Børsen_1619-1915

154 / 183

154
9.
Paa Børskontoret, som er i Hovedelagen, henvender man sig i Anliggender betræffende
Børsen og Børsbygningen, ligesom ogsaa Breve og Sager til Grosserer-Societetets Komite der
kunne afleveres.
Kontoret er aabent fra 9—4.
Hvad Spærrepengene angaar var Forholdet oprindelig det, at de Børssøgende for at opnaa
Frihed for at erlægge disse, skulde være indenfor Døren ved Hovedindgangen, naar Ringningen, der
forkynder Børstidens Indtræden, ophørte. Senere reg­
nedes det for tilstrækkeligt, at Vedkommende var paa
Reposen og sluttelig, at Vedkommende havde den ene
Fod paa Rampens nederste Trin. Dette gav imidlertid
Anledning til gentagne Uenigheder imellem de Børs­
søgende og den ved Indgangen posterede Børstjener,
og fra 1. Januar 1891 fastsættes herefter følgende
Regel for Spærringen:
»Spærreklokken ringer fra Kl. 2,4 M. til Kl. 2,5 M.
præcis. Enhver Børssøgende, der ikke ved Ring­
ningens Ophør er indenfor henholdsvis Hoveddøren
mod Slotspladsen eller de yderste Glasdøre ved Kon­
versationsværelset, maa for at faa Adgang erlægge det
fastsatte Spærregebyr, forsaavidt Frikort ikke kan
forevises.« Spærrepengene, der fra 1. April 1894 for­
højedes fra 20 til 25 Øre, tilfalder efter Komiteens
Bestemmelse Grosserer-Societetets Understøttelsesfond.
Fondet havde paa denne Maade i Aaret 1914 en Ind­
tægt af Kr. 5435. 50.
De i Børsordenens § 2 givne Regler om Ad­
gangen i Børstiden fandtes ikke i de første Børs­
ordener af 1856 og 1869 men stemmer med Børsens gamle Traditioner. I den kendte »Gedalia-
Sag« var Spørgsmaalet fremme, om Komiteen som saadan uden at indhente Regeringens Sanktion
kunde fastsætte Børsordenen specielt Bestemmelserne om Adgangen til Børsen. Ved Overrettens
Dom af 4. August 1890, der stadfæstedes ved Højesteretsdom af 25. Maj 1891, anerkendtes
Komiteens Ret i saa Henseende, idet det dog udtaltes, at denne Ret ikke kan støttes blot paa
den Omstændighed, at Grosserer-Societetet er bleven Ejer af Børsbygningen men paa For­
holdets Natur og den historiske Udvikling, saaledes som denne er sket paa Basis af gældende
Forskrifter fraBørsordonnancen af1692, dennes §§ 1og 9, til Næringslovens § 31. Gedalia var
af Komiteenbleven nægtetAdgang iBørstiden, fordi han ikke havde faaet sit Bo extraderet til
fri Raadighed; og at han ikke opfyldte denne Betingelse, stadfæstedes af Retten, uanset at hans
Konkursbo var sluttet, og uanset at han havde erholdt Samtykke til Extraditionen af de Kreditorer,
som havde meldt sig efter det af ham senere udstedte præklusive Proklama. For under en
Reassummering af Konkursboet at kunne erholde sit Bo extraderet til fri Raadighed statuerede
Højesteretsdom af 2. December 1887, at dertil udkrævedes Samtykke fra samtlige oprindelig i
Konkursboet anmeldte Fordringshavere.