give sig til Kende ved en Stigning af Manometérsøjlen i den Gren,
der er i Forb indelse med Analysebeholderen. Naar Bestemmelsen
er færdig, beregner man, hvormeget Urinstof kvælstof Blodet har inde
holdt, ved at multiplicere Antallet af de mm 8 Kvælstof, der er frigjort,
, 1 ,256 .1 ,08 .102 .
,
„
,
. TT .
,
„
med —
q
^
— , hvorved man taar Mængden at Urinstot kvælstof
pr. 100 cm 8 Blod.
Om det er ønskeligt, kan man saa beregne, hvormeget dette
svarer til i Urinstof.
Nu er Forholdet jo imidlertid det, at Bromlud ikke alene
sønderdeler Urinstof, men tillige en Del andre kvælstofholdige
Stoffer, der findes i Blodet, saasom Ammon iak , Urinsyre, Kreatin
og Kreatinin, hvilket jo vil sige, at Metoden giver for høje Resultater.
Denne er allsaa behæftet med en systematisk Fejl, som man
imidlertid er i Stand til at korrigere for, saaledes at man faar en
isoleret Urinstofbestemmelse. Af de ovennævn te kvælstofholdige
Stoffer, der sønderdeles af Brom luden , er det kun Ammon iakken ,
der sønderdeles fuldstændigt, de øvrige afgiver kun en vis Mængde
af deres Kvælstofindhold. Urinsyre, som forekommer i størst Mængde,
afgiver saaledes kun 20,7% af sit Kvælstofindhold efter 5 Minutters
For løb .1) Regner man gennemsn itlig med 3 mg Urinsyre i 100 cm 8
Blod, hvilket jo vil sige 1 mg Urinsyrekvælstof, frigøres der ved
Brom luden saa meget Kvælstof, som svarer til 0,2 mg i 100 cm 3 Blod.
Kreatin og Kreatinin forekommer i saa ringe Mængde, at der
kan ses fuldstændig bort herfra i denne Forbindelse. Hvad endelig
Ammon iakken angaar, har det ved Undersøgelser af V.
H
e n r i q u e s
og E.
C
h r i s t i a n s e n
2)
vist sig, at Mængden af denne ikke er saa
stor som tidligere antaget, men derimod temmelig konstant. Som
Middelværdi for en Række Undersøgelser angives 0,27 mg i 100 cm 8
Blod. Den samlede Korrektion for Urinsyre og Ammon iak vil da
beløbe sig til 0,5 mg i 100 cm 3 Blod, hvilken Størrelse man altsaa
skal trække fra Analyseresultatet.
Ved at indføre denne Korrektion, opnaar man at faa en isoleret
Urinstofbestemmelse, hvor den systematiske Fejl er saa lille, at man
kan se bort fra den, da den i hvert Tilfælde vil være mindre end
den tilfældige Fejl, der kan komm e ved selve Bestemmelsen .
') M.
K rogh
: O v ersig t ov er d et kgl. d a n sk e V id e n sk . S e lsk a b s F o rh an d lin g e r
1913 N r. 2.
2) Biochem.
Z eitsch rift,
80 Bd. 5—6
H efte.




