53 / 180
42
Lygte paa Brystet raabte: «Fem Mark og otte».
Det gav et Sæt i Fruen, som uden videre
skreg: «Det er Snyderil» — «Nej, Deres
Naade, det er dobbelt Taxt,» og denne Gang
var det hende, der blev drillet og maatte betale.
Saa kom vi ind i Nørreport, men heller
ikke længer. Vognen standsede pludselig, idet
vore stakkels Heste tørnede mod et Par Kamme
rater for en Natvogn, hvis fulde Kusk havde
overhørt Skildvagtens Forbud om ikke at køre
gennem Porten, i hvilken vi allerede vare et
godt Stykke inde, og ikke kunde vende.
Nu blev der Styr for at faa vor Vogn
rykket tilbage*), da den anden ikke var til at
røre ved, og i en Fart blev hele vor Equipage
kørt baglængs ud af Porten af de mange Sol
dater, som, efter at Vagten var raabt i Gevær,
styrtede hen til os. Det skete dog ikke uden
Protest fra Postillonen, der paa sin Etats Vegne
holdt paa, at alle skulde vige afvejen for ham,
naar han blæste, og det gjorde han tappert.
Han blev alligevel nødt til at neje sig og give
Plads for den triumferende Natmand.
*) Fæstningsportene vare neppe 8 Alen brede.