92 / 211
Hvis Blodet bliver liggende paa Bunden af Reagensglasset, vil
Kogningen blive stødvis, hvad der vil bevirke, at der let sprøjter
noget Blod ud af Reagensglasset. Prøven er da tabt. Fordelingen af
Blodet i Eddikesyren fremmes ved at komme en lille Glaskugle i
Reagensglasset, hvad der ligeledes vil hindre Kogningen i at blive
stødvis. Naar Blodet er rystet op i Vædsken, opvarmes denne for
sigtigt over en Mikrobrænder til Kogepunktet og holdes her nogle
Øjeblikke. Blodets Albuminstoffer vil da koagulere, og man faar en
klar Opløsning, der indeholder Urinstof. Reagensglasset hensættes til
Afkøling nogle Minutter. Medens dette staar paa, tareres Analysebe
holderen, hvorpaa den anbringes i et lille Stativ. Urinstofopløsningen
filtreres over i Analysebeholderen, idet der i dennes Hals er anbragt
et lille Filter af Filtrerpapir, der i Forvejen er godt udvasket, saaledes
at det ikke indeholder kvælstofholdige Bestanddele, der kan sønder
deles af Bromluden. Filtreringen foregaar paa den Maade, at Vædsken
løber ned paa Filtret langs med en lille Glaspind, idet man i
Forvejen ved Hjælp af denne har rørt Koaglet itu, hvad der vil
bevirke, at Bundfaldet bliver lettere at udvaske, end hvis Koaglet
falder ned paa Filtret som en Klump. Naar Vædsken er løbet fra,
udvasker man Bundfaldet ved at komme nogle Draaber Vand i Rea
gensglasset; ved Hjælp af Glaspinden røres godt rundt for at kradse
det udskilte A lbum insto f løs, der har sat sig fast paa Glassets
Sider. Indholdet hældes atter over paa Filtret ved at lade Vædsken
løbe ned langs med Glaspinden. Paa denne Maade bliver man ved,
indtil Filtratet vejer 2,5 g. Ved at foretage Udvaskningen saaledes,
opnaar man at faa Reagensglasset skyllet fuldstændig rent samt ved
den draabevise Udvaskning at faa Bundfaldet vasket ud, saaledes at
det ikke indeho lder Urinstof. At dette er Tilfældet, er kontrolleret ved
at udvaske det engang udvaskede Bundfald med yderligere 2,5 cm 3
Vand og gøre Urinstofbestemmelse paa Filtratet; det viste sig da, at
det ikke indeholdt Urinstof. Naar nu Filtratet paa denne Maade er
vejet o]) til 2,5 g, sættes Beholderne i Forbindelse med de respektive
Propper, og d ergaas frem paa samme Maade, som beskrevet under
Korrektionsbestemmelsen. Blot vil jeg gøre opmærksom paa, at det
Udslag, der tinder Sted paa Manometret ved, at Vædsken mætter
sig med Luft, her er større end ved Korrektionsbestemmelsen. Dette
beror paa, at naar Blodopløsningen koges for at faa Albuminstofferne
til at koagulere, bliver den i Vædsken absorberede Luft uddreven.
Rystes nu Beholderne, mætter Vædsken sig med Luft, hvilket maa