46 / 180
3 5
Klokken otte om Morgenen var Posten
ombord, Sejlene hejste, Landbrætet halet ind,
Fortøjningen los, og en Ikke-Passager sprungen
iland.
Lommetørklæderne viftede, Taarerne
trillede, Fingerkyssene vexlede, alt lige som
nutildags, og vi skulde afsted. Men Postjagten
rørte sig ikke af Pletten. Dampen manglede,
«Sæt Maskinen i Gang Hr. Kaptejn», var ikke
opfunden, og heller ikke Dampfærgen, hverken
den, som holdt, eller den, der gik itu.
I fuldstændigt Havblik hang Sejlene døde
op og ned, og Jollen maatte bugsere os ud
fra Broen. Næste Morgen laa vi endnu ved
Holckenhavn, og Solen stod nok saa fornøjelig
op fra sit Natteleje ovre i Sjælland, hvor man
havde smigret sig med at skulle ligge i bløde
Dyner. Jeg sov imidlertid brillant under Bordet
i den overfyldte Kahyt midt imellem en Barons
to fornemme Jagthunde.
Hen paa Eftermiddagen kom vi forbi
Sprogø, hvorfra nogle Passagerer vilde pro
viantere, da Maden var ved at slippe op; men
heldigvis satte en Dronningevind os lige ind i
Korsør-Havn, der den Gang ikke var halv saa
3*