237 / 484
148
saa popu læ rt, at det havde m aattet udføres m indst en halv S n e s G an g e
i Marmor?
V ed et sjæ ldent T ræ f b lev ik k e b lo t G ip sm od ellen til d e tte h er lig e
A rb ejd e , men o g sa a det i T ho rva ld sen s A te lier ud førte o g a f ham selv
e ftergaa ed e Marmorexemplar bevaret for Kunstnerens Fædreland .
D e t var
b estilt a f den afb ild ed e D am e s Æ g te fæ lle , men da denne a fg ik v ed D ø d en ,
inden S tatuen var fæ rd ig , o g Fyrstinden in tet fo r e to g for at kom m e i B e
sidd else a f d en , b lev den staaend e i A te lie r e t, indtil den efter K unstnerens
D ø d b lev send t til K jøbenhavn o g indlemm et i M u sæ et.
Im idlertid var
o g s a a Fyrstinde Bariatinski d ø d , o g en S ø n a f hende g jo rd e F o rd rin g paa
at faa Statuen udleveret, men til at g a a ind paa n o g e t saadan t fø lte M u sæ ets
B e sty r e lse s ig hverken forp lig tet eller b e r e ttig e t, o g der b lev da truffet en
O veren skom st, ifø lg e hvilken A rv ingen m o d to g en a f H . V . B issen udført K op i.
A f Arbejder fra Aar 1818 — et a f de r ig e ste i K un stneren s L iv
— er endnu at nævne et R e lie f, der b lev b e stilt til H o fk a p e lle t i P alazzo
Pitti i F lorenz; det b lev m odelleret færdigt imod S lu tn ingen a f A a ret, men
først læ ngere T id derefter afleveret i Marmor. D e t frem stiller den i Johannes-
evan g eliets S lu tn ingsk ap itel sk ildrede S c e n e , hvor den op standn e J e su s, der
ved G enesareth S ø har aabenharet s ig for sine A p o stle , »overdrager K irkens
S ty re lse til S t. P eter«.
Midt i ApQstelskaren staar F relseren ; m ed sin
højre Haand p eg er han ned m od F a a r e flo k k en : »V o g t m ine Lam !« den
anden løfter han som til Indvielse over P etru s, der knæ ler v ed hans S id e
med N ø g le rn e , som b e tegn e den ham overdragne M ag t til at » lø se o g
b in d e « ; til b e g g e S ider ere de andre A p o stle g rupp ered e. S om man vil se ,
er Arbejdet anlagt paa en udpræ get rom ersk -katholsk O p fa ttelse a f den
a p o sto lisk e M yndighed; Em net har uden T v iv l o g sa a væ ret Kunstneren o p
g iv e t i en ret bindende præciseret Form . A t han ikk e har kunnet fø le s ig
stærkt in teresseret for d e t, er da forstaaelig t nok ; m ed alle sin e g o d e
Enkeltheder — saa led es sæ rlig den knæ lende A p o ste l o g den b a g v ed ham
staaende Johannes, hvis B evæ g e lse er m eg e t smuk o g ud tryksfuld ■— er
R elieffet n o g e t k ø lig t i S tem n in g en , k onven tion elt desuden i m an g e a f
D etaillerne, baade H oved er o g Draperier, — v e l næ rm est at b e tra g te som
e t a f den S la g s Rutinearbejder, der fra T id til anden u d gaa fra de fleste
store o g m eg e t produktive M estres Værksteder.
Poniatow ski-M onum entet var sikkert et a f de A rb ejd er, der paa
den fl id laa Thorvald sen stæ rkest paa Sinde.
Mod S lu tn ingen a f 1818