126 / 222
I 1790 stiftedes »Groshandlernes nøjere Forening« med den for al god kollegial
Virksomhed knappe og gode Motivering, nemlig »da intet nyttigt kan udrettes,
medmindre vi af og til samles«. Foreningen kaldtes snart efter for Grosserer-
Societetet, der fik Vedtægter med Forskrift om ugentlige Møder. Formandsska
bet blev bibeholdt i sin hidtidige Skikkelse, og der oprettedes særligt Kontor
og Sekretariat. Medlemskontingentet blev sat til 12 Rdl. — et Kontingent, der
vist maa siges a t have været ret betydeligt i Forhold til det nuværende Kontin
gent, 80 Kr., set i Forhold til Pengenes Værdi den.Gang og nu.
Som Udtryk for, i hvor høj Grad Regeringen og Grosserer-Societetet under
vanskelige Forhold i Tidens Løb har vist hinanden gensidig Støtte og Tillid,
kan anføres, a t Societetet flere Gange — i 1797 og 1799 og efter 1807 — fik Ret
til ved en Komite af sine Medlemmer at udstede rentebærende Kreditbeviser,
de saakaldte Komitesedler mod forskellig Sikkerhed som alt udførligt beskrevet
i Jul. Schovelins Bog »Fra Kongegunst til Selvstyre«.
Ved Anordning og Reskript af 23. April 1817 og Plakat af 10. Februar 1818
fik Grosserer-Societetet og Formandsskabet lovmæssig Stadfæstelse. Den hid
tidige Sondring mellem de virkelige indskrevne Grosserere og de andre Grosserere
ophævedes, og det blev paalagt dem alle at løse Grosserer-Borgerskab. Plakaten af
10. Februar 1818 gjorde det til Pligt for alle Grosserere at indtræde i Grosserer-Socie
tetet og betale det Kontingent, som findes fornødent til Udgifternes Bestridelse.
I § 12 i Anordning af 23. April 1817 hedder det, at der ved Grosserer-Socie
tetet i København skal forordnes en Komite, der skal bestaa af 13 Medlemmer
— et Tal, der senere er udvidet til 17 — som »skal iagttage de Pligter, der paa
ligge hele Societetet, samt afgive de Betænkninger, Erklæringer og Responsa,
som Collegierne, Øvrighederne eller Domstolene maatte fordre, eller som private
Personer maatte forlange i dem vedkommende Retssager.«
I Kollegiets Betænkning til Anordningen af 1817 findes der en Passus, som
giver Udtryk for et noget andet Synspunkt end det, man i Dag møder; det hed
der nemlig enkelt og ligefremt i Betænkningen: »Den vigtigste Handelsgren er
Groshandelen.« »Man vogte sig for a t gaa for vidt med at lægge end flere Baand
paa denne Handel.«
I 1857 skete to Ting; for det første, at Kong Frederik VII ved Skøde af 7.
September 1857 endelig overdrog — selve Købet skete i 1855 — Børsbygningen
til Grosserer-Societetet med den Forpligtelse, at Komiteen bestandig skulde ved
ligeholde Børsbygningens arkitektoniske Ydre, og Staten skulde gennem Inden
rigsministeriet være berettiget til a t føre det fornødne Tilsyn, saa a t ingen For
andringer ved Børsbygningens Ydre maatte foretages uden Samtykke fra Sta
tens Side. Hovedforandringer i Børsens Indre, der kunde faa Indflydelse paa det
ydre, skulde ligeledes forelægges til Approbation.
10 7