239 / 484
hende; b a g v ed dem sidder Am o r m ed sin L y r e , o g ved hans S id e lig g e r
over en høj S a lv ev a se D rap eriern e, som Gudinderne h a v e la g t fra s ig før
B a d e t, a f hvilket de nys ere s te g n e op . S om b ek jend t er denne G ruppe
e t a f M esterens m est lovpriste Værker, o g man v éd , at han se lv , i alt Fald
i den første T id efter dets Fu ld end else, sa tte det m e g e t hø jt. N u , da man
har L ejlighed til at samm enholde d et m ed h ele R æ kk en a f hans yp p e r ste
F rem b rin g elser, er det vel tv iv lsom t, om man vil kunne en e s om at regn e
det iblandt d isse.
A t det ved S tilen s Væ rd igh ed o g ik k e m indre v ed den
so lid e G jennem førelse a f de enk elte Sk ik k e lse r hæ ver s ig højt over det til
svarend e, et Par A ar æ ldre A rbejde a f C an o v a , er der in g en T v iv l om ;
Canovas Gratier hører til dem a f hans A rbejder, ov er for hv is vam le S tem
ning o g affek terede B lødhed man v an sk e lig undgaar at m indes d et S a g n ,
der fortæ ller, at hans første op sig tvæ k k en d e F igu r var m od elleret i u sa ltet
Sm ør. T horvald sen syn es nu at have villet g iv e et M od styk k e h er til, men
er da under T ryk k e t a f sin b ev id ste S træben naaet ud i den anden Y d e r
lighed : hans G ruppe gjør som H elh ed et n o g e t tørt Indtryk, K om p o sition en
kan næppe b e tegn e s som sæ rlig let eller g ra tiø s m ed de o fte r e p aa m indre
tiltalende Maade brudte end frit o g harm on isk flydende L in ier; som under
Bestræbelsen for at undgaa alt K o k e tte r i, al san sep irrende L eflen har han
hold t Sk ikkelserne, a f hv ilk e især den m id terste er lidet e g n e t til a t væ k k e
Læ ngsler som d em , der fik P ygm a lion til at b ed e Guderne om L iv for sin
S ta tu e , forunderlig knappe o g stramm e i F orm en .
A t der im idlertid i
Væ rket findes udmærkede Enk elth ed er, fø lg e r jo sa a at s ig e a f s ig selv ;
den lille Am o r , der sidder ved Gudindernes F ød d e r — den findes ikk e i
S k itsen , men føjedes senere til — , er saa led es en i høj Grad frisk o g for
nøjelig F ig u r , som flere G an g e b lev udført for s ig o g o fte reproduceret i
form indsket M aalestok. Kunstnerens T ilfred shed m ed h e le G ruppen syn e s
for øvrig t ikke at have hold t s ig i T id ern es L øb ; i 1842 m od ellered e han
den om med ret b e tyd e lig e Æ ndringer, der d o g ikk e b rag te n o g e t udmæ rket
R esu ltat. I sin oprindelige Sk ik k e lse ud førtes den første G an g paa B e
stilling a f H ertugen a f A u gu sten b o rg , men denne lod flere A a r h en g a a uden
at lade den a fh en te, m aaske fordi Marmoret var stæ rk t skæmm e t a f Aarer,
o g den erhvervedes da a f en rig Handelsm and i A lto n a , Konferen tsraad
Donner. A t den g jorde L ykk e i vide K r ed se , er a llered e an tyd et; a f de
U d ta le lser , hvormed den hæ d r ed e s, ska l her kun for K u rio siteten s Sk y ld
anføres de V e r s, i hvilke Kronprinsen a f B ay ern , der som bek jend t var
i 5 o