274 / 484
173
at Kunstværket som Helhed er komponeret med al den Sans for monumental
Virkning, hvorover Thorvaldsen kunde raade i sine bedste Øjeblikke.
Portætstatuen hæver sig frit og rankt over et højt Fodstykke, ved hvis Sider
to prægtig draperede Kvindeskikkelser ere opstillede: Nemesis optegner Heltens
Bedrifter, den vingede Victoria holder hans Krans; paa Forsiden af Posta-
mentet er anbragt et Relief, der skildrer Fyrstens Indtog i Leipzig; foran
det hviler en Løve. Dfenne sidste var det eneste af Mindesmærket, der blev
modelleret, i fuld Størrelse; den blev endogsaa — om end først efter at
Tanken om Schwarzenberg-Monumentet var opgiven — udført i Marmor.
Medens Luzernløven jo havde været en Slags »Konstruktionsarbejde«, blev
denne udført efter virkelige, endog meget indtrængende Naturstudier; Thor
valdsen fik Lejlighed til i et Menageri, der var kommet til Rom, at se og
tegne efter en ualmindelig smuk Løve, og saa ivrig var han i denne Sag,
at Udgifterne til Besøg i Menageriet i en Maanedstid løb op til omtrent
70 Kroner i vore Penge.
Opholdet i Wien strakte sig over tre Uger, og Thorvaldsen befandt
sig saa vel i den skjønne og muntre By, hvis Kunstsamlinger og Theatre i
høj Grad tiltalte ham, at han sikkert vilde dvælet der endnu længere, dersom
ikke Efterretninger, han modtog fra Rom, havde drevet ham til at ile med
Hjemrejsen. Først ved en Avismeddelelse, senere ved et Brev fra Freund
bragtes det nemlig til hans Kundskab, at der den 8nde November i et af
hans Atelierer ved Palazzo Barberini havde fundet en Sammenstyrtning af
Gulvet Sted, hvorved flere af de der opstillede Kunstværker havde lidt
alvorlig Skade. Vedkommende Bygning var opført over en gammel tom
Kjælder; Rummet mellem dennes Loft og Atelierets Gulv havde man
fyldt med et svært Lag tørt Grus. I Aarenes Løb var nu den Lem, der
oprindelig havde lukket for Nedgangen til Kjælderen, raadnet op; gjennem
den Aabning, der saaledes opstod, løb Gruset ned, saa Gulvet i Atelieret
mistede sit Underlag og maatte give efter for den tunge Vægt af de der
opstillede Figurer, af hvilke flere styrtede ned i Dybet. Særlig gik det ud
over Marmorexemplaret af Hyrdedrengen, hvis Hoved og ene Arm sloges
af, Amorstatuen, der mistede Hovedet, Vingerne og det højre Ben, og
Gipsmodellen Ganymedes med Ørnen, som blev aldeles knust; lykkeligvis
var der dog taget Form over dette Kunstværk. »De kan tro, kjære Thor
valdsen,« hedder det i Freunds Brev, »det var et rædselsfuldt Øjeblik. Tenerani
°S
j eg vare begge i Værkstedet, da det skete, just ikke i det samme, men