233 / 484
146
den er vend t tilb a g e til R eliefudk a stet: Em n e t er ud tøm t i S ta tu en , der b e
h ø v e s ikk e m e r e ; man savner her lig e saa lidt en S id efigu r, som man f. E x .
b ek la g e r M angelen a f en A n ta g o n ist til den b o r g h e sisk e F æ g te r — lig e saa
v ist som paa den anden S id e ingen a f C anova s B o x e r e vinder i In teresse,
fordi der er to a f dem . A r g o s er g o d t n ok »und er fo rstaa et« ; enhver B esku er
m ed sund San s føler med al fornøden K larhed hans N æ rvæ r else uden at se
ham for det le g em lig e Ø je. Guden se lv er n ok til at d ra g e o s m ed som
T ilsk u e re v ed den dram atiske H a n d lin g , ikk e b lo t til at v ise o s M om en tet
med F lø jte sp ille t, der e r hørt o p , S væ r d e t, a f hvis K lin g e e t sa a o g saa
lang t S ty k k e e r b lo tte t, men til at lade o s fø le alt d et fo r eg a a end e o g alt
det efterfø lgend e: V i have hørt Guden s S y r in x , endnu d væ le dens T o n e r i
vort Ø re; vi s e Svæ rdet g lid e ud a f S k ed en , o g i næ ste Ø j e b l i k
vi
g rib e d ettes H and lin g , tilegn e o s dets Indhold , idet vi fø lg e R e tn in g en a f
det spejdende Guddom sb lik , B e væ g e lsen a f de sm id ig e L emm er. S læ g tsk a b e t
m ed den antike Kunst lig g e r her klart for D a g e n .
S om i dennes ejen
d omm elig e F rem b ringelser m ød e vi o g sa a i T h o rv a ld sen s M estervæ rk paa
én G an g det svu lm ende L iv o g den æ g te p la stisk e S t i l , der udelukker
enhver F ø le lse a f U ro eller m anglend e A n sk u eligh ed . O v e r for M erkurb illedet
staar enhver B eskuer m ed en e g e n F o rn em m e lse a f T r y g h ed o g H v ile ; her
er intet at m isforstaa , intet at tv iv le om — men saa forunderlig m e g e t at
frydes v ed . D e t kan da ikk e undre, at S ta tu en k om til at h ø r e til K un st
nerens m est popu læ re, o g at den g jen ta g n e G a n g e m aa tte ud føres i Marmor.
F ø r ste G an g sk e te dette i 1819 p aa B estillin g a f H e r tu g en a f A u g u ste n
b o r g , som im idlertid, uvist a f hvilken G rund , ikk e fik K un stvæ rk e t, der
samm en m ed H eb e erhvervedes a f en en g e lsk B an k ier , A lexand e r Baring,
for 5 5 0 0 Scudi (om trent 2 2 0 0 0 K roner); e t sm uk t M arm orexem p lar findes
i Musæet, der o g sa a ejer M odellen, et tredje — m ed b lo tte t H o v ed — kom
til Span ien , et fjerde til G rev L eon P o to ck i i P olen .
I F oraaret 1818 var Baron Schubart i R om som G jæ st hos
T h orva ld sen ; da Merkur var s tø b t, foran staltede han i den A n ledn in g en
F e s t , v ed hvilken han frem sagd e et D ig t til M esteren s Æ r e o g sa tte en
Krans paa hans H ov ed .
Om trent v ed samm e T id k om K ronprins L udw ig
a f Bayern til R om , o g snart traadte han o g K un stn eren , der jo sa a læ n g e
havde staaet i indbyrdes F orb ind else v ed B revv ex lin g o g B estillin ger, i nært
person lig t F orho ld til hinanden.
F orhand lingerne om den sto r e F r ise til