133 / 222
Forstand forstaas en Fremgangsmaade eller Sæd og Skik inden for Handelen
i Almindelighed eller inden for en bestemt Branche, men vel a t mærke en Frem
gangsmaade, der er saa rodfæstet ved almindelig Brug igennem lang Tid, at
den betragtes som en »uskreven Lov«. En stor Del af de Forhold, som nu er
lovfæstet ved Købeloven, ved Loven om Kommission, Handelsagentur og Han
delsrejsende og ved Aftaleloven, var tidligere navnlig Genstand for Komiteens
responderende Virksomhed, og disse Love er i væsentlig Grad bygget op paa
de af Komiteen i Tidens Løb givne Udtalelser; Komiteen var ogsaa i sin Tid re
præsenteret i den skandinaviske Civillovkommission, der udarbejdede disse
Love. Dog kan Komiteen stadig udtale sig om Forhold, der behandles i Lovene,
fordi disses Bestemmelser i vidt Omfang viger for gældende Coutumer.
Komiteen indskrænker sig imidlertid ikke til alene a t udtale sig om egentlige
Coutumer; den afgiver ogsaa Udtalelser om, hvad der er almindelig Fremgangs
maade inden for den eller hin Handel, selv om der maaske ikke kan tales om
en Coutume i egentligste Forstand, ligesom Komiteen ogsaa besvarer Fore
spørgsler om gældende Varepriser og om Handelsforhold, hvilke Oplysninger
vanskeligt kan faas ad anden Vej.
Derimod har Komiteen ikke til Opgave gennem sin responderende Virk
somhed at afgøre konkrete Retstilfælde; noget saadant hører kun under Dom
stolene, hvis ikke Parterne foretrækker a t lade Sagen afgøre ved Voldgift. En
Voldgifts-Afgørelse kan ogsaa finde Sted paa Børsen, idet der her er Bedøm
melses- og Voldgifts-Udvalg inden for en Række Brancher, nemlig Korn og
Foderstoffer, Frø, Kaffe, Kolonial, Jern og Metaller, Smør og Mel. Hertil kom
mer Den almindelige Bedømmelses- og Voldgifts-Ret til Afgørelse af Stridig
heder, der ikke hører ind under de specielle Voldgifts-Udvalg.
Komiteen er blandt de Organisationer, hvis Medvirken kræves, for a t Kla
ger vedrørende Overtrædelse af visse af Konkurrencelovens Paragrafer kan nyde
Fremme, og Komiteen har et stort Antal af disse Sager til Behandling. Formaa-
let med at kræve Erhvervsorganisationernes Medvirken som Betingelse for, at
Sag kan rejses, har været saa vidt muligt at dæmme op for saadanne Retssager,
som det paa Forhaand maa anses for ubegrundet a t rejse, og Komiteen nægter
da ogsaa at give sin Tilslutning til adskillige Sager, medens den for andre Sagers
Vedkommende, naar man finder Anledning dertil, ofte med Held har opfordret
til at faa en forligsmæssig Ordning bragt i Stand. Derimod efterkommer Komi
teen Anmodninger om Sagernes Fremme ikke alene, hvor der forekommer be
vidst aabenbare Overtrædelser af Loven, men ogsaa hvor det maa siges a t være
urimeligt at forholde den klagende Part at faa den paagældende Sag behandlet
ved Domstolene — og dette sidste gælder ikke mindst, hvor der er Tale om et
principielt Moment.
11 4