267 / 484
Corregios Madonna (?) og Raphaels sixtinske Madonna kunde han neppe
rive sig løs. Om Eftermiddagen besøgte han Antikerne. Aftenen tilbragte
han hos Tieck. Næste Dag besøgte han deels andre Samlinger, deels vendte
han tilbage til Galleriet. Løverdag Formiddag hørte han Hofraad Bottichers
[en anset Kunstarkeologs] Forelæsning; om Eftermiddagen besøgte han
ganske alene Galleriet og om Aftenen den italienske Opera. Han befandt
sig i den østerrigske Gesandt, Grev v. Bombelles Loge.
Søndag Aften
blev han indbuden til en glad Kunstnerfest hos [Billedhuggeren] Prof.
Matthæi, hvor næsten alle Professorer vare tilstede. Prof. Matthæis Bolig
er meget smuk; Spisesalen har en stor Balcon, som vender ud til Haugen.
I denne slynge yndige Løvgange sig, og mellem disse er høje Springvand;
tætte Buske og Træer skjule en Bagport. Da Klokken var 10, og alle
Gjæsterne sadde ved Bordet, tonede langtfra en højtidelig Marsch. Man
ilede op paa Balconen. En lang Række af Ynglinger, som bare Fakler,
nærmede sig; alle ved Academiet studerende unge Kunstnere havde af egen
Drivt forenet sig til denne Fest.
Da de fremtraadte paa Pladsen for
Balconen, bragtes den store Kunstner et tre Gange gjentaget jublende
Længeleve! Nu gik Musiken over i en rørende Adagio; Ynglingerne sluttede
en Kreds, og to unge Kunstnere, Kraft fra Kjøbenhavn og Wagner fra
Stralsund, klædte i gammeltydsk Dragt og bærende Fakler, med en ung
Kunstner, Coopmann fra Hamborg, i Midten, traadte frem; den sidste holdt
en Tale til Thorvaldsen og overgav ham denne i Haandskrift, medens
Musiken jublende tonede. Thorvaldsen var saa rørt, at Taarerne neppe
tillode ham at tale; han trykkede de begeistrede Ynglinger til sit Bryst,
lovede dem den faderligste Understøttelse i Rom og forsikrede dybt bevæget,
at denne Aften vil høre til de saligste Erindringer i hans Liv«.
Over Breslau, hvor Ungdomsvennen Steffens glædedes med et
Besøg, gik det videre til Warschau; dertil kom Kunstneren den 19de September.
Allerede længe havde man her ventet hans Komme og truffet Foranstalt
ninger til hans Modtagelse. Kejser Alexander var netop paa den Tid i
Warschau; Thorvaldsen blev forestillet for ham og modtoges med den
største Venlighed; da han havde ytret Ønsket om at faa Tilladelse til at
modellere Kejserens Buste efter Naturen, blev denne Gunst ham indrømmet,
skjønt det kort Tid i Forvejen var nægtet Canova.
Kejseren sad flere
Gange Model, og Busten lykkedes fortræffelig; i de følgende Aar udførtes
en Mængde Exemplarer af den i Marmor.
1 7 0