238 / 484
1 4 9
m od ellered e han en S k itse til h ele M indesmærket o g kort derpaa en Model
til H esten i naturlig S tø rr else ; som Grundlag for denne kunde han blandt
andet b en y tte fo rsk jellig e U dka st, som han under sit Ophold i N eapel havde
haft L ejligh ed til at te g n e efter en arabisk G an g er , der havde tilhørt Fyrst
P on iatow sk i. S k itsen b lev im idlertid ikke i sin oprindelige P'orm lagt til
Grund for M onum en tet, m en væ sen tlig omarbejdet; den findes nu i Musæet.
Man havde fra W arschau fra først a f stillet den Fordring til Kunstneren, at
H e sten s B e væ g e lse sku ld e »antyde det M om en t, da den stand ses, pludselig
tilb a g eh o ld t a f sin R y tte r førend Sp rin get i F lod en« , men dette Krav blev
sen ere frafaldet til F o rd e l for et ro ligere Motiv. I Sk itsen »standser Hesten,
an sporet a f R y tteren , stud send e ved F lodbredden , ikke som om den vægrede
s ig v ed at a d ly d e , men som tv ivlraad ig, om den o g sa a rigtig har fattet
hans h e ltem o d ig e B eslu tn ing;« F y r sten , der i Forhold til sin Stridshingst
ta g er s ig n o g e t lille ud. drejer O verkroppen o g H ov ed et til Siden som for
at g iv e sin e F o lk Ordre til at fø lg e ; den højre Haand med Sværdet løfter
han højt i Vejret.
Om de b e tyd e lig e Æ nd rin ger, Kunstværket undergik,
inden det b lev støb t i k o lo ssa l S tø r r e lse , vil der blive talt i det følgende;
her skal kun tilfø je s, at T horva ld sen ikke send te S k itsen , men kun en
T e g n in g a f den til W a rsch au , at der under Brevvexlingen mellem Kunst
neren o g G rev M okronosk i g jord es A fta le om to Relieffer til Hestens F od
sty k k e , det en e forestillende F yrst Pon iatow sk is Indtog i Krakau 1809, det
andet hans D ø d , o g en d e lig , at Kontrakten angaaende Monumentet blev
underskrevet at T ho rva ld sen o g Grev L eo P o to c k i, der skulde varetage
K om iteen s In teresser i R om , den 8nde Juli 1819. Thorvaldsen fik
4 0 0 0
Scudi,
en T red jed el a f den for Modellen til selve Statuen o g Formerne dertil
aftalte S um , paa H aand en ; R eliefferne øn sk ed e han , som det udtrykkelig
udtales i D o k um en te t, at levere uden sæ rlig B etaling som et Vidnesbyrd
om , at »han følte s ig hædret ved at rejse et M indesmærke for en med R ette
saa navnkundig H e lt« .
S om man vil m ind es, havde Thorvaldsen i 1817 gjort Skitserne
til de tre Gratier o g sat Teneran i i G ang med Modelleringen a f de enkelte
F igu rer i fuld S tø r r else; nu, kort efter Nytaar 1819, b leve de føjede sammen
til den berøm te G ruppe.
D e tre Gudinder ere stillede sa a led e s, at den
m id terste, d er, naar man staar lig e over for Gruppen, ses helt
en face,
slynger A rm en e om L ivet paa sine to Søstre, a f hvilke den ene kjærtegnende
berører h end es H a g e , m edens den anden rækker sin højre Arm frem foran