

OVERKLASSEN
2
De h ø r e r t i l o v e r k l a s s e n , D e e r en af d e f a a p r i v i l e g e
r e d e , 1 , 9
%
af K ø b e n h a v n s b e f o l k n i n g , s o m h a r e n a a r s -
i n d t æ g t p a a o v e r 1 0 , 0 0 0 kr., o g D e b o r i v i l l a — (»den an-
gelsaksiske boligform!«).
For Dem er problemet boligen ikke et problem om, hvordan De bedst og
billigst skaffer Dem en lejlighed, som De kan betale, men hvordan denne bo
lig skal udformes, saa den paa alle maader tilfredsstiller Deres og Deres kones
smaa individuelle luner og vaner.
Hele Deres opdragelse har været individualistisk, Deres maal at faa noget
for Dem selv — nu er maalet naaet, og det gælder at faa et hus, som ikke
ligner andres huse — (saa kunde man jo ligesaa godt bo i en lejlighed), og
som paa den ene side lukker Dem saa meget som muligt ude fra naboerne,
men paa den anden side giver det lille indkig, som lader beskueren ane, at
De har det morderligt fint; hvorfor skulde man ellers ofre de mange penge paa
parketgulv og alt det der, hvis ingen skulde se det.
Tidens løsen er »funkis«, og ligesom De ikke vilde smykke deres bil med
søjler og gesimser, saa vil De nødig synes latterlig gammeldags ved at prale
med den slags attributer paa huset. Derimod er det med en indre stolthed, De
kan vise gæsterne, at De har staalvinduer eller allerhelst aluminiumsvinduer,
2 w.c'er, (»saa man ikke behøver at sidde paa samme sæde som tjeneste
pigerne!«), at der er rustfri staalvask, og at De kan rulle garageporten op ved
at trykke paa en knap.
Det er en langt mere diskret maade at vise, at De har tegnebogen i orden,
end hvis De f. eks. satte sedlerne fast udenpaa tøjet med knappenaale. Hen
sigten er den samme — og De opnaar den — De stiger i Deres medborgeres
agtelse — f o r d i de ejer noget. Kriteriet paa storhed i det kapitalistiske sam
fund.
En overgang saa det ud til, at man herhjemme skulde gaa over til række
huse — denne »demokratiske« husform til 30 —35,000 kr. stykket. Man op-
naaede, ved at købe rækkehus, at kunne bo paa en^lyrm en lille grund temme
ligt centralt eller ved vandet, men nu synes det, som om dette udslag af en
liberalistisk, borgerlig-demokratisk livsanskuelse (i forbindelse med en smart
murermesters udnyttelse af nogle gode grunde) er paa retur. Ogsaa paa dette
omraade synes borgerskabet at finde sin rigtige individualistiske, gammeldags
form igen. Det blev ikke til mere end 500 rækkehuse i København.
I villaer, naar alle de smaa parcelhuse regnes med, bor ialt ca. 8740 fami
lier i København eller omtrent 4 % af byens befolkning. Det er det hele.
Hvis De af personlige grunde ikke skulde ønske at bo i villa, saa er der jo
de moderne store lejligheder (det behøver ikke at være i lagkagehuset). De
skal helst have installeret køleskab, nedstyrtningsskakt og ligge i parkbebyggelse.
6