127 / 222
Det andet var, a t der kom en Næringslov, som i sin § 31 fastslog: Grosserer-
Societetet i København og den dermed forbundne Komite vedbliver under sin
nuværende Indretning og med den samme for Tiden vedkommende Virkekreds.
Grosserer-Societetets Komite har som bekendt i Tidens Løb været udsat for
Kritik, den være sig berettiget eller uberettiget, alt som man nu vil; men Komi
teen har haft Levedygtighed i den Form, den fik i 1817, og Formen er stadig
den samme trods de forskellige Reformforslag, der — ofte af betydelige Mænd —
er fremsat i Tidens Løb. Kritik vil der imidlertid altid være over for Grosserer-
Societetets Komite; ja, den er næsten en logisk Følge af den Opgave, som det er
Komiteens Sag at varetage. Komiteens Arbejde er som allerede nævnt tosidet:
dels at varetage Societetets Interesser i al Almindelighed, dels a t varetage det
enkelte Societetsmedlems Interesser, og det er navnlig i Forbindelse med denne
sidste Opgave, at Kritiken opstaar. Det enkelte Societetsmedlem har kun større
Interesse i a t faa sine Sager behandlet af Grosserer-Societetets Komite i Tider,
der er vanskelige for Handelen, i Tider, hvor Baand og Restriktioner hemmer.
Derfor vil der altid hos det enkelte Societetsmedlem kun kunne blive en relativ
Tilfredshed og ikke en Opfyldelse af Ønsker i samme Grad som hos Medlemmer
af Organisationer, hvis Opgave det ofte er a t faa mere positive Foranstaltninger
gennemført, og for hvis Indførelse der maaske netop kan være Konjunktur un
der ekstraordinære Forhold. Det er Frihedens Tid, der er Handelens Konjunk
tur, men i en saadan Tid søger det enkelte Medlem ikke til Komiteen og behøver
det ikke, det interesserer ham næppe i højere Grad, optaget som han er af den
ogsaa i høj Grad samfundsnyttige Gerning a t faa sin Forretning til a t trives og
blomstre. Og den Del af Komiteens Arbejde, der bestaar i at varetage Handelens
Forhold i Almindelighed, interesserer, naar alt kommer til alt og navnlig i Tider,
hvor det gode Købmandsskab ret kan udfolde sig, kun et Mindretal.
Der har været flere Reformforslag fremme i Aarenes Løb, og Forslagene har
haft det tilfælles, at de bl. a. ved en Opdeling af Medlemmerne har søgt a t faa
et mere vedtægtsmæssigt Hold paa den i nogen Grad uensartede Kreds, som
danner Grosserer-Societetet — uensartet, dels fordi Medlemmerne tilhører en
Række forskellige Brancher, dels fordi nogle handler for egen Regning, andre
som Agenter, medens atter andre er Medlemmer af Grosserer-Societetet af for
skelligartede Grunde, til Eks. fordi Retten til Kreditoplag kun tilkommer dem,
der er Indehavere af Næringsbrev som Grosserer i København. Vanskeligheden ved
en Opdeling af Medlemmerne ligger imidlertid deri, at Grænsenmellem de forskellige
Købmandsgrene er flydende; den enkelte Købmand optager Tid efter anden en ny
Branche eller forlader en gammel, eller han tilhører flere Brancher, og Købmands
skab for egen Regning forenes ofte med Virksomhed som Agent, eller omvendt.
108