49 / 180
38
I Roeskilde toge vi ind i «Prinsen», der
dengang og til for en halv Snes Aar siden til
dels var skjult ud mod Gaden af tæt klippede
Lindetræer, i Bue mellem Stammerne o g efter
en Snor foroven, med en indbydende grøn
Havebænk paa hver Side af Porten. Det hele
saa’ hyggelig ud; man fik en Fornemmelse af,
at der var rart i den allerede dengang gamle
Rønne, og at de forekommende Sveistrups paa
alle Maader bødede paa Lokaliteternes Tarve
lighed. Hvor gærne je g var bleven en Nat
i Roeskilde, rullede vi dog Klokken otte ud
af Byens «Røde-Port».
Om Kusken sov, skal jeg lade være usagt,
men inde i Kaleschen gjorde vi det, og jeg
vaagnede først, da Postillonen til Ære for
Frederik den sjettes Slot blæste Gud maa vide
hvad, under en langsom Kørsel op ad Frederiks
berg Bakke,
Uden for Slottet spaserede to Gardister
frem og tilbage.
Disse Bussemænd gjorde et
stærkt Indtryk paa mig i denne Midnats-Time,
og jeg kom ikke af med det, før vi passerede
Frihedsstøtten, der dengang ragede lige saa
højt op i den klare Stjernehimmel, som den nu