

ham u u d h o ld e lig e , sa a han snart med dobbelt Fryd vendte tilbage til sit

sæ dvan lige O steri o g sin F o g lie tta , den straaflettede V inflaske, som han

satte ikke ringe Pris paa.

F o rg jæ v e s s ø g te Miss Mackenzie at holde fast

paa den e g e n sin d ig e T h o rv a ld sen , i det m indste som paa en Ven; han

forlod hende helt o g ho lden t o g brød Æ g te sk ab slø fte t, hvorpaa hun

trø steslø s v end te tilb a g e til sit Fædreland.«

Om F o r lo v e lsen m ellem Thorvaldsen o g Miss Mackenzie blev

ind gaa et, allered e m eden s de b o ed e i A lb an o , lader sig ikke afgjøre med

S ikk erh ed ; v ist er d et im idlertid, at han , efter at han under Opholdet paa

Landet havde g jenvund et sin H elb red , b egav sig paa en Rekreationsrejse

til N eap el i F 'ølge m ed hende o g hendes Selskab , at de paa denne Udflugt

om g ikk e s m ed stor F o r tro ligh ed , o g at man i de danske o g engelske

K redse i R om b e tra g ted e det som en g iven S a g , at de to snart skulde

holde Bryllup.

I et Brev fra Schubart til Thorvaldsen hedder det saa-

ledes: »H ele R om er fuld a f, at D e ægter den g o d e Miss Mackenzie, og

j e g tror det s e lv , siden D e har ladet D em overtale til at følge hende til

N eap el. A lle D e r e s Venner øn sk e, at D e maa etablere Dem , o g je g ønsker

1 8

*