Men det maa erkendes, a t det var en god og sund Tanke, at der allerede
af Hensyn til Skabelsen af et godt Samarbejde mellem Hovedstadens og Pro
vinsens Handelsstand burde dannes »Mellemled« mellem de enkelte Købstæders
Handelsforeninger og Fællesorganisationer, og at Sammenslutninger landsdels
vis i saa Henseende frembød sig som det naturlige. Forøvrigt havde ogsaa Lol
land-Falsters Handelsforeninger allerede saa tidligt som i December 1879 brudt
denne Vej ved at danne en Centralforening for Stiftet — og Fyen var fulgt efter,
ved at der dér var etableret et vist Samarbejde. Den 10. og 11. Oktober 1883
samledes den danske Handelsstands Delegerede til Møde i København, og man
enedes her om Vedtægter for »Fællesrepræsentationen for Samvirken mellem
Repræsentanter for den danske Handelsstand«, som Organisationen den Gang
kaldtes, hvilke Vedtægter i det store og hele er gældende den Dag i Dag. Det
vakte stor Tilfredshed blandt de Provinsdelegerede, at man fra Komiteens Side
accepterede et Medlemstal for Handelsmødet af 50, hvoraf 30 fra Provinsen og
20 fra København. Man gik i saa Henseende fra københavnsk Side ud fra, a t
de Provinsdelegerede ingensinde vilde benytte deres Stemmeovervægt til at
majorisere Hovedstadens Repræsentanter, men at Afstemninger i Tilfælde af
Uenighed vilde falde efter rent saglige Hensyn — og dette tillidsfulde Syn paa
Sagen har da ogsaa siden vist sig at være rigtigt.
Vedtægterne blev dernæst i den tilbageværende Del af Aaret forelagt Komi
teen og de forskellige Handelsforeninger til Godkendelse, og da man fra alle
Organisationernes Side bifaldt den nye Ordning, fandt de første Valg af Dele
gerede Sted i Foraaret 1884, hvorefter det første danske Handelsmøde sammen-
traadte den 9. September s. A.
Samtidig med, a t Ønsker havde været fremme om at faa dannet en Organisa
tion, der repræsenterede hele den danske Handelsstand, havde der vist sig en
stedse stigende Interesse blandt Handelsstanden for inden for selve Centralad
ministrationen at faa skabt et Organ, hos hvem man kunde forvente at finde
Øre for Organisationens Ønsker og Krav, og det var derfor kun naturligt, a t
der som et Punkt paa Dagsordenen for det 1. Handelsmøde stod »Henvendelse
til Konseilpræsidenten angaaende Oprettelse af et Handelsdirektorat«. Dette
Ønske, der sçnere gik ud paa at faa et Handelsministerium, skulde ikke saa snart
imødekommes, men en Gang rejst slap Fællesrepræsentationen aldrig sit Tag i
denne Sag. Gang paa Gang var den fremme paa Handelsmøder, og Gang paa
Gang blev den Genstand for Henvendelser, i hvilke man over for Regerings
myndighederne nærmere formulerede, hvad man syntes skulde være dette Mi
nisteriums Opgave.
Der er ikke Anledning til at komme nærmere ind paa de forskellige Faser i
denne Mærkesag for Fællesrepræsentationen, men der skal dog mindes om en
125