137 / 222
paa Importtilladelse. Komiteen satte derefter særlig ind paa at faa frigivet
Importen fra Tyskland, og ved Tildelingsperioden den 1. Juli 1940 blev der
givet Adgang til fri Import fra Tyskland paa de fleste Omraader.
Med Henblik paa den øgede Samhandel mellem Danmark og Tyskland ud
sendte Industriraadet og Grosserer-Societetets Komite i Forening i Forsomme
ren 1940 en særlig Erhvervsrepræsentant til Berlin, der blev attacheret det
danske Gesandtskab. Denne Repræsentant ydede værdifuld Bistand baade for
Importører og Eksportører, mest dog for industrielle Virksomheder, og der blev
truffet en Ordning, saaledes at ogsaa Virksomheder tilsluttet Provinshandels
kammeret kunde benytte ham.
Den dansk-tyske Samhandel var allerede før 9. April 1940 fastlagt i en Han
dels- og Clearingaftale, og det var derfor relativt let omgaaende a t udvide denne
Aftales Omfang navnlig med Hensyn til Afsætningen af danske Landbrugspro
dukter. Vanskelighederne laa imidlertid i samtidig at faa løst Spørgsmaalet om
Raavare- og Halvfabrikat-Tilførslerne til Danmark, og Repræsentanter for dan
ske Erhverv deltog i Forhandlinger i Berlin i Forbindelse med Repræsentanter
for begge Landes Regeringer, og det lykkedes ogsaa Danmark a t sikre sig Til
sagn om Tilførsler af en Række vigtige Varer, herunder navnlig Kul og Koks,
Kunstgødning, Kemikalier og Tekstilprodukter.
Ogsaa senere har danske Erhvervsrepræsentanter ved Forhandlinger side
løbende med stedfundne Regeringsudvalgsforhandlinger i Berlin og København
energisk bestræbt sig for at opnaa de størst mulige Varetilførsler.
For Danmarks Omsætning med de øvrige europæiske Lande opstod der
efter den 9. April, da Danmark efter Afbrydelsen med England og de oversøi
ske Lande ikke mere raadede over fri Valuta, det Problem at faa Omsætningen
opbygget paa egentlig Clearingbasis. Samhandelen med Italien foregik dog alle
rede paa denne Maade, men med de øvrige Lande — og i Særdeleshed med de
nordiske Lande — var dette ikke Tilfældet. Opgaven blev derfor snarest muligt
a t faa etableret Vareudvekslings- og Clearingoverenskomster, og efterhaanden
lykkedes det da ogsaa, om end kun i begrænset Omfang. Den første Aftale blev
afsluttet med Finland ultimo Maj 1940. Senere sluttedes Aftaler med Sverige
og Schweiz, og ved begge disse Aftalers Tilvejebringelse havde Komiteen en
Repræsentant med i Forhandlingerne. I August blev indgaaet en begrænset Af
tale om Samhandelen med Norge, og i September en Handels- og Clearingaftale
med Rusland, som dog blev uden Betydning efter Udbrudet af Krigen mellem
Tyskland og Rusland i Juni 1941. Endelig afsluttedes der i Oktober og Novem
ber Vareudvekslings- og Clearingaftaler med Bulgarien og Jugoslavien, dog kun
af meget begrænset Karakter. Til de egentlige Hovedaftaler føjedes senere nogle
Tillægsaftaler, som dannede et vigtigt Supplement til Hovedaftalerne.
118