475 / 484
2 9 8
Men et Ø jeblik efter sank han med lukk ed e Ø jne om til den en e S id e.
»Thorvaldsen er b e sv im e t« , udbrød O eh len sch læ g er til de næ rm este; »lad
os se at faa ham ud!«
D e tte sk e te s t r a x , men man o v e rb ev iste s ig lig e
saa hurtigt om , at han var død.
L ig et b lev kjørt til C harlo ttenborg ; en L æ g e aabn ed e en A are,
men der flød intet B lod. D en faa D a g e derpaa fo r e tagn e O bduk tion v iste,
at D ød en sk y ld tes en kronisk H jertefejl.
F r ed a g en den 29nd e Marts bare
unge Kunstnere deres e lsk ed e M esters L ig op i A k a d em ie ts A n tik sal;
sammen med W ilck en s hold t fire a f dem V a g t , indtil S ø rg eh ø jtid en den
følgende D a g skulde finde S ted .
O g da saa T im en kom , da sk jønn ed es det, at der var L and eso rg ;
sjælden har vel ved n ogen L igfærd D e lta g e lse n væ ret sa a stæ rk o g op r ig tig ,
T ilslutningen a f store o g smaa, g am le o g un g e, rige o g fa ttig e saa alm indelig.
Overalt i Byens G ad e r , gjennem hvilke T o g e t sku ld e g a a for at bringe
Mesterens L ig til den K irke, han havde sk jæ nk et saa m an g e a f sin e h er lig ste
Værker, vare H u sen e sm ykk ed e med S ø r g e fla g o g G røn t; L av o g K o rp o ra
tioner vare med deres floromvundne Faner op stilled e i Ræ kk e r lan g s V e j e n ;
fra alle Kirketaarne lød K lokk ern es K lang . Men i C h arlo ttenborg s A n tik sal
sto d , om given a f det gam le G rækenlands S to rvæ rk er , den aabne K iste ;
endnu et Blik kunde V ennerne k a ste paa M esteren , om hvis sk jønn e H o v ed
de nu for sid ste G ang havde sly n g e t en Lavrbærkrans.
E fter en S an g ,
afsungen a f Kunstnere, b lev L a a g e t, som bar T h o rv a ld sen s M ejsel, om g iven
af Kranse o g Palm egrene, sat paa, o g H . N . C lausen h o ld t en T a le ; under
Sang b lev saa K isten baaret ned o g stillet foran A te lie r e t , fra hv ilk et et
italiensk O peraselskab brag te M esteren en A fsk ed sh ilsen i T on e r.
Endnu
et Farvel i S a n g , o g T o g e t sa tte s ig i B e væ g e lse ; fyrretyve K unstnere
bare K isten gjennem de m enneskefyld te Gader; overalt strø ed e s der B lom ster,
medens K lokkek langen blandede s ig med T on e rn e a f de K oraler, der b læ stes
fra K irketaarnene.
D a T o g e t naaede F rue K irk e, hvis V induer vare b lindede med
sorte Draperier, o g hvor L y set bredte s ig m ildt fra K roner o g K andelabre,
gik K ongen o g Kronprins Frederik det im ø d e , stilled e s ig i Sp id sen for
det o g førte det op til K oret, hvor K isten b lev sat hen foran K ristusstatuen .
Fra Orglet, der var forstærket m ed Basuner, lød for første G a n g Hartmanns
Sørgemarch; da dens T on er vare forstumm ed e, a fsan g d et k o n g e lig e
Theaters Operister en a f O eh len sch læ ger forfattet K an ta te til Musik a f