inden- og udenrigske Omsætning til Fremskaffelse af de til Befolkningens For
syning og Produktionens Fortsættelse nødvendige Varer.
Erhvervenes Virkeomraade er begrænset, men der er ikke mindre Brug for
Dygtighed, Sagkundskab og Handlekraft i den Tid, der kommer; ogsaa Komi
teen vil forhaabentlig kunne gøre et Arbejde for, at Danmark kommer saa godt
som muligt gennem den Tid, der vil gaa, inden man atter i alle Lande kan gen
optage Fredens Gerning.«
De Retningslinjer for Komiteens Arbejde, som blev afgivet i denne Udta
lelse, har man fulgt i den Udstrækning, det har været muligt, og det har været
Komiteens Bestræbelse ved at stille sin faglige Indsigt til Disposition for Rege
ringen og Myndighederne at medvirke til Gennemførelsen af de nye Foranstalt
ninger, som den ændrede Situation har nødvendiggjort, samtidig med a t man
har søgt paa saa mange Omraader som muligt at bevare Kontinuiteten med
det Formaal a t beskytte Handelens hævdvundne Interesser. Man har stadig
haft for Øje, a t den alvorlige Situation, Landet befinder sig i, frem for alt kræver
indre Sammenhold, og man er derfor ikke veget tilbage for at lade Handelsstan
dens Interesser træde i Baggrunden, hvor Hensynet til Samfundet som Helhed
krævede det, medens man samtidig har søgt at udvide Samarbejdet med de
andre Erhvervsorganisationer.
Paa det erhvervsøkonomiske Omraade har det været Spørgsmaal i Forbin
delse med Forsyningen, Varefordelingen og Priskontrol, som især har beskæf
tiget Komiteen og den har dels ved direkte Forhandlinger med eller Henven
delser til Myndighederne, dels ved Repræsentation i Udvalg, Nævn etc. søgt
at gøre sin Indflydelse gældende. Endelig har Komiteen ved sammen med andre
Erhvervsorganisationer at etablere særlige administrative Organer paa enkelte
Omraader ydet Bistand ved Gennemførelsen af ekstraordinære Foranstalt
ninger.
Efter den 9. April forandredes Vilkaarene totalt for store Dele af vor Uden
rigshandel, idet al Handelsforbindelse vestpaa blev afbrudt, og saavel for Im
port som for Eksport blev vi overvejende henvist til Tyskland. For et Land,
der altid har haft en forholdsvis stor Udenrigsomsætning, og hvis Erhvervsliv
hviler paa en regelmæssig Forsyning fra og Afsætning til fremmede Lande,
maatte en saadan Forandring medføre en betydelig Omlægning af Handel og
Produktion. Den ændrede Situation foranledigede Komiteen til at rette Hen
vendelse til Regeringen, og i en Skrivelse til Handelsministeren anførte man
bl. a., at Valutacentralens oprindelige og hidtidige Formaal ikke mere eksiste
rede, og at Systemets Opretholdelse var en Hindring for den for Landets Øko
nomi, Forbrug og Beskæftigelse nødvendige Import. Man opnaaede at faa fri
givet de meget betydelige Kvanta Varer, der laa paa Toldboden og ventede
117