297 / 484
»Kommer de fattige i Hu«, er en af Mesterens fineste Genrekompositioner,
jævn og naturlig i hele sin umiddelbart rørende Simpelhed, luid af Ynde i
Bevægelse og Udtryk. Barnets Skytsengel er en storladen, vinget Skikkelse,
der holder Haanden velsignende og skjærmende over den lille, som skrider
frem i andagtsfuld Tilbedelse. Begge Reliefferne ere udførte i Marmor, det
førstnævnte med en høj Grad af Finfølelse og vistnok under Mesterens
egen Medvirkning, det sidste mere tarveligt.
Og saa vandre vi da op ad Kirkens Skib for at hengive os til
Indtrykket af de mægtige Statuer, Kristus og de tolv Apostle.
I Rækken paa højre Haand træffe vi først Simon Zelotes med
Saven — han skal være bleven henrettet med et saadant Redskab — , en
tætsluttet, energisk Skikkelse, hvis Udtryk af næppe helt behersket Harme
hjemler ham Ret til hans Tilnavn »Ivreren«, »den lidenskabelige«. Judas
Thaddæus er en rank, ungdommelig Skikkelse; Hænderne har han samlet
foran Brystet som i stille Tilbedelse; med venstre Arm støtter han Helle
barden, det Vaaben, for hvilket han efter Legenden maatte lade sit Liv.
Denne Statue blev oprindelig modelleret efter en Johannesskitse, men lykkedes
mindre vel, hvorfor den blev sat til Side; paa et senere Tidspunkt blev den
dog taget frem igjen, fik nyt Hoved og nye Arme samt forsynedes med
Stridsøxen. Andreas læner sig til sit Kors; i den ældre Jacobus, Zebedæi
Søn, møde vi Pilgrimmen, den fromme Vandringsmand.
Derefter følger
Johannes, af samtlige Apostelstatuer vistnok den, der rummer det dybeste
Indhold — den skjønneste og stemningsrigeste af dem alle. Aasynet ud
trykker al den Mildhed og Fred, som man tænker sig uadskillelig fra
»Kjærlighedens Apostel«; Blikket vender han opad; det er den naadesvangre
Stund, i hvilken han modtager Inspirationen fra det høje, den himmelske
Aabenbaring, som han nedskriver i sin Bog; Ørnen, Evangelistens Symbol,
sidder i rolig Majestæt ved hans Fod.
Petrus, der indtager den øverste
Plads i denne Række, kjendes paa Nøglerne, som han holder i den
sænkede højre.
*
Lige over for Petrus staar en Apostelfigur, som har særlig Interesse
derved, at den store Model til den helt igjennem er udført af Thorvaldsen
selv; det er Paulus, der med venstre Haand støtter sig til Sværdet, Tegnet
paa hans Martyrdød, og løfter den højre i talende Bevægelse. Matthæus
er særtegnet som Evangelist; Engelen — der for øvrigt mere almindelig
ses anvendt som det til Lucas hørende Attribut, medens Matthæus sædvanlig