229 / 484
monum en ter; det førstnævn te v iser en draperet K v in d e sk ik k e lse , der med
K o r se t trykk et m od sit Bryst svæ ver op im od H im len , m eden s en G en iu s
slukker F ak len ; i det andet deles K om p o sition en a f en S ø jle med K ors o g
A sk eu rn e; paa F o d sty k k e ts ene S id e knæ ler en K vinde i B ø n , paa den
anden staar den fakk elslukk end e D ø d se n g e l.
E t m indre R e lie f fra samm e
A ar forestiller K ristus i Emm au s i det Ø jeb lik , da D isc ip len e gjenk jend e
F relseren , som bryder B rødet; det b lev udført i S ø lv som A lta rp ryd e lse for
K irken S ta. Annunziata i F loren ts til stor F o r a r g e lse for ivrige K a tholiker,
’ der harm edes over, at et A rb ejd e a f denne A rt o g m ed denne B estem m e lse
sku lde komm e fra en Kæ tters A telier.
H ø jt over d isse Væ rk er, a f hv ilk e intet sk u ld e y d e n o g e t væ sen t
lig t B idrag til at fo rø g e T h o rva ld sen s K un stn erry , hæ v e s ig to andre,
m od ellered e i 18 18: Merkurius o g Portræ tstatuen a f F y rstind e B aryatinsk i.
Om Oprindelsen til
M e rku rsta tu en , der b lev m od elleret i den
erotisk b evæ g ed e F o raa rstid , fortæ lles fø lg end e. D a Kunstneren en
D a g
g ik sin sæ d van lige G ang fra S tud iet til S ig n o ra Butis M id d a g sb o rd ,
traf
hans altid opmæ rk somm e B lik i V ia S istina en un g R om e r , der sad inden
for en G adedør i en S tillin g , som g reb ham ved sin Sk jønh ed o g fordrings
lø s e Natur.
Han havde fra først a f m o d ta g e t Ind trykket halvt ubevid st,
men ved de næ ste Skrid t b lev det ham klart; han stand sed e sin G an g o g
vend te tilb age.
D e r sad K nø sen endnu , uden at hav e forandret S tillin g ,
halvt sta a en d e , halvt siddende o g i S am ta le , saa at han ikk e o p d a g e d e , at
han var G jenstand for O pmæ rk som hed .
E t Par Ø jeb lik k e var Kunstneren
nok til at fastholde d ette B illede.
I al H a st end te han sit Maaltid for at
g jø r e en lille S k itse a f, hvad han havde s e t , o g næ ste D a g b e g y n d te han
M odellen til sin navnkund ige Merkur.— T il denne F o r tæ llin g er der den
Bemærkning at v ed fø je , at der mellem T h o rva ld sen s i M u sæ et b evared e
I egn in g e r findes U dk a st til Merkurstatuen fra en saa tid lig P eriod e som
A aren e 1809 til 1813.
D erfor kan jo A n ekd o ten væ re p aa lid elig nok
i H o v e d sa g e n , kun at man maa forudsæ tte en læ n g er e G jæ ring s- o g
M odn ingsp eriod e m ellem U nd fangelsen o g F u ld en d e lsen , end der b e te g n e s
ved U d trykket »næ ste D a g « .
I L ø b e t a f ad sk illig e A ar har d et M otiv,
Kunstneren fanged e paa sin
en somm e Vandring gjennem V ia
S istina,
tilsyneladende h v ile t, men i V irk eligh ed en udvik let s ig i hans S jæ l; d et er
b lev et ham altid kjærere ved sin F riskhed o g Y n d e; alt som A a ren e randt,
1 4 4